icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Familieplejere

Svigtet ingen vil se

Socialpædagogerne udgiver to familieplejeres bog med kollegaernes fortællinger. Barsk, men nødvendig læsning, siger Socialpædagogernes formand

  • Af Maria Rørbæk
  • 12-2013 /

To familieplejere, der begge er medlemmer af Socialpædagogerne, har indsamlet 50 historier om forholdene for landets familieplejere – bl.a. gennem en opfordring i nærværende blad.

Historierne er samlet i bogen ‘Svigtet ingen vil se’, der nu bliver udgivet af Socialpædagogerne med forord af formand, Benny Andersen.

Han siger:

– Det er barsk læsning, men også nødvendig læsning. Og jeg håber, bogen kan være med til at sætte familieplejeres ofte urimelige arbejdsvilkår til debat.

Det er familieplejerne Joan Schroeder og Elin Søndergaard, der er forfattere og initiativtagere til bogen, som ud over de 50 historier bl.a. også indeholder deres bekymringspunkter og løsningsforslag.

Manglende anerkendelse
Om baggrunden for bogen siger Elin Søndergaard:

– Vi har i flere år nu kunnet opleve, at vores kolleger bliver mere og mere pressede og må lægge ryg til mere og mere. Vi vil derfor forsøge at gøre opmærksom på, at vi her har en faggruppe, der føler sig overset og alene. De 50 cases fortæller historier om familieplejere, der ikke føler sig anerkendt som ligeværdige fagpersoner i samarbejdet, men sat uden for døren uden at blive inddraget i beslutninger omkring barnet. Familieplejere, der føler sig alene om opgaven uden supervision eller tilbud om psykologhjælp eller den nødvendige efteruddannelse.

Benny Andersen supplerer:

– Historierne viser, at der fortsat er brug for at se familieplejernes arbejdsvilkår efter. Vi vil derfor opfordre KL til, at vi sætter os sammen og ser på, hvordan vi får sikret familieplejere ordentlige arbejdsforhold.

Bogen kan downloades på her

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familiepleje, Børn og unge