Kære Jane Findahl og KL.
Du skriver (PRIK, Socialpædagogen nr. 13/2013) at ‘flere undersøgelser dokumenterer…’
Må jeg ikke bede dig om at vise mig de undersøgelser?
Jeg har forsøgt at få Socialstyrelsen til at vise mig den evidens, som ligger til grund for at staten og kommunerne har bevilget mange millioner til evidensbaserede programmer. Specielt har jeg spurgt til Multifunc.
Staten bevilgede 56 mio. kr. til opstart af to institutioner – en i Aarhus og en i København. Siden 2009 har Aarhus og regionen midt brugt mange millioner på Multifunc i Aarhus.
Døgntaksten for en plads er 7.500 kr., hvis man ikke bor i Aarhus/Herning – hvis man gør, er den 5.500 kr.
Når man spørger Socialstyrelsen om dokumentation, sender de fx en henvisning til www.kortlink.dk/cnqb, som handler om ART, der er en del af Multifunc. De samme tal står her: www.kortlink.dk/cnqc. 70-80 pct. klarer sig uden misbrug og kriminalitet.
Det må være 70-80 pct. af 68 pct., da der kun er 68 pct., som gennemfører – det er ca. 50 pct. Det er sikkert meget godt for den slags unge, men det er ikke 70-80 pct.?
Undersøgelsen er lavet i 2007 af Knut Gundersen og Frode Svartdal, som, da de lavede undersøgelsen, havde skrevet bøger om og undervist i ART i Norge i flere år.
Er det den slags evidens du taler om?
Du skriver videre: ‘Arbejdet med evidensbaserede metoder […] har vist positiv effekt og er i dag anvendt af halvdelen af landets kommuner’.
Hvilke metoder er det?
Hvilke kommuner er det?
Hvilke positive effekter? Er det undersøgt af nogle, som ikke selv har hænderne dybt begravet i programmerne? Eller fortæller du videre på en historie som ‘metoderne’ selv har startet?
Af 266 undersøgelser (i 2005) om MST er kun en enkelt lavet helt uafhængigt af grundlæggerne – se Socialpædagogen nr. 23/2005: ‘MST – ingen mirakelkur’. Og den viser ‘ikke synligt bedre resultater end andre kendte metoder’.
Jeg påstår på ingen måde, at metoderne ikke virker – jeg spørger til dokumentationen for, at de virker bedre end andre.