icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Forlig

Konflikt i forbundet slut

HK og Socialpædagogerne indgår forlig om ny overenskomst

  • Af Jens Nielsen
  • 14-2012 /

Efter godt 14 dages strejke blandt forbundets 144 HK-ansatte – og 14 måneder efter den gamle overenskomsts udløb – indgik Socialpædagogerne og HK den 27. juni forlig om en ny fireårig overenskomst, der gælder frem til 31. marts 2015.

HK’erne var gået i konflikt efter en sammenbrud i forhandlingerne, da der ikke kunne opnås enighed om en ny overenskomst.

Det indgåede forlig indebærer, at den ugentlige arbejdstid øges med to timer, der kompenseres fuldt ud. Rammen for hele perioden er KTO-forliget – den nuværende frem til 31. marts næste år og den nye KTO-ramme for resten af perioden.

Efter deadline skal forliget til urafstemning blandt de HK-ansatte – men begge parter udtrykker tilfredshed med resultatet:

– Jeg er glad for, at det lykkedes. Vi har fået vores hovedkrav igennem om en 37 timers arbejdsuge, vi har fået en fireårig overenskomst, og vi har lavet det inden for den økonomiske ramme, som vi har meldt ud, siger forbundsformand Benny Andersen.

På HK-siden er medarbejdere og forbund tilfredse med forliget – men skuffede over, at det tog så lang tid at få en ny overenskomst:

– Vi ved godt, at krisen kradser, men vi ønsker blot, at vi behandles på samme vilkår som resten af arbejdsstyrken. Derfor har vi ikke set anden udvej end at nedlægge arbejdet. Og strejken kunne betale sig, vi fik vores krav igennem om fuld betaling for øget arbejdstid samt en lønudvikling der følger det øvrige arbejdsmarked, siger TR’erne Lene Halberg og Marianne Fribæk. 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse