Den får endnu et hak
Kommunerne fortsætter med at spare i 2014, og meget tyder på, at det vil gå hårdest ud over de mest udsatte borgere. Et af redskaberne hedder revisitering, og det er stærkt kritisabelt, mener socialretsekspert
Det spidser i skrivende stund til ude i kommunerne – både med slutspurten op til kommunalvalget og med færdigforhandlingen af de kommunale budgetter, som hvert fjerde år bliver jongleret på plads i lyset – eller skyggen – af den politiske slagudveksling op til valgdagen.
Om det er på grund af valget, skal være usagt, men i nogle kommuner er der lagt en lille dæmper på spareiveren for det kommende år. Men i andre er lagt op til lige så store besparelser i 2014 som i indeværende år, så nedskæringerne gennemsnitligt set er uforandret fra 2013 til 2014.
Det viser en oversigt, som OAO og FTF har lavet. I undersøgelsen holdes budgetterne for 2013 og 2014 i 36 kommuner op mod hinanden, og 16 af dem skærer mere i 2013, end de planlægger at gøre i 2014, mens 11 kommuner planlægger at spare mere i 2014, end de er i gang med i indeværende år. For tre af de sidste ni kommuner i undersøgelsen er der kun små udsving i sparebestræbelserne, og for seks har det af tekniske grunde ikke kunnet lade sig gøre at lave en sammenligning mellem budgetterne for de to år.
Undersøgelsen fra OAO og FTF viser, at det først og fremmest er daginstitutionerne og tilbuddene til ældre og borgere med særlige behov – altså det socialpædagogiske område – der må holde for i 2014.
Men hvordan vil kommunerne så spare yderligere, når der populært sagt er skåret ind til benet og – vil nogle nok mene – mange steder også er savet et stykke ind i knoglen?
Oversigten over de kommunale spareplaner fra OAO og FTF viser, at hver fjerde kommune – otte ud af de 32 kommuner – arbejder med revisitering som spareredskab: Man vil revurdere om fx de udviklingshæmmede borgere i kommunen fortsat skal have det antal støttetimer, de får nu.
Besparelser ikke en gyldig grund
Det gælder fx Middelfart Kommune, hvor parterne bag budgetforliget har aftalt at gennemgå sagerne for de fysisk og psykisk handicappede borgere, der er visiteret til et længerevarende botilbud efter Servicelovens paragraf 108. Det er borgere, der på grund af ‘betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis’.
Alligevel fremgår det af budgetforliget i Middelfart, at man via revisitering på området vil finde besparelser for 0,9 mio. kr. i 2014 – og at målet er at finde 1,8 mio. kr. for hvert af de følgende tre år frem til 2018.
Men den fremgangmåde får Kirsten Ketscher, professor i socialret og dr.jur. ved Københavns Universitet, til at råbe vagt i gevær. Det kan nemlig være i strid med både Serviceloven, Handicapkonventionen og afgørelser fra både Ankestyrelsen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger hun:
– Man må ikke bare revisitere borgere uden god grund. Og besparelser er ikke i sig selv nogen god grund. Og kommunerne har ikke frit valg mellem to ydelser. Det har vi en række afgørelser fra både de sociale nævn og Ankestyrelsen, der fastslår, siger hun.
Som eksempel nævner hun en jysk kommune, der ville tage døgnstøtten fra en svært handicappet mand og erstatte den med hjemmehjælp – altså et tilbud, der slet ikke kompenserede ham i samme grad. Kommunen blev underkendt i det sociale nævn.
Kirsten Ketscher henviser også til menneskerettighedsdomstolens praksis om det, der kaldes ejendomsret til sociale ydelser.
– Man kan roligt sige, at domstolen har skærpet sin praksis de senere år. Udgangspunktet er, at borgerne under visse betingelser har vedvarende ret til ydelser, som de er visiteret til. Og hvis byrådspolitikerne fx laver et budgetforlig, hvor der ikke er penge nok til at sikre det, må de sprænge budgettet – længere er den ikke, konstaterer hun.
På grænsen til chikane
Kirsten Ketscher peger på, at en myndighed som en kommune ikke kan revisitere over en kam og på den måde spare ved at give borgerne et billigere, men dårligere tilbud.
– Så hvis man går ind og laver et budgetforlig, hvor man vil spare så og så meget, så må man jo have konkrete begrundelser for, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Der skal være sket noget helt ekstraordinært, eller der skal være lavet fejl, siger hun.
– Så man må i det konkrete spørge: Hvorfor tror man i kommunen, at man kan finde de penge? Borgere, der bor i et paragraf 108-tlbud, får det jo ikke lige pludselig ‘bedre’. Når først man er visiteret til et sådant tilbud, så skal der jo ske noget drastisk for at man kan lave noget om. Hvad er det, der gør, at man tror, man kan spare, spørger hun.
– Det forfærdelige ved at lave et budgetforlig på den her måde er, at det er angstfremkaldende for en gruppe udsatte borgere, som selv eller via deres pårørende måske læser om det i den lokale avis og så bare kan gå og vente. Det er lige før, det er en form for chikane af sårbare borgere, siger Kirsten Ketscher.
Brug dog pengene
Besparelser på det socialpædagogiske område er ikke noget nyt. Området har allerede været hårdt ramt i de senere år:
Tidligere på året viste en sammenligning foretaget af Socialpædagogerne mellem de endelige regnskaber for 2012 og budgettallene for 2013, at der skal spares 887,8 mio.kr. på det specialiserede sociale område i år.
Den besparelse kommer efter nedskæringer fra 2011 til 2012, hvor der blev barberet 0,4 pct. af området – svarende til op mod 114 mio. kr. på landsplan.
Samtidig viste opgørelsen over de endelige regnskabstal for kommunerne tidligere på året, at kommunerne slet ikke brugte alle de penge, de havde på budgettet i 2012. En tendens, der også havde været gældende i årene før: Kommunerne budgetterer lavere, end de har aftalt med regeringen, og når året er gået, har de også brugt mindre end budgetteret.
Samtidig er beskæftigelsen i landets kommuner er faldet med 30.000 fuldtidsstillinger siden 2009.
Kommunerne havde i 2012 brugt 5,3 mia. kr. mindre, end de havde budgetteret med – og næsten 8 mia.kr. mindre, end de havde aftalt med regeringen i den årlige aftale om kommunernes økonomi. Ifølge oversigten fra OAO og FTF svarer det, at udgifterne til service i kommunerne lå ca. 1 pct. under det niveau, der var aftalt med regeringen.
Underforbruget fik i juni Socialpædagogernes formand Benny Andersen til sammen med ni andre forbundsformænd at opfordre kommunerne til at bruge de penge, de har på budgettet, i stedet for at skære ned på fx det socialpædagogiske område:
‘Se ud over de kortsigtede besparelser og tag et medansvar for at få gang i væksten igen og få vendt beskæftigelsesnedgang til beskæftigelsesfremgang i valgåret’, skrev de ti forbundsformænd bl.a. i et åbent brev til alle landets borgmestre.