Charlotte lægger mosaikken
Charlotte Kaarsberg er leder af aktivitetshuset Mosaikken, hvor ældre flygtninge og indvandrere kommer for at lære dansk, få vejledning eller bare for at hygge sig. Hun trives i en mangfoldighed af roller og føler, at hun gør en forskel for en udsat gruppe
Mosaikken er et aktivitetshus for ældre flygtninge og indvandrere i Stengårdskvarteret i Esbjerg. ‘Hus’ er måske så meget sagt, for det drejer sig om en fire-værelsers lejlighed, hvor hver kubikcentimeter er udnyttet til det yderste. At stedet går under navnet Mosaikken er til gengæld ingen tilsnigelse, for her bliver mangfoldighed til helhed. Brikker af forskellig farve og form danner sammen helheder, mønstre, billeder.
Her møder den irakiske atomfysiker den bosniske gartner, den somaliske bedstemor laver håndarbejde i selskab med den vietnamesiske førtidspensionist, og den tyrkiske indvandrer spiller skak med den palæstinensiske flygtning. Nogle har været i landet i mere end 20 år, nogle har kun få år på bagen i det lille og fremmedartede land Danmark. Enkelte taler dansk nok til at kunne begå sig i hverdagssituationer, andre hverken taler eller forstår det sprog, der er nøglen til det samfund, de er blevet borgere i. Også aldersmæssigt er brugerne af Mosaikken en broget flok. Den ældste er over 90, den yngste endnu ikke fyldt 50.
– På papiret er målgruppen folk over 60 og yngre førtidspensionister, men i praksis er de fra i slutningen af 40’erne. Der er fem nationaliteter eller sproggrupper, og der er både flygtninge, indvandrere og familiesammenførte, fortæller leder og socialpædagog Charlotte Kaarsberg.
– En af de centrale målsætninger var og er, at brugerne skal knytte bånd på tværs af kulturelle og sproglige skel. Da projektet startede, kunne jeg ligge søvnløs om natten af bekymring for, hvordan det dog skulle kunne lykkes. Men det lykkedes faktisk.
Hun forklarer, at den målsætning har appelleret til hendes socialpædagogiske faglighed:
– Min faglighed har at gøre med min tilgang til brugerne. Det er noget med at have respekt for den enkelte, for kulturen og for forskelligheden. Mit håndværk er ikke love og regler, som for eksempel socialrådgiverens, heller ikke en viden om kroppen, som den fysioterapeuten har, men netop noget om, hvordan man kommer mennesker i møde og får dem til at fungere sammen, hvordan man får skabt nogle relationer, og hvordan man får dem til at føle sig godt tilpas.
De dominerende brikker
Når Charlotte Kaarsberg ser tilbage på de 25 år, der er gået siden hun dimitterede fra pædagogseminariet, kan hun konstatere, at hun kun i fire år har arbejdet med traditionelt pædagogisk arbejde. Men hun har ikke valgt pædagogikken fra, blot prøvet dens substans af i forskellige tværfaglige sammenhænge. Den mosaik, der udgør hendes karriere, toner nu frem i hendes arbejde med de ældre flygtninge og indvandrere.
– Jeg føler ikke, at jeg har arbejdet mig ud af det pædagogiske felt. I stedet har jeg arbejdet mig ind i noget, og her på Mosaikken bliver mine forskellige erfaringer samlet, forklarer hun.
En bærende byggesten i Charlotte Kaarsbergs karriere er hendes interesse for flygtninge og indvandrere. Det felt stiftede hun bekendtskab med, da hun et par år i starten af 1990’erne arbejdede i en institution for nytilkomne flygtningebørn. Siden har hun aldrig sluppet det.
– En af mine kolleger sagde en gang i en tale til mig: ‘Charlotte, på en eller anden måde handler det altid om udlændinge, når du er i nærheden’. Og det er jo rigtigt. At arbejde med flygtninge og indvandrere har altid tiltrukket mig, det er lidt ligesom at være på rejse hver dag. Det er spændende med alle de forskelligheder, man møder.
Interessen for de ældre flygtninge og indvandreres situation opstod, da Charlotte Kaarsberg fik arbejde i Esbjerg Kommunes ældreafdeling. Hun arbejdede med forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år, og stødte dér på de pensionerede udlændinge. Her var en gruppe, hvis behov ikke blev tilgodeset af det ellers fintmaskede sociale sikkerhedsnet.
– De sad ensomme og isolerede i deres lejligheder, de talte og forstod ikke dansk, de havde mange helbredsmæssige problemer, både fysisk og psykisk, og de kom ikke rigtig ud af deres lejligheder. Størstedelen af dem havde familie, men de var jo på arbejde og i skole og var nok også mange gange kørt lidt træt i at passe deres gamle forældre, som skulle have hjælp til alting, husker Charlotte Kaarsberg.
Den opdagelse førte til, at hun sammen med engagerede kolleger fik Esbjerg med i et landsdækkende forsøg med at lave forebyggende hjemmebesøg hos flygtninge og indvandrere over 60 år. Konklusionen på projektet var, at de tidlige hjemmebesøg var et skridt på vejen, men at der i øvrigt skulle mere til for at løse de problemer, den gruppe borgere havde. Esbjerg Kommune gik ind i et nyt projekt, der skulle afprøve forskellige former for tilbud til de ældre. Resultatet blev Mosaikken, der åbnede i april 2008 med Charlotte Kaarsberg som daglig leder.
|
Mosaikken Mosaikken er et tilbud til ældre flygtninge og indvandrere i Esbjerg. Det har til huse i en lejlighed på Stengårdsvej, et almennyttigt boligkvarter i det østlige Esbjerg, hvor der bor mange flygtninge og indvandrere. Halvandet hundrede pensionerede flygtninge og indvandrere kommer fra tid til anden på Mosaikken. Dagligt møder 40-50 op til danskundervisning, motion og almindeligt hyggeligt samvær. Alle i målgruppen er velkomne, men medarbejderne dækker ud over dansk ‘kun’ fem sproggrupper – vietnamesisk, bosnisk, arabisk, somalisk og tyrkisk – og brugerne er derfor i praksis fra disse sproggrupper. Mosaikken fejrede den 4. april sin fem års fødselsdag. Yderligere oplysninger kan fås hos Charlotte Kaarsgaard, tlf. 7514 0182, mobil 2774 1468, e-mail: cka@esbjergkommune.dk |
Her foregår der lidt af hvert
Den gang var udgangspunktet, at aktiviteterne i Mosaikken skulle være ‘brugerdrevne’, men det gik slet ikke.
– Når vi spurgte brugerne, hvad de gerne ville, så de på os og spurgte tilbage: ‘Hvad synes I?’, erindrer Charlotte Kaarsberg.
– I dag er situationen en helt anden. Vi har ikke et decideret brugerråd, men der kommer mange forslag til nye aktiviteter. Fx havde nogle brugere været på et kursus i den lokale kirke med en familieterapeut. Det kursus synes de også, de andre i Mosaikken skulle opleve, men de kunne godt se, at det ville være svært at få muslimerne til at komme hen i kirken. Derfor foreslog de, at vi skulle bede familieterapeuten komme ud til os på Stengårdsvej.
Aktivitetspaletten i Mosaikken anno 2013 er meget bred. Det vidner væggene i lejligheden om. I gangen hænger ugeplanen med de faste aktiviteter.
Tirsdag og torsdag er der danskundervisning både for begyndere og fortsættere. Mandag er der motion for kvinder og håndarbejde, onsdag er der gymnastik, mens torsdagene byder på stavgang og en månedlig filmforevisning.
I gangen hænger også tilbud om massage, foredrag og kostvejledning. På væggen i stuen fortæller en kæmpemæssig vægkalender om de mere specielle aktiviteter i Mosaikken, for eksempel udflugter, fisketure og fester. Her kan brugerne også se, hvornår de kan høre foredrag om motion og sund livsstil.
Aktiviteterne er tilrettelagt på en måde, der understøtter det inkluderende og fællesskabsskabende sigte med Mosaikken. Her spiller de tosprogede medarbejdere, en fra hver af de fem sproggrupper, en vigtig rolle. De møder ind i en nøje tilrettelagt og variabel vagtcyklus, der sikrer, at de forskellige sproggrupper mødes på tværs. Når for eksempel den arabisktalende medarbejder er på arbejde, kommer de arabisktalende brugere.
– En tilgang kunne være, at det hele skal foregå på dansk, når vi nu er i Danmark. Men vi siger, at målet godt kan være, at de bliver bedre til dansk, men på vejen hen mod det mål er vi nødt til at tilrette vores aktiviteter, så de passer til de her folk.
Intet for stort, intet for småt
Aktiviteterne er så vidt muligt lagt til rette efter, at så mange som muligt skal kunne deltage, uanset sproglig formåen og kulturelle og religiøse tilhørsforhold.
– Da størstedelen af brugerne her ikke spiser svinekød, laver vi ikke mad med svinekød. Her kunne man selvfølgelig have valgt at sige, at så kunne de, der ikke spiser gris, bare blive væk, men det ønsker vi ikke. Og når vi laver kurser, snakker vi med underviserne om, at det er vigtigt, at de er rummelige. Hvis undervisningen starter klokken ti, kan det godt ske, at nogen kommer dryssende en halv time senere, og de skal ikke møde en låst dør. Det er vigtigt for os, at så mange som muligt får noget ud af det og at det ikke er os, der vurderer, om hende, der kommer for sent, skal have lov til at deltage, siger Charlotte Kaarsberg.
I Mosaikken kan brugerne også få råd og vejledning. Det tilbud er så efterspurgt, at Charlotte har måttet begrænse det til mandag-torsdag mellem 10 og 12. Brugere, der har behov for hjælp, skriver sig på en liste ude i gangen, og vejledningen følger desuden arbejdstiderne for de tosprogede medarbejdere.
Til gengæld er intet for stort eller for småt til, at en bruger kan få hjælp til det. Måske er det et brev fra kommunen, der skal oversættes, måske skal én have hjælp til at ringe til lægen. Brugerne mangler viden om, hvordan systemerne fungerer, så vejledning består også tit i at fortælle om de muligheder, man som ældre har for at få hjælp fra det offentlige. Charlotte Kaarsberg vurderer, at vejledningen ikke kun gavner brugerne, men også sparer sundhedssystemet og offentlige myndigheder for bøvl og tidsrøveri.
– Det er svært at måle på, men ofte sparer vi fx det lokale ældrecenter for en tolk og en ekstra arbejdsgang, fordi vi her kan få løst hele problematikken for borgeren. Det samme gælder borgerservice. Mange spørger om pension og pensionstillæg, og her kan vi jo så ringe til borgerservice og i et hug få afklaret spørgsmålet ved hjælp af vores tosprogede medarbejder, forklarer hun.
En mosaik af roller
I løbet af den time, interviewet varer, når tre medarbejdere og en enkelt samarbejdspartner at stikke hovedet ind på kontoret for lige at aftale noget. Alle som en er de enige om, at ‘det er noget af et job, du har der, Charlotte’. Hun er den eneste, der er fuldtidsansat i Mosaikken og er derfor både medarbejder, leder, koordinator og kommunikationskonsulent. Charlotte Kaarsberg ser de mange roller som en udfordring, der er nødvendig, lærerig og spændende.
Som leder trækker hun i høj grad på sin pædagogiske baggrund.
– Det handler om at have øje for forskellighederne. Det er jo en meget mangfoldig medarbejdergruppe, og nogen skal ledes på én måde, nogen på en anden måde. Som med brugerne skal man også over for medarbejderne italesætte forskelle som noget positivt. Medarbejderne kan indimellem have nogle fastlåste meninger om, hvordan man skal gøre tingene. Så handler det om at vise dem, at der kan være flere forskellige måder at gøre tingene på, og at få alle de her forskelligheder til at smelte sammen, forklarer Charlotte Kaarsberg.
Kommunikationsrollen har været central fra starten af. Fra april 2008 og 20 måneder frem levede Mosaikken på projektmidler. Målet var at få Mosaikken på det kommunale driftsbudget, og det var derfor en del af projektets strategi, at Charlotte Kaarsberg skulle arbejde for at gøre stedets eksistens og berettigelse synlig for politikerne, den kommunale organisation og offentligheden.
Det arbejde er foregået i to hovedspor:
For det første har Charlotte Kaarsberg været meget omhyggelig med at invitere byrådspolitikerne ud på Stengårdsvej for at fastholde stedet i deres bevidsthed – et mål, som kommunens integrationskonsulent Mussa Otto, der selv sidder i byrådet, har bidraget til at indfri.
For det andet har Charlotte Kaarsberg sørget for mediedækning af de større begivenheder på Mosaikken. Det har været en uvant rolle, som hun har skullet vænne sig til at udføre.
– Jeg er efterhånden blevet vant til, at pr-arbejdet er en del af det her. En gang imellem kan jeg godt synes, at det er for meget. Så må jeg sige til mig selv, at det jo ikke er, fordi jeg gerne vil i medierne, det er jo for sagens skyld, og så må jeg jo gøre det. Det er ikke, fordi jeg skal i fjernsynet, det er bare noget, der hører med.
Siden 2009 har Mosaikken været en del af den almindelige drift i Esbjerg Kommune. Men kampen for stedets overlevelse foregår stadig, for alt – også Mosaikken, påpeger Charlotte Kaarsberg – kan blive ramt af sparekniven.
– Og det ville være frygteligt, erklærer hun.
– Der er en mission her, en udsat gruppe, der har nogle helt særlige behov.