Som fagforening bløder vi medlemmer, om end ikke i lige så udpræget grad som andre, men alarmerende er det. Hvad er det medlemmerne mangler, siden de skifter til ‘de billigere gule’? Skal vi stille op med flere gratis muleposer og badges? Skal Socialpædagogen udkomme sammen med en pose klejner op mod jul? Jeg tror, at en af de ting, folk gerne vil betale for, er en fagforening, der er nærværende!
Ikke at alle medlemmer, er klar over, at krifa og asa ikke kan aftale løn, at de ikke kæmper for overenskomster, at de kun stiller juridisk bistand og ikke giver faglig bistand til medlemmerne!
Men hvordan får vi budskaberne om vores styrker ud til alle socialpædagogiske kolleger?
Min oplevelse gennem TR-virket er klart, at en engageret indsats, hvor medlemmerne inddrages i ens overvejelser og sigtepunkter, bidrager til nysgerrighed og medejerskab.
Det er ikke en naturlov, at tillidsrepræsentanten ringer til medlemmerne og snakker forhandlingsreferater igennem – det bør det være i SL!
Når jeg som FTR ringer til et medlem, er det langt fra givet, at jeg har set vedkommende. Derfor vækker opkaldet nærmest altid en overrasket glæde fra den enkelte, for ‘her er sørme en TR/fagforening, der vil mig noget!’ Derefter er det langt lettere for den enkelte at gribe telefonen, når tvivl eller problemer opstår, for da har TR/ fagforeningen fået et ansigt eller en stemme!
I efteråret skulle et slag kæmpes, da budgetforhandlingerne startede i Hvidovre Kommune. Der skulle spares og oplæget var, at der bl.a. skulle lukkes tre gode socialpædagogiske tilbud. Jeg indrømmer, at jeg ikke kendte de berørte medlemmer, før vi samledes til fagligt møde for at drøfte den svære situation. Høringssvar blev udfærdiget, sammen med repræsentanter fra personalet. Vores kredsformand Lars Petersen lavede et skarpt læserbrev, som kom i lokalavisen, hvor en fagpolitisk vinkel blev præsenteret i forhold til det betænkelige ved lukningerne. Det endte lykkeligt, og de gode projekter lever stadig.
For det enkelte medlem blev fagforening og tillidsvalgte, til nærværende og betydningsfulde kolleger!
Tager vi som tillidsvalgte medlemmerne for givne, da svigter vi vort mandat og fagforeningens betydning udraderes langsomt for den enkelte.
Dagene, hvor medlemskab af fagforening og deltagelse ved 1. maj var naturgivne, er en saga blot. Men sikrer vi som tillidsvalgte nærvær i hverdagen og dialog og involvering af kollegerne i de fagpolitiske spørgsmål, da øges forståelsen for medlemskabets betydning og kraft!