icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Evidensbaseret praksis i arbejdet med børn og unge

  • Redigeret af Jens Nielsen
  • 12-2013 /

Af Terje Ogden

Evidens-diskussionen har efterhånden kørt en del på det specialiserede sociale område, og den er ikke blevet mindre i lyset af den økonomiske krise, der lægger et voldsomt pres på området med krav om ‘mere socialpædagogik for pengene’. Den norske dr.phil. og forskningsdirektør Terje Ogden giver i denne bog et bud på, hvordan man håndterer evidenskravet som praktiker på fx det socialpædagogiske område. Evidensbaseret praksis er ikke lige dele videnskab og praksis, understreger han. At være evidensbaseret praktiker handler om at kunne indhente, afkode og forstå den viden, forskningen producerer, for at kunne styrke og udvikle handlegrundlaget i praksis, hedder det. Og Ogden peger på, at der er brug for selvransagelse i de forskellige professioner og behov for at gentænke videns- og værdigrundlaget på både uddannelser og arbejdspladser, hvis professionerne skal bevare og styrke deres legitimitet.


Udkommet på Forlaget Klim. 170 sider, 249 kr.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Fagbøger, Socialpædagogisk praksis, Teori og metode