Pres på for en bedre indsats
Uforståeligt, at kommunerne ikke lægger flere kræfter i efterværn, mener Socialpædagogernes formand og opfordrer til at bruge kommunalvalget til at presse de lokale politikere på spørgsmålet
Det er ikke mere end et par numre af nærværende blad siden, vi bragte en artikel om efterværnsindsatsen i kommunerne. Overskriften var: ‘Kommunerne sløser’. Baggrunden for artiklen var en undersøgelse, som Socialpædagogerne havde lavet sammen med Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD) og opholdsstedernes organisation LOS – De private sociale tilbud.
Resultatet af undersøgesen var nedslående: Kun fire ud af 100 døgninstitutioner og opholdssteder vurderede, at de unge, der har været på stedet, har fået det optimale efterværn. I 38 pct. af tilfældene har kommunerne slet ikke udarbejdet en handleplan for efterværnet, og to tredjedele af de 177 ledere og mellemledere på døgninstitutionerne og opholdsstederne, der medvirkede i undersøgelsen, angav, at de ofte eller i nogle tilfælde har oplevet, at en ung, der ønskede en eller anden form for efterværn, havde problemer med at få det bevilget.
Derudover konstaterede Søren Skjødt, der er forstander på Godhavn og formand for FADD, i forbindelse med undersøgelsen, at ‘der er en tendens til, at de unge, der har mest brug for efterværn, ikke får det’.
På den baggrund foreslog Socialpædagogernes formand Benny Andersen, at indsatsen blev ændret fra at være en kan-opgave til at være en skal-opgave for kommunerne, hvor de unge har en egentlig ret til efterværn, så de ikke skal stå i en ulige forhandlingssituation med kommunen.
Pres dine lokalpolitikere
Siden undersøgelsen, der blev offentliggjort i slutningen af september, er Ankestyrelsen kommet med sin årlige oversigt over anbringelsesområdet – en oversigt, der også sætter tal på dele af efterværnsindsatsen. Af den fremgår det bl.a., at et stigende antal familieplejere indgår som en del af efterværnsindsatsen, og at knap 60 pct. af de 18-22-årige, der får tilbudt døgnophold som en del af deres efterværn, er mænd.
Hos Socialpædagogerne har efterværnet været et af tre fokuspunkter i den kommunalvalgkamp, der nu nærmer sig sin afslutning. Det har handlet om tidlig indsats over for småbørn, om genoptræning af hjerneskadede og altså om efterværn.
Forbundsformand Benny Andersen peger på, at kommunalvalget er en god anledning til at sætte fokus på den lokale indsats på efterværnsområdet: Hvordan håndterer din kommune efterværnet for de unge? Hvordan prioriterer de lokale politikere området i forhold til andre indsatser?
Og alle medlemmer er blevet opfordret til at stille følgende spørgsmål til de lokale kandidater: Hvis du bliver valgt til kommunalbestyrelsen, vil du så arbejde for, at alle unge, der er anbragt udenfor hjemmet, får tilbudt det efterværn, de selv mener, de har brug for, når de fylder 18 år?
– Helt grundlæggende må man spørge sig selv: Kan vi forsvare, at anbragte unge skal klare sig selv som 18-årige, når vi nu ved, at de er ekstra udfordrede på grund af deres opvækstbetingelser? Hvordan kan vi mene, det er rimeligt, når andre unge i gennemsnit først flytter hjemmefra, når de er knap 21 år gamle, spørger Benny Andersen.
‘Over min forstand’
Men han konstaterer også – med henvisning til undersøgelsen fra september – at kommunerne tilsyneladende slet ikke tager efterværnsindsatsen alvorligt nok – og det forstår han ikke:
– Det går over min forstand, at kommunerne ikke anvender efterværn mere. For det første ved vi – og det er det vigtigste – at en god efterværnsindsats har positiv effekt for de unge, der får støtte og hjælp til at komme ordentligt i gang med voksenlivet. Og for det andet ved vi også, at de penge, man investerer i efterværnsindsatsen, spares på lang sigt, hvis de unge får fodfæste, får opbygget et netværk, og kommer i gang med uddannelse eller arbejde. Det er ganske enkelt en god forretning på alle måder.
– Så vi ved, at efterværn virker – der er ikke behov for flere forsøg – så vi mener simpelthen, at kommunerne skal forpligtes på at sætte gang i efterværn, siger Benny Andersen.
Socialpædagogerne har tidligere på året foreslået, at en del af de 70 mio. kr. årligt, der med Finanslovsforslaget er blevet afsat til en forebyggelsesplan for udsatte børn og unge, bliver brugt på efterværn.
Benny Andersen peger på, at det åbenbart er nødvendigt med en økonomisk indsprøjtning for at få gang i den kommunale indsats, hvis mangelfuldhed han har et par bud på:
– Det er kun den fireårige valgperiode og kommunal kassetænkning, der kan forklare kommunernes manglende visioner på lidt længere sigt. Det er jo åbenlyst, at den store menneskelige og økonomiske investering, man har foretaget i de anbragte børn og unge, skal følges til dørs, så uddannelse og arbejde bliver en realistisk fremtid for alle danske unge – også de tidligere anbragte, siger Socialpædagogernes formand.