Det bedste
Den danske delegation ved AIEJI-kongressen var stor, og Socialpædagogen har bedt deltagerne om at skrive kort om deres bedste faglige oplevelse på kongressen. Her er de bud, vi fik
Peter H S Kristensen, kredsformand, Kreds Nordjylland
Hvad var din største faglige oplevelse? Generelt er en af de største oplevelser at få lov til at diskutere sit fag med folk fra andre dele af verden. At få viden om, hvordan de arbejder og anskuer det socialpædagogiske arbejde i Japan, Brasilien, Spanien, Island og at diskutere det med dem, giver anledning til refleksion over ens eget arbejde.
På det konkrete niveau blev jeg især inspireret af en workshop fra Norge om, hvordan en døgninstitution i et otte ugers forløb arbejdede med børn, der var i risiko for at droppe ud af skolen. De ‘lånte’ barnet til forløbet og brugte perioden til at fjerne fokus fra alt det negative omkring barnet til at se de positive sider og arbejde med dem. Det foregik i samarbejde med forældre og skole. Det syntes jeg, der kunne være perspektiv i at arbejde mere med, når vi ser på, hvor mange børn der ikke trives i skolen.
Midt i den gode oplevelse af fællesskabet oplevede jeg dog også, hvordan vi i Europa godt nok har væltet Berlinmuren, men måske bygger vi blot en ny lidt længere ude i kanten af Europa. I hvert fald måtte vi opleve at der var folk som ikke kunne komme frem, da de ikke kunne få indrejsevisum. Pinligt og beskæmmende.
Hvordan kan du bruge det i dit arbejde? Jeg har knyttet kontakter, jeg også vil bruge fremadrettet.
Jens Westh, SACS Sandemandsgården, Bornholm
Hvad var din største faglige oplevelse? Der var mange spændende foredrag og workshops, og jeg syntes, det er svært at pege et enkelt ud. Men en meget stor oplevelse var mit besøg på LINGUE-HMC, et beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede. Forskelle og ligheder på den slags i Luxembourg og Danmark var interessante at snakke om.
Hvordan kan du bruge det i dit arbejde? På møder, hvor der skal snakkes om, hvordan man kan organisere og tilrettelægge arbejdet og de evindelige nedskæringer.
Læs mere: www.lingue-hmc.lu
Anette Hune Jørgensen, Behandlingscentret Hammer Bakker
Hvad var din største faglige oplevelse? En workshop med Silvio Sagramola fra Luxembourg omkring Konventionen om Rettigheder for Personer med Handicap. En diskussion om, hvorvidt pædagoger i deres daglige arbejde er bevidste om konventionen. Det var tydeligt, at der fra land til land var stor forskel på denne bevidsthed. Specielt artikel 19, der handler om at ‘leve selvstændigt og være inkluderet i samfundet’, blev fremhævet.
Ved afslutningsceremonien blev der sat spørgsmålstegn ved Konventionen i teaterstykket af gruppen ALL(e) IN, hvor en gruppe handicappede satte deres rettigheder op mod, hvad de møder i dagligdagen. En tankevækkende afslutning på AIEJI – her var stof til eftertanke!
Hvordan kan du bruge det i dit arbejde? Være med til at gøre mine kollegaer bevidste om konventionen på personalemøder og i dagligdagen.
Ole Meldgaard, Kofoeds Skole
Hvad var din største faglige oplevelse? Det bedste, jeg oplevede, var det store engagement, jeg fornemmede blandt deltagerne fra hele verden. Værtsnationen Luxembourg havde virkelig gjort et stort arbejde for, at vi skulle føle os godt tilpas, og havde lagt et omfattende og spændende program, som talte til både hovedet og til sanserne.
Det var dejligt at fornemme en fælles optagethed af socialpædagogik og dens betydning og at høre beretninger fra mange forskellige lande.
Finn Juul Hansen, Rusmiddelcenter Randers
Hvad var din største faglige oplevelse? Harm reduction, når det er bedst! Mit field visit til ABRIGADO – dagcentret i Luxembourg by – var en stor oplevelse. Centret er et gedigent tilbud til den sværest socialt belastede del af byens borgere med stofbrug, prostitution og kriminalitet.
I kontaktcafeen kan de få lidt ro og møde et venligt personale, der rådgiver om sociale, økonomiske og juridiske spørgsmål og giver konkret sundhedsfaglig hjælp.
Hvis de medbringer heroin, kan de få adgang til ‘fixerummet’, hvor de under hygiejniske forhold kan tage deres fix med rent værktøj og få vejledning og hjælp af social- og sundhedsfagligt personale.
Overdosis forekommer ofte, men da personalet står klar til at give kompetent førstehjælp og tilkalde ambulance, har man endnu ikke oplevet dødsfald i forbindelse med stofindtag.
På første sal er der 42 sovepladser i syv rum, hvor det ene udelukkende er for kvinder.
Hvordan kan du bruge det i dit arbejde? ABRIGADO i Luxembourg imødekommer de svageste gruppers behov på en pragmatisk, respektfuld og omsorgsfuld måde. Det kan vi lære meget af i Randers og i resten af Danmark.
Læs mere: www.cnds.lu/structures/abrigado
Line Hundebøll, Kreds Østjylland
Hvad var din største faglige oplevelse? Noget, der satte mine tanker i gang fra morgenstunden den første dag, var to overskrifter i en lokal tysksproget avis: På forsiden af tillægget ‘Lëtzebuerg’ stod en omtale af vores verdenskongres: ‘Verdenskongres i Luxembourg – det socialpædagogiske fag i centrum’ – på bagsiden af den stod en artikel om økonomien i EU under overskriften ‘Farvel til den europæiske solidaritet’, som handlede om den omsiggribende nationalegoisme.
Jeg læste artiklerne til min morgenmad og fik på den måde tankerne sporet ind på de kommende dages kongres: Vi er ikke alene – situationen er præget af fælles globale vilkår. Nogle steder mere end andre, men det er hårde tider.
Der er i høj grad brug for socialpædagogik – der er store udfordringer, og vi er under et pres, hvor vores evner til at udvikle arbejdet gennem samarbejde og gensidig inspiration er afgørende. Solidaritet er en mangelvare, så den må vi være med til at ‘genopdage’ i nye kontekster.
Rikke Dehn, Lindegården
Hvad var din største faglige oplevelse? Sammen med projektleder for Kvalikombo Lars Thomsen afholdt jeg en workshop på AIEJI-kongressen. Lars fortalte om den overordnede og teoretiske del af Kvalikombo, og jeg fortalte om, hvordan det bruges i hverdagen og tænkes ind i alt, hvad vi gør på Lindegården.
Vi holdt vores oplæg med nogle gode diskussioner og spændende overvejelser fra tilhørende. Vi har bestemt også fået noget med tilbage.
Torsdag var jeg på field visit hos Coopeération Wiltz i det nordlige Luxembourg. Her arbejder både brugere og personale med kunst som udtryksform. Der er mulighed for at arbejde, udvikle og vedligeholde en helt fantastisk have.
Hverken personale eller brugere kigger på handicap, eller det brugeren ikke kan. De prøver sammen at finde muligheder for at lave og udvikle det, de kan.
Vi spiste frokost på den tilhørende restaurant. Der er én fagperson ansat – resten af de ansatte er brugere. Maden og serveringen var helt fantastisk. Kæmpe portioner…
Stedet rummer så mange forskellige mennesker: personale, arbejdsløse, personer med funktionsnedsættelser, familier og børn. På det her sted er det vigtige, at der er plads til alle mennesker, og at alle er forskellige. Stedet er byens, og byens indbyggere bruger det.
Det var meget spændende. Jeg blev meget inspireret af haven og af, hvor meget brugerne selv nød at arbejde sammen på trods af deres forskelligheder. De var meget stolte af deres sted.
Hvordan kan du bruge det i dit arbejde? Det har været en fantastisk og meget inspirerende tur. Jeg har mødt mange spændende mennesker og hørt om ting, der sker på den modsatte side af jordkloden.
Mange af mine forestillinger (og nogle gange også fordomme …) om andre lande, som ikke er så udviklede som vores, er gjort til skamme. Tak for det. For jeg har oplevet, at vi kan alle lære af hinanden – både som mennesker og fagpersoner. På tværs af kommuner, lande og verdensdele. Vær nysgerrig...
Poul Erik Pedersen, faglig sekretær, Kreds Lillebælt
Hvad var din største faglige oplevelse? En af de ting, der gjorde indtryk, og som jeg tog med hjem, var fra Skansebakkens workshop, hvor der ud over temaet ”Design af relationer” også var to frivillige, der fortalte om det at være frivillig på Skansebakken – til gavn for beboer uden at skulle være en del at det normerede daglige arbejde.
En god historie, der står i relief til de tanker, mange kommunale forvaltninger har om, at de frivillige kan overtage funktioner, så der kan spares personaleressourcer.
Lars Thomsen, Projekt Kvalikombo/Gribskov Kommune
Hvad var din største faglige oplevelse? Det var at se, høre og anerkende, at der er enorm stor forskel på de vilkår, som det socialpædagogiske arbejde inden for især handicap- og psykiatriområderne fungerer under set i forhold til hele verden. Som udgangspunkt kan man sige, at landene i Nordeuropa står forrest i vognen, når det gælder om at leve op til FN’s Handicapkonvention og få den omsat til reelt medborgerskab. Dette menneskesyn er også med til at skabe en forståelse for det socialpædagogiske arbejde generelt og ses endvidere tydeligt i den måde, som udviklingsprojekter og kompetenceudvikling på det socialpædagogiske område tegner sig,
På den baggrund var det af stor værdi at blive konfronteret med en helt anden tilgang, fx at handicappede bedst passes i aflukkede enheder og af nonner, betalt af velgørende midler fra kirke eller privatpersoner.
Det gav også en ganske anden forståelse for rammerne for det socialpædagogiske arbejde at få konkrete udmeldinger om, at det da er fint at se handicappede og psykisk syge integreret i samfundet, gerne med konkret arbejde, men hvad med de 50 pct. ”almindelige” unge under 28 år, som ikke er en del af samfundet i dag på grund af den økonomiske situation, som en socialpædagog fra Spanien spurgte mig?
Og hvordan kan man overhovedet finde midler til at arbejde med handicappede, når det absolut mest presserende var at få børnesoldater tilbage i samfundet, uden at de følte sig berettiget til at skyde alle, som de var uenige med, spurgte en deltager fra Eritrea mig?
Godt nok nogle andre perspektiver for den daglige socialpædagogiske praksis, end vi ellers kommer i kontakt med i Danmark.
Hvordan kan du bruge det i dit arbejde? Jeg kan bruge mine erfaringer fra kongressen til at fortsætte arbejdet i Projekt Kvalikombo og den igangværende implementering af projektets outcome, især den nyudviklede referenceramme og handlekompetencebegrebet som centrale elementer.
På trods af de store udfordringer, som socialpædagoger verden over bliver mødt med dagligt, bekræftede dialogen på tværs af lande og kontinenter mig også i, at forståelsen af handicappede og psykisk syge som reelle medborgere med samme rettigheder og pligter er essentiel for det socialpædagogiske arbejde i Danmark.
Kate Jensen, Slotsvænget, Kgs.lyngby
Hvad var din største faglige oplevelse? Jeg deltog i en italiensk workshop ved Dr. Emiliano Proietto. Overskriften var ”I AM WORTH TOO”, og han fortalte om de første resultater af det socialpsykiatriske projekt om SOCIAL CATERING. Hvordan kan vi som professionelle være med til at skabe jobintegration for mennesker med fysiske og psykiske vanskeligheder?
Det var en historie om integration, inklusion og sociale muligheder. Restaurations- og hotelbranchen er meget stor i Italien, og det satte skub i at skabe en mulighed for reelle køkken/ kokkekurser, specielt tilrettelagt for disse mennesker. Kurser, som fører til reelle job. I dag eksisterer det over hele Italien.
Socialpædagogen (eller anden kontaktperson), borgeren og restauranten skaber strukturen for ansættelsen i fællesskab. Lige løn og lige vilkår (og en lille pension) er en motivationsfaktor. Individuelle aftaler om timeansættelse og supervision er en del af strukturen.
Vi så en dejlig positiv film fra restauranten Trattoria Gli De Amici. Medarbejderne fortalte det at være produktiv, få kollegaer og at knytte venskaber har været et vendepunkt for mange, og som en af kokkene sagde: Det handler ikke kun om at skabe et fair samfund, men om at det giver os alle en følelse af solidaritet.
Hvordan kan du bruge det i dit arbejde? På min arbejdsplads, Slotsvænget, kender vi til det at skabe jobmuligheder for vores borgere. Vi leder hele tiden efter nye muligheder, har både fat i Tivoli, OBS, skovarbejde, lettere pedelarbejde osv. osv.
Det, jeg så på denne workshop, var dog i en større skala, fordi man har skabt nogle uddannelsesmuligheder, som med det samme giver job, og som skaber integration af borgere der for nogens vedkommende eller ville have tilbragt det meste af deres liv på et psykiatrisk hospital.
Jeg tror bestemt, at vi på Slotsvænget vil følge udviklingen i Italien og den struktur, de skaber omkring inklusion, for det er godt i tråd med vores eget recovery-perspektiv.
Læs mere: www.animazionesociale.it og www.santegidio.org/pageID/1002/La_trattoria_de_Gli_Amici.html
Niels Jørgensen, Kreds Bornholm
Hvad var din største faglige oplevelse? Jeg koncentrerede mig om fattigdom i Brasilien og blev noget klogere på deres uddannelse af socialpædagoger og på deres håndtering af problematikken. De har et stykke vej endnu i forhold til at uddanne pædagoger fra den almindelige befolkning – og ikke kun dem der kan betale uddannelsen. Men det er godt, den er lagt på et højt niveau på universitet, og godt, det er under statens ansvarsområde og bevågenhed.
Derudover synes jeg, at hovedtalerne var gode – specielt syntes jeg om indlægget om metoder omkring familiebehandling/familierådslagning samt synspunkter på behandling af urolige børn.
Hvordan kan du bruge det i dit arbejde? Indlæggene rejste spørgsmålene om, hvordan socialpædagogen er situeret, altså arbejder med en personlig og faglig integration i relation til de mennesker, sagen drejer sig om. Det er meget vigtigt, og også det vi i Socialpædagogerne arbejder for med forslaget om en ny socialpædagogisk uddannelse.
Jette Hedensted, Tusindfryd Vejle
Hvad var din største faglige oplevelse? Det var vores field visit, der gik til Jardin de Wiltz-projektet i det nordlige Luxembourg. Vi blev modtaget af en guide der viste os en utrolig smuk have, der var startet af kunstnere. Ud over haven var der malerskole, biograf og restaurant, hvor vi fik den skønneste tre retters menu.
Jeg fik lov til at få en rundvisning i køkkenet sammen med den ene af de to kokke, der var ansat. Ud over dem var der en ansat servitrice og ellers bestod personalet af brugeransatte. De brugeransatte i køkkenet kunne være psykisk sårbare, udviklingshæmmede eller tidligere fængslede m.m., der havde behov for et arbejde.
Det var en rigtig god oplevelse at se, hvor stolte de var af deres arbejde, og at der var plads til alle. Jeg hæftede mig særligt ved, at det var en restaurant, der var åben for alle.
Hvordan kan du bruge det i dit arbejde? Til daglig arbejder jeg selv i et Aktivitetshus i Vejle, hvor jeg laver mad sammen med de brugeransatte. Jeg vil derfor med stor glæde fortælle dem om de gode rammer, jeg har set, og hvor stolte de kan være af deres arbejde i hverdagen.
Jeg vil også gerne fremhæve workshoppen fra Nøglen til medborgerskab fra Lyngåskolen i Danmark. Jeg kunne få brug for deres hjælp, så vores brugeransatte kunne opnå et hygiejnebevis for at kunne arbejde i et køkken. Vi er kun 70 km fra hinanden i hverdagen, og jeg vidste ikke, at jeg kunne få deres hjælp.
Læs mere: www.cooperations.lu/fr/25/agenda/