icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kommunalvalg

Byrådskandidat med udviklingshæmning

Jesper Pyndt Christiansen skriver danmarkshistorie som landets første byrådskandidat med udviklingshæmning. Det vækker både glæde og bekymring – hvordan skal han støttes til opgaven?

  • Af Maria Rørbæk
  • 22-2013 /

For første gang nogensinde kan danske vælgere sætte kryds ved en udviklingshæmmet byrådskandidat. Det sker i Kolding Kommune, hvor 24-årige Jesper Pyndt Christiansen stiller op for Venstre.

– Der er rigtig mange udviklingshæmmede, der er stolte af mig. Jeg er også selv meget stolt over, at jeg tør stille op, siger Jesper Pyndt Christiansen, der fik en hjerneskade under fødslen og i dag er førtidspensionist i beskyttet beskæftigelse på Multiflex i Kolding.

Hos Udviklingshæmmedes Landsforbund, ULF, er der begejstring. Lisbeth Jensen, der netop er gået af som formand, sagde før sin afgang til JydskeVestkysten:

– Jeg synes, det er fantastisk. Også selv om Jesper ikke bliver valgt ind i byrådet, er det et meget stort skridt for os. Jesper kan inspirere andre til at se, at politik ikke er en lukket klub. 

Men der er også bekymrede ryster. I Kolding Ugeavis skrev journalist Kim Dahl i en kommentar:

– I sidste ende er det jo op til vælgerne ved kommunalvalget den 19. november. Men herfra skal der dog lyde en advarsel: Vi siger gerne nej til Morten, Peter og alle andre udviklingshæmmede i politik. Vi lader nemlig heller ikke blinde køre lastbil eller overlader vore børn til lærere, der ikke kan læse eller skrive.

Hjælp til komplicerede breve

Jesper Pyndt Christiansen kan godt læse og skrive, men når det drejer sig om mere komplicerede breve – fx fra kommunen – hjælper hans hjemmevejleder ham med forståelsen, ligesom han eksempelvis får støtte til at betale penge ind på rejsekortet. Når det gælder indholdet i det politiske arbejde, er der til gengæld ingen socialpædagogisk støtte i vente.

På Multiflex siger lederen Lone Ovesen:

– Vi er en offentlig institution, og vi skal ikke blande os i politik. Jesper er jo heller ikke umyndiggjort. Han er et selvstændigt menneske, som træffer sine egne beslutninger. Men vi har talt om, hvordan vi kan støtte ham i at kombinere sin valgkamp med sit job her på Multiflex. Fx har vi indgået aftaler med ham om, at han kan få fri i valgkampen, så han ikke stresser sig selv.

Heller ikke hos hjemmevejlederen, der for øjeblikket kommer et par timer om ugen, kan Jesper Pyndt Christiansen forvente støtte, hvis han bliver valgt ind og fx har brug for hjælp til at afkode betydningen af forskellige politiske papirer.

Koldings handicapchef Kaj Stubben siger:

– Det at få støtte til at læse og forstå en politisk dagsorden kan ikke sammenlignes med at få støtte til at læse og forstå et brev fra kommunen, hvor man fx skal svare på noget vedrørende pension og kontanthjælp, for det ene handler jo om personlige forhold – det andet om politik. Vi kan hurtigt komme til at rode os ud i en uheldig dobbeltrolle, hvis vi som kommunal organisation begynder at blande vores støtte og vejledning sammen med et politisk hverv. Vi kan påtage os at yde socialpædagogisk bistand til en person i forhold til at varetage personens beskæftigelses- og fritidsmæssige liv, men alt, hvad der berører politikken, må det politiske bagland stå for.

Men hvad så, hvis fritidsbeskæftigelsen er at være politisk aktiv?

– Hvis det drejer sig om, at personen skal være klar til at deltage i et møde, kan vi hjælpe med det og med at komme hen til mødet – men hvis det handler om at få støtte til at afklare, hvad man skal mene om den politiske dagsorden, kan vi ikke på nogen måde påtage os at støtte.

Præsentation 


Læs her, hvordan Jesper Pyndt Christiansen beskriver sig selv på hjemmesiden for Venstre i Kolding: www.kortlink.dk/d52c

 

Partifællerne hjælper

Selv vurderer Jesper Pyndt Christiansen ikke, at han har brug for socialpædagogisk støtte i det politiske arbejde.

– Jeg har fået rigtig meget støtte fra Venstre – både fra borgmesteren og formanden her i Kolding. De fortæller mig ting – hvad jeg skal gøre og så videre og så videre. Det er utrolig rart, at jeg har nogen, der kan støtte mig så meget som de gør, og det er rigelig med støtte til mig, siger han.

Hvis han bliver valgt ind, forventer Jesper Pyndt Christiansen kun, at hjemmevejlederen skal vejlede ham i det, der har med hans privatøkonomi at gøre: Fx hvordan eventuelle vederlag påvirker hans pension. Når det fx gælder dagsordenener, forventer han, at støtten kommer fra Venstre.

– Det bliver nok Ville (formand for Venstre i Kolding, red.) eller Jørn (Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding, red.), der lige hjælper, så jeg får en forståelse for, hvad det betyder. Og jeg har fuld tillid til Jørn og Ville, siger han. 

Jørn Pedersen er også indstillet på at Venstres byrådsgruppe skal støtte Jesper Pyndt Christiansen, hvis han kommer ind.

– Men det er ikke noget specielt issue for Jesper. Det gælder for alle i gruppen, at vi hjælper hinanden, når nogen engang imellem siger: ‘Det her forstår jeg ikke’.

Når det drejer sig om den socialpædagogiske støtte fra fx hjemmevejlederen, mener Jørn Pedersen, at der bliver behov for en principiel diskussion, hvis Jesper Pyndt Christiansen bliver valgt ind.

– Hvis en person kan få støtte til arbejde og fritid, bør personen også kunne få støtte til at passe et borgerligt ombud. Ikke til at afklare de politiske holdninger, men til fx at forstå, hvad der skal diskuteres og hvad forskellige ord betyder. Ligesom en blind fx også kan få støtte, siger han.

Stort dilemma

En af dem, der både har et stort kendskab til den politiske og socialpædagogiske verden, er Kim Rockhill (A). Han er på samme tid viceborgmester i Frederikssund Kommune og leder af den beskyttede beskæftigelse AKUcenter Højagergård i Slangerup, hvor Jesper Pyndt Christiansen arbejdede, før han for nylig flyttede til Kolding.

– Da jeg hørte, at Jesper stiller op, fik jeg hænderne over hovedet i glæde over, at Jesper er i gang med at forfølge sin drøm og leve det liv, han gerne vil leve. Og jeg tillader mig også at være lidt stolt, fordi vi her på AKUcenteret netop arbejder meget med brugerdemokrati. Fx har Jesper i mange år været næstformand for vores medarbejderråd, der svarer til elevrådet på en skole. Men samtidig med, at jeg er glad og stolt, kan jeg også se et etisk dilemma af dimensioner: For hvordan sikrer vi, at en udviklingshæmmet politiker ikke bare bliver spændt for andres vogn, og at han sætter sin egen dagsorden? Fra mit daglige arbejde ved jeg, hvordan vi som socialpædagoger hele tiden skal være opmærksomme på ikke at manipulere og i stedet støtte brugerne i at træffe deres egne valg – og hvordan kan vi sikre, at en udviklingshæmmet politiker får den nødvendige støtte til at gøre det? Jesper har i pressen selv sagt, at han ikke vil tage stilling til kommunens budget, og hvor mange ting kan en politiker frasige sig ansvaret for uden at ende som noget, der svarer til en maskot for et fodboldhold?

Grundlovssikret ret

Borgmester Jørn Pedersen mener ikke, at det er nødvendigt at gøre noget særligt for at modvirke manipulation med Jesper Pyndt Christiansen.

– Det er jeg slet ikke bekymret for. Der vil sikkert være en del områder, hvor Jesper vil sige: Det der interesserer mig ikke, så der følger jeg bare gruppens linje, men det er også tilfældet for andre politikere. Og når det gælder hans mærkesager, er jeg sikker på, at han vil stå fast på sine egne holdninger, også selvom de strider mod gruppens. Og det er der også plads til i lokalpolitik, hvor alle i partiet ikke altid stemmer det samme.

I den lokale presse er Venstre blevet kritiseret for bare at ville bruge Jesper Pyndt Christiansen til at høste stemmer blandt udviklingshæmmede og andre svage grupper, men her melder Jørn Pedersen hus forbi. Han understreger, at Jesper Pyndt Christiansen selv henvendte sig til Venstre – ikke omvendt.

– Jesper er Venstremand helt ind i hjertet og har været det i mange år, så med hvilken ret skulle vi nægte ham at stille op? Myndige mennesker med handicap har en grundlovssikret ret til at stille op.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik, Voksenhandicap­området