Advokat Gry Rambusch gør sig i Socialpædagogen nr. 8/2013 til dommer over Solhaven. Hun refererer nogle voldsanklager mod ansatte, som endnu ikke har været for retten. Alligevel ‘tror’ Rambusch, at anklagerne vil holde i retten. Hun ‘tror’ ikke, at den benyttede magt på Solhaven har været nødvendig.
Som advokat burde hun afholde sig fra at tro og komme med så bombastiske udtalelser i et blad, der er beregnet til at virke i en videre faglig kreds.
Retsplejeloven, har jeg lært, har nogle bestemmelser om udtalelser i ikke-afgjorte sager, som er udtryk for det gode princip, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist ved dom. Ingen bør forinden dom udtale sig sådan, at dommerne kan påvirkes.
Hvorfor bryder Rambusch med sin egen professions etik? Og hvorfor har mit eget socialpædagogiske fagblad så travlt med at puste til bålet, mens formand Benny Andersen sideløbende i et DR2-interview tager del i denne utidige folkedomstolspraksis.
For advokaten er det afgørende, at de ansatte på Solhaven ikke har en pædagogisk uddannelse, hvorfor de ‘naturligvis’ ikke har fagligheden til at arbejde med udadreagerende unge.
Spørgsmålet er her, hvorfor de ‘uddannede’ så gennem 25 år har sendt deres vanskeligste unge videre til os ‘uuddannede’ på Solhaven?
I øvrigt er personalet på Solhaven uddannet, jf. den 16 sider lange pjece, som er tilgængelig på vores hjemmeside om Solhavens interne praksisuddannelse (‘uddannelse til jobbet’). Hertil kommer fast kollegial supervision og et team af behandlings eksperter (psykolog, psykiater, neuropsykolog), som står for sagssupervision alt efter den enkelte unges problematik.
Kære Søren Virenfeldt
Af Benny Andersen, forbundsformand
Jeg skal ikke svare på Gry Rambusch’ vegne – det må hun selv gøre, om hun vil, i et kommende nummer. Men når det handler om Socialpædagogens rolle og mine udtalelser, vil jeg komme med et par bemærkninger.
For det første kan du ikke med ret beskylde Socialpædagogen for at ‘puste til bålet’. Bladets faste bagsidekommentar skrives af fagpersoner, der fra hvert sit felt kommenterer sager eller forhold inden for det socialpædagogiske felt.
Som det fremgår af bladets kolofon er indholdet i fx PRIK-kommentarerne ikke nødvendigvis udtryk for forbundets holdning, men udtryk for skribentens holdninger. Redaktionen blander sig ikke i kommentarernes indhold med mindre der er tale om lovstridigt indhold – og det har ikke været vurderingen her.
Med hensyn til mine egne udtalelser kan jeg kun sige, at jeg forholdt mig til det, der var kendt på det tidspunkt – og det var nogle omfattende sigtelser, der virker stærkt bekymrende for det socialpædagogiske fag. Men sandt: Nu er det en sag for de retlige instanser at tage stilling til sigtelserne.
Man skal ikke tro, men vide, skriver du. Præcis, og det er derfor, vi står fast på, at arbejdet med udsatte børn og unge kræver en solid faglig basis og kompetent og uddannet personale.