icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Specialisering

Ny uddannelse på vej – men hvilken

Efter sommerferien vil regeringen fremlægge sit forslag til en ny pædagoguddannelse, og spillet om indholdet er i gang. Socialpædagogerne kæmper for at sikre socialpædagogisk specialisering

  • Af Maria Rørbæk
  • 14-2012 /

Marmeladeproduktion med børnehavebørn og læring i vuggestuen. Der blev talt rigtig meget om de 0-6-årige, da slutspurten om indholdet af en ny pædagoguddannelse blev skudt i gang med en konference på Via University College i Århus.

De mange ord om daginstitutioner fik formand Lisbeth Jensen fra Udviklingshæmmedes Landsforbund, ULF, til at tage ordet:

– Nu har I siddet hele dagen og snakket om børn, men vi er altså en gruppe, som er udviklingshæmmede, og som er voksne. Vi vil ikke behandles som børn, og vi vil have, at man får kendskab til os i denne her uddannelse. Vi vil behandles som voksne.

På den ene side var spørgsmålet om behovet for øget specialisering på pædagoguddannelsen sat på dagsordenen. På den anden side kunne konferencen i sig selv ses som et symptom på dét, blandt andre Socialpædagogerne opfatter som problemet ved den nuværende enhedsuddannelse for alle pædagoger: Der blev i høj grad sat fokus på normal-området og kun i mindre grad på specialområdet. Eksempelvis blev konferencen indledt med en fælles tale af to ministre, nemlig uddannelsesminister Morten Østergaard og børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Socialministeren var derimod ikke til stede.

Mindre område – stor betydning

Bagefter var Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne, nedslået over, at der – med undtagelse af et indlæg fra Social- og integrationsministeriets direktør for socialpolitik – næsten ikke blev talt om eksempelvis udviklingshæmmede, hjerneskadede og misbrugere:

– Jeg er skuffet og faktisk rasende over, at det socialpædagogiske område får så lidt plads. Antallet af mennesker, der har brug for en socialpædagogisk indsats er færre end antallet af børn på normalområdet – men det er et område, der har enorm betydning for de mennesker, det drejer sig om.

Konferencen tog afsæt i den evaluering af pædagoguddannelsen, som Rambøll har lavet for Undervisningsministeriet – og de anbefalinger, der kommer fra en følgegruppe med repræsentanter fra blandt andre professionshøjskoler og fagforeninger (Socialpædagogerne og BUPL). Efter sommerferien vil uddannelsesministeren komme med et forslag til en forandret pædagoguddannelse, og for at få input til indholdet, lagde han op til, at der hen over de næste måneder skal køre en diskussion med temaet: Hvad er det, der skal til for at pædagoguddannelsen bliver endnu bedre end, den er i dag?

Vi har brug for en socialpædagogisk uddannelse


Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, har sammen med repræsentanter fra en række forskellige organisationer på social-, handicap- og anbringelsesområdet underskrevet et åbent brev til uddannelsesminister Morten Østergaard og socialminister Karen Hækkerup. Her slår de til lyd for en socialpædagogisk uddannelse og skriver blandt andet:

‘Der er brug for, at vi styrker fagligheden i indsatsen over for landets udsatte grupper.

Vi mener derfor, det vil give mening at sørge for, at socialpædagoger i deres uddannelse rustes til fx indsatsen over for det lille misbrugsbarn med tilknytningsvanskeligheder. Til den senhjerneskadede mand, der skal have hjælp med at klare hverdagen. Til den udviklingshæmmede, der skal støttes i at skabe sociale relationer. Til arbejdet med den psykisk syge stofmisbruger, der skal støttes i at bo og fungere i eget hjem.

Kort sagt: Der er langt fra de kompetencer børnehavepædagogen skal beherske til de krav, der stilles til socialpædagogen på det specialiserede socialområde.

Derfor vil vi anbefale, at ministeren og Folketinget iværksætter en selvstændig socialpædagogisk uddannelse nu.’

Læs hele brevet på www.sl.dk/brevomuddannelse

 

Socialpædagogisk uddannelse eller ej

Set med socialpædagogiske øjne handler et af de store spørgsmål om specialisering. Evalueringen viser, at nyuddannede pædagoger føler sig langt bedre rustet til at arbejde med børn og unge end med mennesker med nedsat funktionsevne og sociale problemer, og Socialpædagogerne mener, at løsningen er en særskilt socialpædagogisk uddannelse. Det lød dog ikke som om uddannelsesministeren er parat til flere pædagoguddannelser. På konferencen sagde han:

– Jeg er generelt tilhænger af at rulle fremad og ikke tilbage, og jeg tror ikke, vi skal tilbage til en situation som i starten af 90’erne med tre pædagoguddannelser – men vi skal finde vej til en højere grad af specialisering end den, der er i dag.

Socialpædagogerne er enige i, at målet ikke er en tilbagevenden til den gamle socialpædagogiske uddannelse. Efter konferencen sagde næstformand Marie Sonne:

– Opgaver og udfordringer til den socialpædagogiske faglighed er ændrede og bredere i dag, så det vi går efter, er en ny, fremtidsrettet socialpædagogisk uddannelse.

Ud over spørgsmålet om specialisering diskuterede konferencedeltagerne blandt andet spørgsmålet om lønnet kontra SU-finansieret praktik, behovet for flere timer i pædagoguddannelsen, vigtigheden af et bedre samspil mellem teori og praksis samt ønsket om flere ressourcer til uddannelsen.


Læs også artiklen ‘Behov for yderligere specialisering’ om evalueringen af pædagoguddannelsen i Socialpædagogen nr. 11/2012.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Uddannelse