icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Sags- og episodeanalyse

  • Redigeret af Jens Nielsen
  • 19-2013 /

Af Gitte Duus

Hvad var det lige, der skete? Og hvad gør vi nu? Sådan kan man spørge sig selv i det sociale arbejde, når en situation er løbet af sporet, når en relation er gået skævt eller en borger har reageret uventet. I denne bog præsenteres en enkel metode, der kan gøre det lettere for teammedarbejdere ude i praksis at træffe beslutninger på et fagligt kvalificeret grundlag. Forfatteren er adjunkt i socialt arbejde ved Aalborg Universitet og forsker i metoder til udvikling og kvalificering af socialt arbejde. Metoden her bygger på fem nøje definerede trin, som teamet systematisk gennemgår, og på den måde bliver der skabt en fælles faglig forståelse for det, der er sket, og det, der kan gøres, sådan at handlingerne kan foretages på en tydeligt grundlag. Det lyder måske som supervision, men forskellen er, at hele teamet inddrages i analysen, ligesom det ikke er afgørende, hvad den enkeltes relation til borgeren eller sagen er – alle i teamet kan spille ind på lige grundlag. Bogen er opdelt, så man som praktiker godt kan nøjes med at kaste sig over selve metoden, der er beskrevet grundigt i to af de seks kapitler.


Udkommet på Akademisk forlag. 240 sider, 269 kr.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Fagbøger, Socialpædagogisk praksis