Hvad kan man få for 44 milliarder?
Det grænser til det uetiske, at socialpædagoger ikke er bedre til at dokumentere deres arbejde – og den går ikke længere, lød det provokerende fra professor John Storm på forbundets lederkonference
Ingen vej uden om: Der skal måles og vejes – også når det gælder effekten af den socialpædagogiske indsats. Sådan lød professor i organisation og ledelse på Syddansk Universitet, John Storm Pedersens kontante budskab, da han besøgte lederkonferencen den 6. marts:
– I skal blive bedre til at dokumentere nytten af det, I laver. Ellers forsvinder pengene fra det specialiserede socialområde.
Samfundet bruger i omegnen af 44 mia. kr. årligt på det specialiserede socialområde, og der findes i dag ikke videnskabelig dokumentation for, hvad der kommer ud af den indsats.
Et ellers ganske rimeligt krav, ifølge John Storm Pedersen, der har arbejdet med området i en årrække og mener, at det er på grænsen til det uetiske, at man ikke kan redegøre for, hvad samfundet får for de mange penge.
Hvad med hovedet?
Og her har socialpædagogerne som profession selv et ansvar for at komme i gang med at vise, at indsatsen gør en forskel:
– Hvordan kan I kalde jer fagprofessionelle, hvis I ikke kender nytten af det, I producerer? I måler og vejer ikke efter videnskabelige, anerkendte metoder.
I er gode til tommelfingerregler, og I har et fantastisk hjerte, men hvorfor kobler I ikke hovedet på?
Sådan spørger oplægsholderen provokerende forsamlingen og er især ude med riven, når det gælder børn og unge anbragt uden for hjemmet. Her har det ifølge forskeren været praksis igennem de seneste 100 år at fjerne udsatte børn fra hjemmet, uden at der er belæg for en gunstig effekt:
– Hånden på hjertet: Man kan ikke fjerne 12.000 børn i 100 år, når man ikke kan dokumentere, at det hjælper.
Kravet om dokumentation og effektmåling er et resultat af en normaliseringsproces, der præger det socialpædagogiske område, som nu blot er et ud af flere i kommunen og skal præstere og behandles som alle andre.
– Man kan sige, at det handler om de meget mærkelige, der skal gøres næsten normale. I vil blive kede af, hvor normale I skal blive, siger John Storm Pedersen og varsler om, at tidligere tiders autonomi og velstand på området er endegyldigt forbi.
Den kommunale model
En ny socialreform er under opsejling, og det arbejde vil stille benhårde krav til især det specialiserede socialområde. Ifølge John Storm Pedersen er det en myte, at det er markedet eller new public management-tilgangen, der er den styrende mekanisme i dag:
– Styringsmekanismen er det, som jeg kalder Den Kommunale Model, og den rammer jer hårdt. Modellen bygger på en selvforsyningsstrategi, hvor kommunerne tager deres borgere hjem og giver ydelser til egne borgere for egne penge. Det gør de, fordi de så kan styre økonomien. Hvis man skal købe og sælge, er det svært at styre, men når kommunerne selv kører økonomien, kan de formulere serviceniveauer – og så passer pengene. Det er en klassisk planøkonomisk strategi – ikke new public management, siger John Storm Pedersen.
Modellen rammer især de små kommuner, som ikke har volumen til at være selvforsynende. John Storm advarer derfor mod den ulige behandling af brugerne i de små kommuner, og han anbefaler, at de tungeste brugergrupper skal flyttes over i regionerne:
– Kun regionerne kan skabe stærke faglige miljøer for de meget specialiserede brugergrupper. Både et vist befolkningsgrundlag og stærke faglige miljøer er desuden en forudsætning for, at man kan veje og måle, hvad der virker.
Læs mere på www.sl.dk: Interview med John Storm Pedersen: Jeres hjerner skal kobles med jeres store hjerter. Interview med to socialpædagogiske ledere om dokumentation: At holde sig i live er somme tider et succeskriterium i sig selv.