De skal lære at magte verden
Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet
Det handler om vores liv. Sådan lyder Daniel Thorbeks bud på en overskrift for den uddannelse i medborgerskab, som han og medstuderende fra idræt og bevægelse har fulgt i fire uger på STU-Lyngå.
Undervejs har de unge lært, hvordan man er borger i samfundet med rettigheder og pligter, muligheder og ansvar.
De har også afsøgt deres ressourcer og betingelser for at være unge mennesker på lige fod med jævnaldrende.
– Vores arbejde er at gøre de unge mennesker livsduelige. Gøre dem klar til at magte verden. Klar til at forholde sig til, at ‘det her kan jeg’ – og ‘det her kan jeg ikke’, mener Benedicte Kristensen, socialpædagog og ressourceperson i medborgerskab.
– Hvad skal vi tale om i dag? spørger hun klassen til ære for Socialpædagogens journalist.
Hænderne ryger i vejret.
– Medborgerskab, svarer Sandra Lindstrøm.
– Jeg troede, du sagde madkundskab, driller Andreas Kobbelgaard.
Det er allersidste dag i et fire ugers forløb hvor medborgerskab – indflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse symboliseret ved blinklyset og røde, gule og grønne kasketter – har været på skemaet hver dag. Og de studerende er kry og kåde, nærmest selvsikre.
For de kender nu mere til deres muligheder og rettigheder som unge derhjemme, i skolen, i byen og i samfundet. De har lært sociale regler igennem rollespil. De er blevet bedre til at sige til og fra. Til at indgå kompromisser. Vælge og argumentere for deres valg. Samarbejde og skabe netværk med jævnaldrende og meget, meget mere.
|
Uddannelse i medborgerskab Uddannelsen i medborgerskab for STU-elever er en del af et 2-årigt projekt sat i gang af Servicestyrelsen. Servicestyrelsen har i de seneste år haft øget fokus på netop medborgerskab for borgere med psykisk funktionsnedsættelse, fordi der fortsat – mere end ti år efter Serviceloven trådte i kraft – er sager om mistrivsel, om magtanvendelse mod og umyndiggørelse af mennesker med varigt fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Styrelsen har iværksat en række projekter. |
Metropol for Medborgerskab
Metropol. Mindre kan ikke gøre det, når Center Lyngå og Aarhus Kommune skal beskrive visionerne for den særligt tilrettelagte uddannelse, STU, og i næste omgang alle de pædagogiske arbejdspladser, hvor mennesker med nedsat funktionsevne bor, uddanner sig og arbejder.
Benedicte Kristensen er begejstret for den pædagogiske tilgang som medborgerskabstanken, iværksat af Servicestyrelsen, rummer:
– Det er jo sådan set bare at møde de unge som teenagere og medborgere og have forventninger til, at der er meget de kan klare selv. Hvis vi giver dem lov.
I første omgang er uddannelsen og samværet sat i medborgerskabets tegn i god harmoni med STU’s lovgrundlag, hvor selvstændighed er i fokus. På Center Lyngå har de nu arbejdet i tre år med at implementere medborgerskab i hele organisationen for unge, der snart skal ud i livet næsten på egen hånd.
Benedicte Kristensen og STU-lærere og -pædagoger har afprøvet uddannelsen to gange, og har set, at de unge bliver mere selvstændige, og at kompetencerne vælter ud, når man lukker op for de unges ‘medborgerskab’.
– Hvis vi pakker de unge ind i vat og handler og taler på deres vegne, får de som tillæg endnu en funktionsnedsættelse, mener Benedicte Kristensen.
– I stedet skal vi guide dem til at gøre deres erfaringer og finde deres egne løsninger. Måske lykkes det – måske ikke. På den måde kan de også selv opdage, hvor grænsen går mellem, hvad de kan, og hvad de har brug for hjælp til. Og så må vi som fagpersoner støtte op om, at de finder andre måder at realisere det liv, de ønsker, forklarer Benedicte Kristensen.
Pædagogen som livshjælper
Hun synes, det er tid til at gentænke den socialpædagogiske faglighed: Fagligheden er ofte farvet af, at socialpædagoger fortsat handler som livstilrettelæggere, der ordner, klarer og beslutter for borgeren. Måske for at gøre sig fortjent til deres løn?
– I stedet skal socialpædagoger se sig som livshjælpere, mener hun:
– Vi skal give muligheder for erfaringer – også negative. Støtte med den hjælp, der er brug for, så borgeren, den unge, selv kan beslutte, klare sig og udvikle kompetencer. Man må gerne miste fodfæstet for en stund. Det lærer vi af.
– Og de unge skal have lov at prøve igen og igen til det lykkes, akkurat som når børn skal lære at binde sko. Også for at få mulighed for at frigøre sig, siger Benedicte Kristensen.
– Vores unge står ofte over for forældres, vores og medborgeres ‘velmente’ umyndiggørende holdning, at ‘det kan de ikke’. Måske får de lov at prøve én gang, og hvis det mislykkes får de aldrig lov at prøve igen, siger Benedicte Kristensen.
– Hvis unge mennesker med nedsat funktionsevne ikke bliver hørt, bliver de tavse og indadvendte, og vi siger det er på grund af deres hjerneskade. Men måske har det ikke en pind med deres funktionsnedsættelse at gøre. Måske har de bare ikke fået tid til at lære de processer, der gør dem i stand til at klare meget mere selv.
|
Temaer Temaer i uddannelsen om medborgerskab:
Læringsvejene er bl.a. foredrag af repræsentanter fra ULF, Udviklingshæmmedes Landsforening, om selv- og medbestemmelse, dialog om eget liv, vigtige valg, at være interaktive, prøvevalg, rollespil, meningsdannelse, fællesskabsøvelser og at skrive læserbreve. |
Selvstændighedsstjerner
Tina Rasmussen havde svært ved at se på folk og tale højt, da hun begyndte kurset i medborgerskab. Sandsynligvis fordi andre i hendes omkreds ofte har taget føringen i hendes liv og talt for hende.
Tre uger henne i forløbet fik hun en selvstændighedsstjerne.
– Ifrah kom til at sige, at jeg skulle i sommerhus, da vi skulle fortælle. Og så sagde jeg, at jeg selv ville fortælle, forklarer Tina og kigger op.
Forleden skulle klassen udvælge fotos fra ugen, som en del af fredagens faste refleksion og klassemøde. En øvelse i at vælge til og fra og argumentere for sine valg. Et foto viste Tina øverst i en menneskepyramide – rank med åbent kropssprog og smilende ind i kameraet.
– Hvad tror du jeg ser? spurgte Benedicte.
– At jeg er voksen, svarede Tina.
Og efter lidt snak frem og tilbage:
– At jeg er selvstændig.
Den dag Tina sagde fra og talte for sig selv, blev selvstændighedsstjernerne opfundet.
Og sådan en er der også andre, der har fået: Andreas Shütt har fået en for at være alene hjemme. Daniel Thorbek for at passe hus, kat, hund og fisk – og invitere sin kæreste Naja Nielsen i biografen – inklusive at bestille billetter selv og køre alene i bus med Naja ind til byen. Ifrah for selv at stå op om morgenen og finde tøj frem og være i praktik i en børnehave. Rasmus Olesen for sit arbejde med indholdet i møderne i elevrådet. Morten Ravn for at sige, at han selv ville bestemme, hvad der skulle stå på hans ønskeseddel til jul.
– Hvorfor er det godt at kende sit skonummer, spørger Benedicte i en fortsat snak om selvstændighed?
– Ellers taler ekspedienten ikke med mig, men med min mor eller ledsager, siger Naja.
– Vi skal være opmærksomme på, at alt det, vi mener er elementære færdigheder, måske netop er den ‘nøgle’, de unge STU-elever mangler for at blive mødt af verden og selv møde den: at kunne skrive sin underskrift, huske sin adresse, kende sin tøjstørrelse.
Hvis medborger?
Når de unge skal løse opgaver sammen, får de en makker, der kan noget andet end dem selv. Hvis de fx skal købe ind til kærestemiddag, kan én skrive indkøbssedlen og den anden regne ud, hvad det koster.
Der bliver også dannet makkerpar med forskellige kompetencer, når de unge skal ud i verden og få erfaringer. På en venindetur til caféen i det nærliggende IKEA blev de unge kvinder ‘sluppet løs’ to og to mens pædagog og lærer satte sig bagest i caféen.
– Jeg var så stolt. De stod i kø for at købe kakao og hjalp hinanden som alle andre gymnasieunge, fortæller Benedicte Kristensen.
Og det gik fint, indtil en af de unge kvinder gik i stå ved kassen. Hendes makker var gået væk for hurtigt. Den unge kvinde har en lang latenstid, og hun kunne ikke få penge op af pungen.
– Bagved stod to ældre kvinder, og de sendte os nogle blikke, der helt tydeligt sagde, at vi straks skulle komme og klare det. Vi blev siddende under deres lynende øjne, fortæller Benedicte Kristensen.
Den unge kvinde var jo også deres medborger, og de kunne have tilbudt deres hjælp. Kassedamen tog aktion, og den unge kvinde kunne bære kakaoen til venindernes bord.
|
Lyngå STU-Lyngå er som ungdomsuddannelse en 3-årig uddannelse, en slags parallel til gymnasiet, hvor både undervisning, tilrettelagt læring og frivillige aktiviteter har alderssvarende normalitet med fokus på interesser, køns- og aldersidentitet. De unges funktionsnedsættelser er sekundære. Der tages hensyn og skabes kompenserende vilkår, men først og fremmest er STU-studerende unge mennesker med et helt liv foran sig med alt hvad dertil hører af op- og nedture, drømme og håb, succeser og fiaskoer, udfordringer og sejre, kærester og venskaber med meget mere. Center Lyngå er en række bo-, undervisnings- og aktivitetstilbud for unge mennesker med psykisk og fysisk nedsat funktion. Centret drives af Aarhus Kommune. ‘Vi anerkender og respekterer den enkelte. For det er dit liv og vi vil hjælpe dig med at passe på det’, hedder det på Lyngås hjemmeside. Center Lyngå og STU-Lyngå har i tre år haft medborgerskab i fokus. Film fra elevrådsprojekt kan bl.a. ses på www.kortlink.dk/arxg Læs mere på www.centerlyngaa.dk. |
Gog-fri zone
Benedicte Kristensen har som ressourceperson i medborgerskab holdt oplæg for forvaltningen, bestyrelsen og elevrådet, så alle vidste, hvad der skete i undervisningen og hvorfor.
Elevrådet har lavet ung-til-ung undervisning, og temadage om selv- og medbestemmelse for de studerende, som sluttede med en stor ‘Vores fest’, som de selv arrangerede.
De studerende har også holdt oplæg om rød, gul og grøn – indflydelse, medbestemmelser og selvbestemmelse – på mandag morgenmøderne for hele skolen.
Noget af det, elevrådet har indført efter ønske fra de studerende, er en personalefri zone. At de unge har et sted, hvor de kan være unge sammen uden at blive overvåget.
– Der kom en vikar ned til os. Så måtte jeg sige: Du er vist gået forkert. Her er ungdomshygge.
Du kan gå op til de andre gogger, fortæller Naja Nielsen.
Hun og Sandra Lindstrøm var også oppe at skændes i en undervisningstime. I stedet for at mægle med det samme, sendte Benedicte Kristensen pigerne ud på gangen for at prøve at løse konflikten selv. Og det lykkedes for dem.
– En god pædagog foreslår, at vi selv prøver at klare det, der er svært, og venter, før han eller hun kommer med forslag, mener de to kvinder.
Spred budskabet
Der er mange facetter og muligheder i det undervisningsmateriale om medborgerskab, som Servicestyrelsen har udarbejdet, og som fire kommuner prøver af.
Ressourcepersonerne er med til at ændre materialet undervejs og kan også komme med nye forslag.
Benedicte Kristensen savner i materialet mere vægt på identitet – og særligt kønsidentitet – og hun fortæller gerne og meget entusiastisk om medborgerskab som en pædagogisk metode.
Benedicte Kristensen har nu tre års teoretisk og praktisk erfaring med undervisning og relationsarbejde, så der er megen viden at dele med de unge, deres pårørende og fagpersoner.
Hun har for nylig undervist som gæstelærer med praksiserfaring på Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College i Skejby, og skal i efteråret holde oplæg for forældre og pædagoger ved klubber for børn og unge med nedsat funktionsevne. Hun ser frem til en spændende dialog og erfaringsudveksling om overgangen fra barn til voksen.
Endelig skal bo-, arbejds- og aktivitetstilbuddet Center Lyngå måske deltage i den internationale sammenslutning for socialpædagoger AIEJI’s verdenskongres i Luxemburg i 2013, hvor temaet er inklusion.
– Vi håber at få lov til at komme med. Som metropol for medborgerskab skal vi med de gode historiers kraft sprede budskabet om, at alle borgere har lige ret og lige værd uanset funktionsniveau, siger Benedicte Kristensen.
Benedicte Kristensen deltager som oplægsholder i en af minikonferencerne om ‘Arbejde og uddannelse’ på Socialpædagogernes store voksenhandicapkonference i juni måned. Læs mere på www.sl.dk/handicapkonference