Vi skal fejre den danske model
Man kommer længere ved at stå midt i rummet og sige ja end ved at stille sig i hjørnet og sige nej. Det handler den danske model også om!
1. maj er en ganske særlig dag for mange af os. Her fejrer vi fagbevægelsen, vi fejrer arbejdernes internationale kampdag, og vi fejrer, at vi netop kan mødes og fejre. Den frihed tager vi indimellem for givet, og det er derfor en god anledning til at huske os selv og hinanden på, at vi har meget at takke tidligere generationer for. I år er ingen undtagelse.
Vi skal også bruge 1. maj til at fejre den danske model. Det er en unik og stærk konstruktion, som vi skal hylde og passe på.
Den danske model har jo længe fyldt meget på dagsordenen. Vi har set mange eksempler på, hvad det i virkeligheden handler om. Vores nyligt indgåede overenskomstaftale er et godt eksempel på, at den danske model handler om at kunne og ville samarbejde på tværs og indgå aftaler og partnerskaber om bl.a. en kompetencefond.
Nerven i den danske model er vores tillidsrepræsentanter. De er kernen i det fagpolitiske arbejde på arbejdspladsen. Og også dem, der sørger for, at vores indgåede rammeaftaler udfyldes som lokale aftaler på den enkelte arbejdsplads og på den måde sikrer ejerskabet. Og det er jo det, den danske model handler om – at sikre, at aftaler og rammer forankres, og at vi tager ejerskab. Men den handler også om forpligtelse. Aftaler og partnerskaber kommer ikke af sig selv. Modellen forpligter til, at vi kan og tør strække os og indgå aftaler med modparten. At vi er villige til at indgå kompromiser for at lande en aftale.
Jeg plejer at sige, at man kommer længere ved at stå midt i rummet og sige ja end ved at stille sig i hjørnet og sige nej. Det handler den danske model også om! At vi som fagbevægelse skal turde at ville samarbejde og indgå aftaler. Vi skal turde sige ja og tage det ansvar, der følger med. Og løfte den forpligtelse det er at være en del af en aftale.
Og så skal der to til en tango. Den danske model kræver også, at arbejdsgiverne forstår, respekterer og anerkender, at medarbejderne og deres repræsentanter er de vigtigste aktører, når der skal skabes resultater. Når der skal skabes attraktive arbejdspladser, og når der skal ske ændringer. Hvis de har glemt det, husker vi dem på det.
Så 1. maj er en dag, hvor jeg synes, vi skal rejse os op og sammen være stolte af og glade for, at vi er en del af et stærkt og velfungerende system som den danske model. Vi skal huske på de mange sejre og succeser, der rimer på det system. Og vi skal fejre, at det fortsat er så væsentlig en del af vores arbejdsmarked, og at det fundament står stærkt.
Jeg håber, I alle får en god 1. maj.