Af Ruth Borrits og Hans-Erik Rasmussen
Opsøgende socialt arbejde har potentiale til at yde en væsentlig forebyggende indsats blandt de allermest udsatte unge i Danmark. Der foregår opsøgende socialt arbejde de fleste steder i verden. I denne håndbog er der inspiration, konkrete forslag og metoder til, hvordan opsøgende socialt arbejde med unge kan planlægges og udføres. Der er også inspiration til, hvordan det kan lade sig gøre at overkomme de vanskelige dilemmaer, der knytter sig til arbejdet med børn og unge, der opholder sig i gaderne. Desuden præsenteres relevante teorier, begreber og perspektiver på de unges livssituation og på det sociale arbejdes vilkår. Håndbo gen er primært udarbejdet som inspiration til opsøgende medarbejdere. Men den henvender sig også til ungerådgivere, boligsociale medarbejdere, klubmedarbejdere og sagsbehandlere. Endelig er håndbogen velegnet i undervisningen på især pædagog- og socialrådgiveruddannelserne.
Udgivet på Hans Reitzels Forlag 315 sider. 298 kr.