Man bliver ikke rask af skemaer og ligegyldige samtaler
I 2005 etablerede Platangårdens Ungdomscenter ‘Bostøtteteamet’, som er et individuelt bostøttetilbud til de mest udsatte sindslidende. De gode resultater og brugernes egne vurderinger viser, at det er muligt at skabe et værdigt liv med en høj grad af selvforvaltning for selv de mest udsatte sindslidende
Bostøtteteamet er et individuelt bo- og behandlingstilbud til unge og yngre voksne, som pga. deres særlige problemstilling ikke kan rummes i andre eksisterende socialpsykiatriske tilbud. De er dem, som (næsten) ingen vil lege med.
Der er tale om svært utilpassede og marginaliserede unge med psykiatriske diagnoser og for nogles vedkommende en massiv rusmiddelproblematik. De unge er kendetegnet ved at have haft talrige og langvarige indlæggelser i behandlingspsykiatrien samt talrige anbringelser i sociale eller socialpsykiatriske foranstaltninger, der ofte er behæftet med negative erfaringer.
For overhovedet at kunne motivere de unge til at tage imod tilbuddet, er det en forudsætning at udvise en overordentlig stor rummelighed, tålmodighed og vedholdenhed i kontakten. Det kan i begyndelsen også indebære et vedvarende opsøgende arbejde, der hvor de unge opholder sig, hvad enten det er på en psykiatrisk afdeling eller i en skov. Dernæst tilbydes den unge et bo- og behandlingsmiljø, som er tilpasset den enkeltes særlige behov.
Hver ung vurderes indledningsvis individuelt og der gives førstehjælp til eventuelle udækkede akutte behov. Dernæst tilbydes de unge en tryg base i form af en sikker og stabil boligsituation, en respektfuld og forudsigelig menneskelig kontakt samt sikring af nødvendige, basale behov.
Det indledende arbejde består primært i at skabe en troværdig og forudsigelig relation. I praksis vil det ofte handle om at løse praktiske opgaver sammen med den unge, samtaler om emner, der optager den unge samt hjælp til at løse problemstillinger, hvor den unges kompetencer ikke slår til. Først efter, at den indledende kontakt har ført til dannelsen
af en gensidig relation, vil den unge være i stand til at modtage input og arbejde med forslag til en positiv forandring.
Hvad siger de unge?
For løbende at udvikle tilbuddet har vi med jævne mellemrum evalueret på, hvad de unge får ud af den støtte, de modtager. Helt overordnet kan man bl.a. konstatere, at de unges ofte meget kaotiske livssituation bliver stabiliseret, at de opnår et væsentlig forbedret funktionsniveau, har færre indlæggelser, begår mindre kriminalitet, påtager sig et arbejde, genetablerer kontakten til pårørende og i det hele taget oplever, at de har et liv, der er værd at leve.
Når vi spørger de unge, hvilke aspekter af støtten, der er mest betydningsfulde for dem, peger de primært på støttens mellemmenneskelige aspekter. De fleste har i mange år levet en ekstremt isoleret tilværelse, og kontakten har ofte begrænset sig til, som en af de unge udtrykte det, ‘andre sindslidende og misbrugere’. De unge fremhæver især vigtigheden af at have nogen at tale med og blive lyttet til. Samtaleemner kan omfatte alt fra små begivenheder i hverdagen til samtaler om psykotiske symptomer. En af de unge udtrykker det således:
– Det vigtigste for mig er at snakke om det [at være sindslidende] og få en forståelse. Det synes jeg, at jeg har fået.
De unge reflekterer imidlertid også over forudsætningerne for den gode relation. For at støtten kan bære frugt, skal relationen være personlig og bygge på tillid. Som en af de unge siger:
– Man bliver jo ikke rask af skemaer og ligegyldige samtaler. Personalet skal også kunne åbne op, hvis jeg skal åbne mig.
Personalet må ifølge de unge være i stand til at lytte, vise omtanke og især involvere sig. Den gode relation ligner et venskab uden at være det.
Sidst, men ikke mindst, må personalet være i stand til at kunne se bag om diagnosen, for som en af de unge siger: ‘Mennesket er jo mere end sygdommen’. For de unge er det vigtigt, i hvert faldt en gang imellem, at opleve, at udgrænsende mærkater som psykisk syg, misbruger osv. træder i baggrunden til fordel for det unikke menneske, som har en værdi i sig selv.
Tryghed og anerkendelse
Et andet aspekt af indsatsen, som de unge fremhæver som betydningsfuldt, er at have sin egen bolig. Helt overordnet giver de unge udtryk for en forøget følelse af autonomi:
– Det giver bare sådan en oase, hvor man kan være sig selv. Man føler sig mere normal end på et sted, hvor der er personale, som hele tiden fortæller en, hvad man skal og hvad man ikke skal.
De unge råder, ofte for første gang, over en privatsfære, som de kan udfylde efter deres egne ønsker og behov.
Derudover fremhæves den beskyttende funktion, som en egen bolig kan have:
– Når jeg har det psykisk dårligt kan jeg være uforstyrret. Jeg ved jo, at det holder op igen på et tidspunkt. Og så er det meget betryggende at vide, at man er i gode hænder.
Generelt giver dét at have sin egen bolig både et øget ansvar og selvværd, og ikke mindst en følelse af at leve et liv som de fleste andre mennesker.
Den afgørende forskel til institutionelle anbringelser består for de unge i den større frihed, som den individuelle bostøtte giver. Målene for indsatsen udarbejdes i samarbejde med den enkelte, og aftaler om støttens ‘hvad, hvordan og hvornår’ sker i høj grad på de unges præmisser. Som en af de unge siger:
– Det giver større muligheder for selvbestemmelse, men det giver også et større ansvar. Når man har personalet omkring sig hele tiden, som tager sig af alle ting, mister man jo lysten til selv at tage ansvar.
En forudsætning for, at den unge med tiden kan blive aktør i eget liv er, at der arbejdes med en anerkendende tilgang. For, som denne unge siger, kan selv små fremskridt have en stor betydning:
– Tidligere blev jeg mest banket i hovedet med, hvad jeg ikke var god til. Her bliver jeg rost til skyerne for det, jeg har nået og udrettet. Det er meget vigtigt for mig. Så kan man være lidt stolt af sig selv.
Arbejde, netværk og inklusion
Bostøtteteamet sætter store kræfter ind på at skaffe de unge i arbejde eller beskyttet beskæftigelse. Gennemgående giver de unge, som er i arbejde eller beskæftigelse udtryk for, at det giver dem mening og indhold i hverdagen:
– Det er jeg utroligt glad for. Så får man udfyldt mange af de huller, man har i sin tilværelse.
De fleste modtager pension og har i princippet ikke noget at udfylde dagene med. Derudover oplever de unge, at de faktisk kan bidrage med noget:
– Jeg får mere energi, når jeg er på arbejde. Men mest af alt giver det en følelse af værdighed, når man har et arbejde og ikke bare lever af overførselsindkomster.
Sidst, men ikke mindst, giver arbejdet et socialt samvær med andre, og er samtidigt en mulighed for at komme ud af de traditionelle ‘reservater’, hvor man typisk samler de marginaliserede grupper. Som en af de unge siger:
– Så kommer man ud blandt nogle mennesker, som man føler sig ligestillet med. Jeg kan bedre måle, hvor langt jeg er nået, når jeg er sammen med raske mennesker.
At have en god relation til sine pårørende og et velfungerende netværk kan være afgørende for at komme sig efter en psykisk krise. Derfor tilbydes alle unge i Bostøtteteamet hjælp til at genetablere eller vedligeholde relationen til familien og andre betydningsfulde personer i deres netværk. Derudover inviteres alle unge fra Bostøtteteamet til at deltage i sociale arrangementer på Platangården. En af de unge deltager desuden regelmæssigt i Ungdomsrådet på Platangårdens Ungdomscenter.
En win-win situation
At en velfungerende socialpsykiatrisk indsats ikke behøver at kræve konstante eller ligefrem stigende udgifter for kommunerne viser erfaringerne fra Bostøtteteamet. Alle de unges støttetimer er i gennemsnit blevet nedsat med over 50 pct. i takt med, at de unge oplever en forbedring af deres funktionsevne og en betydeligt forhøjet livskvalitet.
Vores erfaringer viser, at den socialpsykiatriske indsats, som sætter de unges behov i centrum og som bestræber sig på at inkludere og mindske marginaliseringstendenser, kan skabe den trygge base, hvor den unge kan få skabt ro omkring sin tilværelse og træne eller genlære basale færdigheder. Det kan være første skridt til, at den unge på sigt kan komme sig eller reformulere sit liv, som efter en psykisk krise nu skal fungere på andre betingelser.