Kaj og kæledyrsrobotten
Kæledyrsrobotten Pleo giver ro og er med til at åbne op for svære samtaler, men kan ikke erstatte menneskehænder. Sådan lyder det fra socialpædagog Ole Jørgensen
Kaj bor på Østruplund, et bosted for psykisk udviklingshæmmede voksne, i sin egen lejlighed, der er fyldt med perleplader, familiefotos, stofdyr, røg og syvkabale. Kaj elsker at være sammen med kæledyrsrobotten Pleo, her har han en at kysse og nusse med, en, der tager imod hans kærlighed. En, der bare er der.
Kaj sidder tilbagelænet på sin seng, da fotografen og journalisten træder indenfor. Kaj virker glad for at få besøg og er meget gæstfri. Han får straks Pleo over til sig og begynder at ae den og trykke på de censorer, der sidder under Pleos fødder for at få den til at vågne.
– Vågn op, fister! siger Kaj og trykker videre.
– Kom så, fister løgsovs, prøver han igen.
Men Pleo sover stadig, og Kaj siger, at ‘det gør ikke noget’, mens han stryger Pleo over pelsen. Pleo begynder at snorke højlydt, og Kaj sidder helt stille og aer ham. En gang imellem trykker han lidt på Pleo få at få ham til at åbne øjnene.
– Du skal ikke sove hele dagen, siger Kaj og virker tilfreds.
Østruplund har arbejdet med Pleo siden 2010, hvor stedet deltog i et pilotprojekt, der udsprang af teknologi-festivallen Robodays. Robodays havde inviteret forskellige fagpersoner, blandt andet fra Østruplund, til at vurdere, om og hvordan robotteknologi kan bruges i det pædagogiske arbejde. Pilotprojektet med Pleo blev til via et tværfagligt samarbejde mellem Gunver Majgaard fra SDU, Hanne Kallesøe fra pædagoguddannelsen i Odense og Ole Jørgensen fra Østruplund.
– Beboerne på Østruplund har sprog og er selvhjulpne, de er hovedsagligt psykisk udviklingshæmmede med en meget mangelfuld social forståelse. Det gør deres sociale kontakt forholdsvist begrænset, så her kan et kæledyr være en rigtig god ting, forklarer socialpædagog Ole Jørgensen og fortsætter:
– Men vi oplevede, at selv om vi gjorde alt, hvad vi kunne for at støtte op omkring beboer og kæledyr, så var der i nogle tilfælde meget lidt forståelse fra beboernes side for, hvad et kæledyr har brug for og kan tåle. Vi har set både undulater og hamstere lide overlast, og det kan vi ganske enkelt ikke forsvare.
|
Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi kan særligt hjælpe brugere af den offentlige service inden for social-, ældre-, handicap- og misbrugsområdet. Mest kendt er robotstøvsugeren og sælen Paro – en kunstig sæl med en terapeutisk virkning specielt udviklet til demente. I en fremtid med færre menneskelige ressourcer inden for de nævnte områder og med en større teknologisk viden, bliver velfærdsteknologien spået stor fremgang. Blandt andet ses allerede ideen til en indkøbsapp til velfungerende autister, der bruger smartphone. Indkøbsapp’en har til formål at tilbyde alternativer til varer, der for eksempel er udsolgte, så potentiel panik og angst undgås. Derudover er det også en del mere diskret for brugeren at benytte en app end for eksempel piktogrammer. |
Den nusser igen
Her har Pleo vist sig som en rigtig god erstatning; et interaktivt væsen som beboerne godt er klar over ikke er levende, men som føles sådan. Pleo’en er interaktiv og ‘bliver født’ i det øjeblik, ejeren modtager den. Ejeren skal så gøre den tam, snakke med den og passe den, for kun på den måde udvikler den sig.
Den former sig adfærdsmæssigt efter omgivelsernes stimuli, en adfærd, der afspejler sig i dens interaktion med ejeren. Men også med de fysiske omgivelser. Hvis Pleo for eksempel kun går på gulvtæpper med meget lang luv, vil dens gang udvikle sig herefter.
Beboerne på Østruplund har dog ikke gjort Pleo tam, det har derimod en flok pædagogstuderende og Ole Jørgensens egne børn. På den måde overtog Østruplunds beboere en tam Pleo, som de kunne gå direkte til at nusse.
– Vi satte ekstra ressourcer af i starten for at kunne inddrage Pleo så meget som muligt, men nu har Kaj Pleo et par gange om måneden, en times tid af gangen. Grunden til det relativt korte samvær er til dels for at kunne slutte aktiviteten, mens den er god, og også fordi, Pleo ikke kun er Kajs, fortæller Ole Jørgensen.
Og der bliver virkelig nurset om Pleo, der har fået navn og har en redekasse nede kælderen, som den sover i.
– Lige som alle vi andre har beboerne her også et behov for at give og modtage kærlighed, og vi giver og modtager gerne masser af knusere her på stedet, men vi kan rent ressourcemæssigt ikke holde i hånd 24 timer i døgnet. Her kan Pleo være en hjælp; et blødt væsen, de kan kaste deres kærlighed på og nusse – vi har også set beboerne sidde med munden helt tæt ved Pleos øre og hviskende fortælle den hemmeligheder, som ingen andre hører. Pleo kan så meget mere end en bamse kan: den nusser igen og reagerer aktivt på den kærlighed, beboeren kaster på den, og reagerer når der bliver kaldt på den. På den måde giver den noget igen til beboeren, fortæller Ole Jørgensen.
Et fælles tredje
– I begyndelsen præsenterede vi Pleo bredt for beboerne. Nogle var meget interesserede, mens andre var bange for den, og andre igen ligeglade. Og nogle syntes ganske enkelt ikke, at det var sejt at have en ‘bamse’ gående rundt. Der var så trefire stykker, der var rigtig interesserede i den, og ud af dem valgte vi to, som vi mente kunne få glæde og gavn af Pleo – også når nyhedens interesse havde lagt sig, fortæller Ole Jørgensen.
Kaj er en af dem, der er rigtig glad for Pleo. Så glad faktisk, at den kan være svær at få fra ham igen. Når han er sammen med den, er han helt rolig og afslappet og nyder de gode timer, som samværet med Pleo giver ham. At Pleo så har det med at falde i søvn, når den er hos Kaj, fordi han er så forsigtig med den, at dens censorer ikke stimuleres, det er en anden sag. En sag, der dog ikke tager nogen som helst glæde fra Kaj.
Ole Jørgensen er da også blevet overrasket over, hvor god en effekt Pleo egentlig har.
– Vi oplever, at interessen for Pleo er så stor, at den kan være med til at behovsudskyde, noget vores beboere generelt har meget svært ved: ‘det er mit behov, der gælder, og det skal tilfredsstilles nu!’ Men her har vi altså oplevet, at der for eksempel ikke er blevet røget i flere timer, når Pleo er på besøg, forklarer Ole Jørgensen.
Også i det direkte pædagogiske arbejde med beboeren er Pleo et brugbart supplement.
– Rent pædagogisk kan vi blandt andet bruge Pleo som indgangsvinkel til at tale om svære ting.
Jeg kan for eksempel sidde og nusse den sammen med beboeren, og i den forbindelse kan vi så snakke om, at det er rart at nusse i stedet for at slå og på den måde få taget hul på en snak om adfærd. Det kan også være, at en beboer har haft et kæledyr, der døde og savner det, og så kan vi få os en snak om død og om det at miste og savne nogen. På den måde fungerer Pleo som hjælperedskab og et fælles tredje, der giver god mulighed for at få snakket om forskellige ting, siger Ole Jørgensen.
|
Pleo Pleo er en kæledyrsrobot udformet som en dinosaurunge. Den er udstyret med kunstig intelligens: Via censorer placeret rundt omkring på kroppen kan Pleo reagere på lyd, lys og berøring. Den kan registrere, om det er nat eller dag, og den ser via et kamera i snuden. Pleo har tre livsstadier: Fødsel, nyudklækket og ung. Når den ankommer til ejeren, starter den med at blive klækket, og derefter er det op til ejeren at stimulere den og gøre den tam. Via sin kunstige intelligens ‘lærer’ Pleo af sine erfaringer og sit miljø og udvikler heraf en individuel personlighed. Pleo opfører sig livagtigt: den snorker, den leger, den er kælen osv. Østruplunds Pleo har fået specialdesignet en pels, for at den kan nusses med og er meget blød. Pelsen er specialdesignet af Kolding Designskole, og er vaskbar og lader censorerne ‘ånde’. Pleo har et elektronisk blad, som den kan spise eller lege med, fx ‘tovtrækning’, hvor ejeren hiver i bladet, og Pleo holder fast Der medfølger et registreringskort, som gør det muligt at kreere eller downloade særlige personligheder til Pleo. Pleo koster cirka et par tusind kroner. Kilde: www.pleoworld.com |
Ikke en erstatning
Ole Jørgensen understreger ud fra de erfaringer, de har gjort sig på Østruplund, at Pleo ikke på nogen måde kan overtage de pædagogiske opgaver:
– Det ville være at stikke os selv blår i øjnene at tro, at Pleo har revolutioneret den pædagogiske verden, og måden vi arbejder på her på Østruplund, men der er ingen tvivl om, at den kan være et fint supplement til det pædagogiske arbejde. Når en beboer og jeg taler om, at Pleo godt kan lide at blive nusset og ikke slået, så fungerer det altså ikke sådan, at beboeren, næste gang han har lyst til at slå, tænker, at det har Pleo lært ham, han ikke skal. Men samværet med Pleo og de gode snakke kan støtte op om det pædagogiske arbejde, vi gør for at få beboeren til på lang sigt at ændre adfærd, understreger Ole Jørgensen.
Ole Jørgensen vurderer også, at hvis Pleo skulle have en endnu større regulerende effekt på beboernes adfærd, ville det være optimalt, hvis den kunne sige fra over for hård og ufølsom behandling, hvilket den ikke kan tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt.
– Når vi taler om velfærdsteknologi, taler vi som oftest om støvsugerrobotter eller anden teknologi, der kan lette rengøringen og lignende. Det er på en måde forbudt at sige, at velfærdsteknologien også kan gøre en forskel på det menneskelige område. Dermed ikke sagt, at vi skal fyre pædagogerne og ansætte små robotter i stedet, men robotten kan være et hjælperedskab for pædagogerne, et supplement til det pædagogiske arbejde, mener han.
Men Ole Jørgensen mødte da også skepsis fra sine kolleger i starten, da han kom og præsenterede Pleo:
– ‘Hvad er det nu for noget?’ ‘Skal vi nu til at rende rundt med sådan én alle sammen?’ ‘Hvad har han nu fundet på?’ Men Pleo har fået os til at åbne øjnene for, at man kan bruge den slags teknologi i det pædagogiske arbejde, og det er en god erfaring, for der kommer helt sikkert mere af den her slags – støvsugeren var kun første trin i raketten.’
Tilbage i Kajs lejlighed er besøget ved at være forbi.
– Det var da hyggeligt, at der kom besøg, siger Ole til Kaj.
– Ja, hvad betyder det, det gør ikke spor, svarer Kaj.
Han tager Pleo i favnen, og sammen følger de journalisten og fotografen ud. Vi kan stadig høre Pleos snorken, da vi forlader dem.