Taber i en vinderkultur
Unge anno 2012 har i høj grad følelsen af, at de selv skal skabe deres liv og udstråle succes. Det giver bagslag, når livet er svært – viser såvel ny forskning som socialpædagogiske erfaringer
Engang gav en bekendt Mette et velment råd: ‘Nyd nu din ungdom. Det er den bedste tid i livet!’ Og så måtte Mette gyse. For som hun siger:
– Hvis det er rigtigt, tør jeg slet ikke tænke på de andre tider!
Mettes ungdom har bestemt ikke levet op til billedet af lykke og livsintensitet. Hun læser på lærerseminariet, og en dag holdt en af de medstuderende oplæg om et ophold i Afrika. For at fremhæve forskellen mellem danske og afrikanske børns liv, sagde hun: ‘Tænk på jer selv som 14-årige. Hvad gik I op i?’. Og mens nogle af de andre studerende nævnte noget om forelskelser og drukture, sad Mette helt tavst.
– For fra jeg var 14, til jeg var 17, var jeg indlagt på psykiatrisk afdeling. Fyldt af angst og selvhad. Og da jeg sad der i klassen på seminariet, mærkede jeg skammen over mine erfaringer. Jeg tænkte, at jeg i hvert fald ikke ville dele dem. De skulle bare skjules, fortæller hun.
Socialpædagogen møder Mette i Café Husrum i Århus, der er et samtalested for sårbare unge – ledet af socialpædagog Conni Stenstrup Hagensen. Formålet med besøget er at undersøge, hvordan forskningsresultaterne i rapporten ‘Når det er svært at være ung i Danmark – unges egne beretninger’ matcher erfaringerne på det socialpædagogiske tilbud.
|
Når det er svært at være ung i Danmark Rapporten ‘Når det er svært at være ung i Danmark – unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv’ er lavet af Center for Ungdomsforskning og bygger på dybdegående interviews med 33 unge. De er udvalgt blandt de i alt 3.481 unge, der deltog i en stor spørgeskemaundersøgelse – og de er udvalgt, fordi deres svar pegede på mistrivselsproblemer som selvskade, ensomhed, mobning samt problemer med krop og ydre. Ifølge forskerne er de unge i undersøgelsen præget af en forestilling om, ‘at ungdomslivet har karakter af et individuelt udskillelsesløb, hvor man konstant er i farezonen for at tabe pusten og blive efterladt i bagtroppen, mens andre unge drøner forbi en hen imod det gode ungdomsliv.’ Forskerne påpeger, at de unge kun sjældent giver andre skylden, når noget går galt. Fx er der ingen kritik af de sociale myndigheder, når en opvækst i et alkoholikerhjem omtales: ‘Kritikken af samfundsmæssige eller strukturelle forhold er i det hele taget bemærkelsesværdigt fraværende i de unges beretninger. Deres kritiske blik er primært rettet mod dem selv.’ Hele rapporten kan hentes på www.kortlink.dk/ac5c, hvor du også finder den store spørgeskemaundersøgelse og et hæfte med gode råd til voksne, der vil hjælpe unge med tegn på mistrivsel. |
Eget ansvar
Rapporten er lavet af Center for Ungdomsforskning som led i et treårigt forskningsprojekt, og den bygger på 33 dybdegående interviews med unge, der er præget af forskellige former for mistrivsel (se faktaboks). En af de vigtige konklusioner i rapporten er, at de unge i meget høj grad føler, at de selv har ansvaret for at forme og skabe deres liv – og at det er deres egen skyld, hvis det går galt. Samtidig lægger mange vægt på at udstråle succes udadtil.
Den tendens kan Mette nikke genkendende til. På seminariet oplever hun, at det gælder om at være energifyldt og overskudsagtig, og at der på ingen måde er plads til at have det svært.
– Fx har vi alle sammen lige været i praktik, og for mig var det en kæmpe udfordring. Jeg var på en kræftafdeling på Skejby Sygehus, og det var rigtig svært at møde forældre, der jo var i krise, men sådan noget kan jeg ikke snakke med mine holdkammerater om. Jeg oplever, at det meget handler om at vise sin succes og fortælle om de gode oplevelser. Det er særlig tydeligt på Facebook, hvor der er mange, der skriver at ‘forældrene var bare så glade for mig’ eller ‘jeg fik bare så mange gaver af børnene.’ Jeg har aldrig nogen sinde set nogen skrive på Facebook, at ‘pyha, hvor var det svært at være i praktik’, fortæller hun.
De andres perfekte liv
At Mette har haft en psykisk sygdom, har hun ikke røbet for en eneste holdkammerat.
– Når det gælder om at være tjekket og smart og have styr på tingene, er det ikke særlig fedt at fortælle en taberhistorie, siger hun.
Søren, der også kommer i Café Husrum og tidligere har haft depressioner, oplever også, at Facebook er stedet, hvor det vellykkede ungdomsliv udstilles.
– Jeg prøver at lade være med at gå for tit på Facebook, for jeg får det dårligt, når jeg sammenligner mig for meget med andres succesverden. Hvis jeg kigger på andres billeder og vægbeskeder, kan jeg få fornemmelsen af, at de har mere succes end jeg har. Det skete fx for nylig, da jeg var inde og læse lidt på væggen hos en, jeg kender – men ikke har så meget at gøre med – og jeg kunne se, hvordan han skrev sammen med mange andre. Og jeg fik en ide om, at de nok havde det rigtig sjovt.
Sørens oplevelse stemmer med konklusionerne i rapporten. I en kronik i Information skriver hovedforfatterne, Niels Ulrik Sørensen og Jens Christian Nielsen:
‘Forestillingen om, at andre unge lever et ungdomsliv, som er noget nær perfekt, går igen i de interviewede unges beretninger. Det per fekte ungdomsliv fremstilles som det gængse, som normen, og selv om de unge ikke oplever, at de selv kan leve op til denne norm, sætter de sjældent spørgsmålstegn ved den. (…) Flere af de unge fortæller, at de iscenesætter sig selv i et stærkt forskønnet lys, når de er sammen med andre unge – de forventer nemlig ikke, at de andre vil kunne sætte sig ind i, hvad det vil sige at føle sig utilstrækkelig eller forkert.’
|
Gode råd, når du arbejder med sårbare unge Conni Stenstrup Hagensen ser især tre tendenser i tidsånden, der kan presse sårbare unge: De høje krav, hurtigheden og selviscenesættelsen, der tabuiserer ensomhed og dét, der gør ondt. Hun har følgende råd til socialpædagoger, der arbejder med sårbare unge: Hav mod til at snakke om det, der er sårbart – og støt de unge i at sætte ord på det. Skab en modvægt til tidens hurtighed – et rum, hvor det er i orden at trække stikket ud og være sårbar. Styrk de unges selvværd og hjælp de unge til at gå efter deres egne mål – ikke dem, der stilles af samfundet. Hjælp dem til at spørge: Hvordan bliver jeg tilfreds? Hvad er det gode liv for mig? Skab et rum, hvor sårbare unge kan spejle sig i hinanden og se, at de ikke er alene om besværlighederne Vær nærværende. Det er bedre for de unge, at man har lidt tid sammen, hvor man er nærværende end meget tid, hvor man har travlt med alt muligt andet. |
Sårbarhed er et tabu
På baggrund af sine erfaringer fra Café Husrum, siger lederen, Conni Stenstrup Hagensen:
– Det er et stort tabuemne at være ensom og sårbar. Man reklamerer ikke med sin svaghed, og så bliver man endnu mere ensom.
Hun siger, at mange unge har en oplevelse af, at man skal være en vinder, en succes, for at være god nok:
– Når de fortæller om uddannelseslivet, handler det om at få høje karakterer, og når man dyrker sport, skal man også være dygtig. Der er meget fokus på at præstere. Ikke på at være. Én af vores sårbare unge går fx på et malerkursus, og dér oplever hun, at det er Picasso-billeder, der skal males. Det er ikke nok at kunne nyde at være i det kreative – det skal hele tiden være endnu bedre. Og i pauserne har hun svært ved at være sammen med de andre unge, fordi det ligger i luften, at alle helst skal videre på kunstakademiet.
I bogen ‘Popstars-generationen’ fra 2010 skriver fremtidsforsker Anne-Marie Dahl og gymnasielektor Oluf Kjær Nielsen også, at nutidens unge er præget af en forventning om, at de er og skal være noget særligt, og at de selv har ansvaret for at skabe det gode liv:
‘Popstars var det første signal om en tidsånd, der sagde, at alle i princippet har en chance for at indtage scenen og blive stjerne. Det er den ungdomskultur, som vi har valgt at kalde popstars-generationen. (…) Popstars-generationen er født i en verden af muligheder med i princippet frit valg på alle hylder. En verden med stor frihed til at vælge sin egen identitet. Det eneste, der ikke kan fravælges, er nødvendigheden af at vælge – og mange unge giver udtryk for, at det godt kan være svært at acceptere. Et ungt menneske, der i dag træffer et forkert valg, kan kigge sig selv i spejlet og sige, det var så din egen skyld, du kunne jo bare have valgt noget andet. Vor egen lykkes smed, eller vor egen ulykkes skyld,’ skriver de.
Frygten for forkerte valg
I rapporten fra Center for Ungdomsforskning, står der:
‘For nogle unge kan oplevelsen af, at tilværelsen er noget, man selv frembringer, givetvis være forbundet med en svimlende følelse af at have magt og kontrol over livet. Men for de unge i undersøgelsen synes det i højere grad at afføde en række bekymringer over at træffe de forkerte valg og – som en konsekvens heraf – at ødelægge deres eget liv.’
Den bekymring rammer også Søren fra Café Husrum. Han er 26 år og har flere gange taget tilløb til en ungdomsuddannelse, således at han indtil videre blandt andet er sprunget fra en HF, en anlægsgartneruddannelse, en produktionsskole og et smedeværksted.
– Der er simpelthen så mange valg, synes jeg, og det virker ind imellem enormt forvirrende og frustrerende, fordi et eller andet sted kan man næsten gøre, hvad man vil. Og vælger man det ene, så går man glip af noget andet. Og jeg er sindssygt bange for at gå glip af noget, siger han.
Nogle gange føler Søren sig som ‘en taber i en vinderkultur’, og for ham er der en vis smerte forbundet med samfundets dyrkelse af succes.
– Når man skal vise, at man har styr på tingene og er en succes, går man og gemmer på det svære. Og jeg har fundet ud af, at det ikke er godt for mig. Jeg er nogle gange gået ned med flaget, fordi jeg ikke har fået løsnet op for tingene, siger han.
På den anden side ser han også noget positivt ved dyrkelsen af succes´en:
– Det er dét, der giver mig drive. Jeg kan ikke bare lave ingenting. Jeg vil også være en vinder.
|
Diskuter dilemmaet på facebook: Bør selviscenesættelsen begrænses? Er du enig i, at unge anno 2012 i højere grad end tidligere iscenesætter sig selv som succeser, og at sårbarhed er et tabu? Kan og bør der gøres noget ved det? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |