En profession uden grunduddannelse

• Email
• Print

Professionsbegrebet kan henføres til den latinske betegnelse professio, som betyder ‘jeg bekender, erklærer, forsikrer’. Professio var oprindelig betegnelsen for det løfte, som novicerne i den romersk-katolske kirke aflagde, når de blev optaget i ordenen. Men som Katrin Hjort har fremhævet det i sin bog fra 2005: ‘Moderne professionelle baserer sig ikke på tro, men på viden’.

Men hvori består denne viden, og hvordan kan en profession mere præcist identificeres? At socialpædagogik er et fag og en profession betyder, at den med inspiration fra den klassiske professionssociologi kan indholdsbestemmes og afgrænses fra andre fag ved en egen definition af målgrupper, arbejdsmetoder og formålsbestemmelser. Sådanne elementer i definitioner af en profession udgør oftest kernen i de vidensformer, der formidles i en grunduddannelse.

I Danmark er det socialpædagogiske arbejdsområde af uddannelseshistoriske og fagforeningsmæssige årsager blevet defineret i forhold til både børne- og ungeområdet og børn, unge og voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt voksne med sociale problemer.

Det er et dansk særkende, at socialpædagogik kan betragtes som en bred erhvervsbetegnelse. Det er ligeledes et dansk særkende, at der findes en så stor og samfundsmæssig betydningsfuld profession, som ikke i de sidste 20 år har haft en selvstændig grunduddannelse.

I perioden 1983 til 1992 fandtes der en grunduddannelse i socialpædagogik. Men flere andre end dem, der blev uddannede i denne periode, kan i dag kalde sig socialpædagoger. Det kan man ved at være uddannet pædagog og samtidig have et arbejde, der er omfattet af overenskomst mellem Socialpædagogernes Landsforbund og de kommunale arbejdsgivere. Også pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre, der efter deres grunduddannelser har taget årskursus fra Socialpædagogisk Højskole, som eksisterede i en længerevarende periode fra 1974 til 1997, kan kalde sig socialpædagoger. Endelig har det siden 2003 været muligt at få en mastergrad i socialpædagogik, hvilket ligeledes berettiger til en betegnelse som socialpædagog. Men hvorfor er det vigtigt, at faget har sin egen grunduddannelse?

En selvstændig grunduddannelse giver medlemmerne af en profession en fælles faglig identitet. Grunduddannelser er et vigtigt element i fødekæden i forhold til den kontinuerlige produktion og formidling af ny viden. Grunduddannelser giver grundlaget for, at faget bliver anerkendt som et selvstændigt forskningsområde med institutter, lærestole, selvstændige forskningsmidler m.m.

Skulle man være i tvivl om betydningen af at have en identitetsgivende grunduddannelse, kan man skæve til kollegaerne i Dansk Socialrådgiverforening, som er en fagforening, der har cirka en tredjedel så mange medlemmer som SL. Her blev den allerede eksisterende socialrådgiveruddannelse i København statsanerkendt i 1942, og i løbet af 1950’erne og 1960’erne oprettedes flere sociale skoler i hele landet. I 1968 etableredes den 1-årige efteruddannelse i København. Til denne profession hører også en selvstændig kandidatoverbygning, den sociale kandidatuddannelse, hvor mange socialrådgivere har opnået akademiske kvalifikationer gennem de seneste årtier. Og for et par år siden er der på Aalborg Universitet udviklet en ny masteruddannelse primært for socialrådgivere, som både har fået særlig statsstøtte til den faglige udvikling af selve masteren og til de masterstuderende. På flere universiteter og professionshøjskoler findes institutter og afdelinger for forskning i socialt arbejde.

En ny grunduddannelse i socialpædagogik og en efterfølgende ny kandidatuddannelse kunne placeres højt på ønskelisten for glædelige begivenheder i 2012!