Virker det eller hvad?
Som led i et fireårigt projekt har bl.a. SFI udviklet et nyt redskab, der kan bruges til at evaluere effekten af en forebyggende foranstaltning. Der er dog faldgruber, når indsatsen skal måles
Hvordan vurderer du barnets psykiske helbred (virker barnet fx glad, trist eller uroligt)? Sådan lyder et af 68 spørgsmål, der kan bruges til at måle et barns trivsel, sådan at man får et tal for, hvordan det går før og efter en forebyggende indsats.
Svaret skal nemlig gives som et tal mellem 0 og 10, hvor 0 er ‘Meget dårligt psykisk helbred’ og 10 er ‘Meget godt psykisk helbred’.
Spørgeskemaet er udviklet som led i det fireårige projekt ‘Dialoggruppe – om forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse’, der er bestilt af Socialstyrelsen og gennemført af SFI i samarbejde med Cowi.
Det er nu meningen, at kommuner og foranstaltninger selv kan benytte spørgeskemaet til at få mere fokus på effekt i det daglige arbejde.
‘Det vil give kommunen eller foranstaltningen før- og eftermålinger, som de selv kan analysere som supplement til den viden, de i forvejen har om foranstaltningen’, står der i den afsluttende rapport om projektet.
Dialogprojektet har selv brugt spørgeskemaet til at evaluere 23 forebyggende foranstaltninger i 10 kommuner, og før- og eftermålingerne peger på mange positive effekter – men når det gælder målet om at hjælpe den unge ud af eksisterende misbrug og kriminalitet, ser det ikke ud til at lykkes særlig godt.
I rapporten påpeger forfatterne dog selv, at der er flere faldgruber i evalueringsmetoden. Eksempelvis når problemernes størrelse først viser sig, når der er skabt en relation til den unge – og førmålingen derfor ikke afspejler det reelle udgangspunkt.
Forfatterne taler derfor om at sandsynliggøre en effekt – og ikke om at dokumentere det.
‘God praksis i det forebyggende arbejde. Samlet evaluering af dialogprojektet’ kan downloades via www.kortlink.dk/c7kr