icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Udviklingshæmmede

Frisk luft og menneskelig kontakt

Borgere med funktionsnedsættelser servicerer campister på Bygholm Sø Camping i Horsens. Udelivet og en snak med campisterne på pladsen giver livsglæde og en følelse af at kunne bruges til noget

  • Af Torben Svane Christensen
  • 14-2012 /

En stejl vej fører ned til Bygholm Sø. Her ligger en campingplads med en fantastisk udsigt ud over søen. Den er tidligere blevet drevet af restauratøren, der er nabo til pladsen. Men fra den 1. april er der kommet nye kræfter til: Horsens Kommune har overtaget pladsen og omdannet den til et beskæftigelsesprojekt for borgere med funktionsnedsættelser.

I den lille sorte træbygning ved indkørslen til campingpladsen sidder Frode Søndergaard Nielsen, der er daglig leder, sammen med Torben Kreiberg og Karsten Toft Olesen og drikker morgenkaffe. Det er anden gang sidstnævnte er på arbejde. Indtil videre skal han komme hver tirsdag og løse arbejdsopgaver på campingpladsen for at se, om det er noget for ham.

– Det kan være, du kan komme her hver dag, hvis du bliver glad for det, siger Frode Søndergaard Nielsen.

– Ja, hvis du bliver glad for at grave huller og dække dem til igen, siger Torben Kreiberg. Kommentaren udløser latter omkring bordet. Torben Kreiberg har tidligere arbejdet inden for specialområdet på døgninstitutioner. Han er oprindeligt uddannet elektronikmekaniker, og han er ansat i job med løntilskud i det faglige team, der også tæller Frede Hyldahl, som har fri i dag, men senere  kommer forbi med kage, fordi det er hans fødselsdag. Med hjælp fra borgere med funktionsnedsættelser skal de tre drive campingpladsen.

Karsten Toft Olesen synes godt om stedet, og hvis alt går efter planen, så skal han arbejde på campingpladsen i sæsonen, der løber frem til 3. september og være pedel på en skole om vinteren.

– Jeg skal slå græs og lave alt muligt, fortæller Karsten Toft Olesen, der er ordblind og er lammet i den ene hånd efter en blodprop.

Frode Søndergaard Nielsen fortæller, at campingpladsen har været lukket i ti år, og det er lidt af et forsøg, om pladsen kan drives af borgere med funktionsnedsættelser. Han var tidligere leder for fire andre aktivitetstilbud i kommunen.

– Der er plads til mange ansatte her. Det er jo ikke 37 timers job, og de skal ikke lave mere end de kan klare, siger han.

Pladsen drives på markedsvilkår, hvad priserne angår, og der gøres opmærksom på over for campisterne, at pladsen drives som en del af Horsens Kommunes indsats for at give borgere med særlige behov en meningsfyldt hverdag.

– Vi har faktisk nogle fastliggere, der kom, fordi de havde hørt, at pladsen her blev drevet på den her måde. De havde været på en anden campingplads i Sakskøbing, hvor det foregik på samme måde, og det tiltalte dem, siger Frode Søndergaard Nielsen.

I det hele taget er tilbagemeldingerne fra campisterne ind til videre, at de er godt tilfredse med serviceniveauet.

Gigt i bedring

Lone Andersen kommer ind ad døren til kontoret. Hun har været til møde, men er nu klar til dagens arbejdsopgaver.

– Jeg var tidligere på et beskyttet værksted, hvor jeg har prøvet alt fra træværkstedet til at stå i en pølsevogn. Jeg har været der i 12 år, men jeg kan  godt lide at have med mennesker at gøre, så da jeg hørte om det her sted, spurgte jeg, om jeg ikke kunne få lov til det. Det er jo dejlige omgivelser, og jeg har taget et rengøringskursus, så jeg skal stå for at rengøre toiletter og køkken. Det er det, som campisterne lægger mærke til, siger hun.

Lone Andersen er på arbejde fire dage om ugen fra kl. 8 til 14.45. Hun har for lavt stofskifte, dårlig ryg og psoriasisgigt.

– Det her job har levet op til mine forventninger. Jeg får rørt mig og kommer ud blandt andre. Campister er venlige og snakkesalige mennesker, og jeg er åben omkring min sygdom. Det er bedre end at sidde og lave montageopgaver på et beskyttet værksted. Selvfølgelig har jeg også dage her, hvor jeg har det træls, men jeg synes, at min gigt er i bedring, efter jeg er startet her. Jeg bliver snart 55 år, og jeg har aldrig troet på, at jeg kunne komme ud i et rigtigt arbejde. Det her er lige tilpas til mig. Det må ikke være større, så ville jeg løbe skrigende bort, siger hun.

At der skal tages særlige hensyn er fagpersonerne på campingpladsen selvfølgelig godt klar over.

– Vi må kalkulere med, at de ikke kan så meget nogle dage, og de skal også lære at disponere over deres kræfter. Vi har et par unge, der giver den hele armen med at rydde buskadser om formiddagen, men så er de også trætte, når vi når til middag. Men hvis jeg står stille, så gør de det også. De spejler sig i os, siger Torben Kreiberg, der fortæller, at hans opgave er at støtte de ansatte i deres arbejde.

– De skal mærke, at vi ikke er bange for at være en del af deres hverdag og omvendt. Vi holder hjulene i gang for hinanden, siger han, og bliver bakket op af Frode Søndergard Nielsen:

– Ja, vi hylder ligeværdsprincippet.

Campingpladsen åbnede bommen første gang den 1. april, og der er mange ting i opstartsfasen, der skal ordnes på pladsen, hvor der er 28 pladser med el og et lille antal telepladser. I bunden af pladsen har kommunen bygget tre shelters, der frit kan bruges af skoler og institutioner i kommune, mens andre skal betale et beløb for at overnatte der. Horsens er en kulturel by, og tilskuere til Giro d’Italia, der jo havde Horsens som start- og målby på en af etaperne i Danmark, har også brugt pladsen til overnatninger. Senere på året kommer både Metallica og Paul McCartney og giver koncert i byen, og Frode Søndergaard Nielsen forventer, at pladsen bliver helt booket op.

– Ja, så slækker vi lidt på regelen om, at der skal være ro kl. 22, siger Torben Kreiberg med et skævt smil.

Godt naboskab og livsindhold

Campingpladsen er nabo til Horsens Roklub og restauranten Kystens Perle, og det er vigtigt at have et godt naboskab.

– Vi har en aftale med restauranten om, at vi samler småskrald sammen for dem og gør rent på deres toiletter, der er offentlige tilgængelige, og som folk, der kommer ned til søen bruger, siger Frode Søndergaard.

Foreløbig er der sat syv borgere på vagtskemaet, der hænger på kontoret. Nogle har været uden for arbejdsmarkedet i lang tid, mens andre kommer fra andre tilbud

– Vores motto er, at det skal være sjovt at gå på arbejde. De skal harmonere sammen, og jeg synes, at det er en god gruppe, vi har fået sammensat. Det er jo en virksomhed, der skal drives, men den skal ikke give overskud, det er den for lille til. Det handler om at give nogle mennesker et fornuftig livsindhold, siger Torben Kreiberg.

Der er mange gode ideer til, hvordan campingpladsen kan gøres endnu mere attraktiv for campister og friluftsfolk.

– Der er en gammel barak, hvor der før var kiosk. Den vil vi gerne have rykket ned og bygget en ny, hvor vi kan lave en ny kiosk med et lille sortiment. Vi vil ikke sælge mad, for vi vil ikke gå restauranten i bedene. Men med en kiosk ville vi også kunne tilbyde nogle typer af job inden for servicefagene, siger Frode Søndergaard Nielsen.

I det hele taget er lederen ret åben over for nye ideer fra de ansatte.

– Vi har stort set frit slag til at sætte aktiviteter i gang, og vi har talt om at lave kano- og cykeludlejning, siger han.

– Ja, gode ideer er velkomne. Det er jo i høj grad de ansattes sted. De skal føle, at det er deres, siger Torben Kreiberg.

De ansatte skal i gang med dagens opgaver. Der skal være slået græs inden weekenden, og der er stadig buskads, der efter mange års forsømmelse, skal ryddes, så der bliver plads til pladsens gæster. 


Se mere om Bygholm Sø Camping her: www.horsenskom.dk/kulturogfritid/campingplads

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Voksenhandicap­området, Socialpædagogisk praksis, Teori og metode