Kandidaterne
Er der en sammenhæng mellem det at være socialpædagog og den måde, man bliver politisk aktiv? Vi satte tre socialpædagoger stævne. Alle tre stiller op til kommunalvalget – for henholdsvis Enhedslisten, Socialdemokraterne og Venstre
Hvad gør lederen af et dagtilbud for udviklingshæmmede, når en af brugerne løfter armen og siger: ‘Jeg stemmer på dig’? Har rød blok patent på at være social? Og bliver man mere politisk engageret af at arbejde inden for det socialpædagogiske område?
Sådan lød nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret, da vi satte tre medlemmer af Socialpædagogerne stævne – medlemmer, der alle stiller op til kommunalvalget, men for hvert sit politiske parti:
Marianne Albertsen for Enhedslisten i Faxe, Kim Rockhill for Socialdemokraterne i Frederikssund og Betina Petersen Marcussen for Venstre i Hillerød.
For Marianne Albertsen er sagen klar: Når man arbejder inden for det socialpædagogiske felt, er det oplagt med et politisk ståsted til venstre for midten.
– Det sociale og fællesskabet er en vigtig del af Enhedslistens politik, og derfor hænger det at være med i Enhedslisten rigtig godt sammen med det at være socialpædagog. For vi skal jo netop være sociale i vores faglighed og fungere i et fællesskab med både borgere og kollegaer, siger hun.
Kim Rockhill påpeger også, at de fleste socialpædagoger efter hans opfattelse stemmer til venstre for midten.
– Så er spørgsmålet bare: Bliver man socialpædagog, fordi man er Ø eller A – eller bliver man Ø eller A af at være socialpædagog? For mit eget vedkommende hænger det nok sådan sammen, at jeg altid har været et flokdyr, der interesserer mig for andre. Jeg har det kun selv godt, når andre har det godt, og det har både fået mig til at blive socialdemokrat og socialpædagog – i øvrigt med en lærerbaggrund.
I Venstre er vi også sociale
Betina Petersen Marcussen er helt uenig:
– I taler om at være sociale og have fællesskab som om, det er noget særligt for rød blok, men det er det ikke. Nu var jeg fx til Venstres landsmøde i weekenden, og der var masser af fællesskab, og vi var meget sociale. Vi havde det rart sammen, siger hun.
– Jo, men nu mener vi nok noget andet med det at være social, end du gør, siger Marianne Albertsen, og det fører til en diskussion af, hvad det vil sige at være social.
Handler det om at dele? Om at være sammen? Om at være udadvendt? Begrebet lader sig ikke lige definere til bunds, for det afhænger af sammenhængen, bliver de tre kandidater enige om.
– Men jeg synes i hvert fald, det er ærgerligt, at det bliver udlagt som om rød blok har patent på at være social, siger Betina Marcussen Petersen.
– Jeg er i hvert fald social på den måde, at jeg ønsker det bedste for de mest udsatte mennesker i samfundet. Og det er vi tre nok fælles om. Så bliver vi bare skilt på spørgsmålet om, hvordan man så bedst gør det, siger hun.
– Ja, indskyder Marianne Albertsen, for der er jo forskel på, hvad man prioriterer, afhængig af om man har et liberalistisk grundsyn eller et rødt. Fra liberal side vil man ofte prioritere erhvervslivet, mens man på den anden side prioriterer det sociale højere.
Betina Petersen Marcussen læner sig frem i stolen.
– Men jeg tænker faktisk, at hvis erhvervslivet ikke kører, så kører hjulene ikke, og der skal altså nogle penge i kassen, hvis der skal være nogle penge til de udsatte mennesker, vi gerne vil hjælpe.
Velfærd understøtter erhvervslivet
Og så er det Kim Rockhills tur til at læne sig frem:
– Jeg mener altså nærmest det omvendte af det, du siger, Betina. Jeg mener, at velfærdssamfundet skaber forudsætningerne for erhvervslivet. For at tage et helt banalt eksempel: Hvis vi ikke havde børnehaverne, ville kvinderne ikke være på arbejdsmarkedet, og hvis samfundet fx ikke drog omsorg for udviklingshæmmede, ville der også være nogle pårørende, som ikke kunne arbejde. Jeg tænker, at vi skal gøre det klart for virksomhederne, at hvis de ikke havde den underskov af offentlige velfærdsydelser, så kunne vi slet ikke have så godt et erhvervsliv. Det er ikke kun erhvervslivet, der er vigtigt for velfærdssamfundet. Velfærdssamfundet er også vigtigt for erhvervslivet.
Den vinkel er Betina Petersen Marcussen til dels enig i, men hun mener, at der er en grænse for, hvor stor den offentlige sektor skal være.
– Det handler fx også om at sige, at hvis man kan, skal man altså klare sig selv, så vi får råd til at hjælpe dem, der virkelig har brug for støtte. Derfor skal vi gå ind og kigge på de offentlige sociale ydelser og sikre, at der ikke er nogen, der får dem, som ikke har brug for det.
Marianne Albertsen vil gå en anden vej:
– For mig er det et helt andet sted, man skal hente pengene. Vores samfund har i høj grad råd til velfærd, hvis vi sparer på nogle andre områder. Fx på krigsfly eller ved at få nogle af de virksomheder, der ikke betaler skat, til at betale skat.
|
Fakta om de tre kandidater Betina Petersen Marcussen stiller op for Venstre Er 39 år og har arbejdet som pædagogmedhjælper i 19 år, og er næsten færdiguddannet som pædagog. Har især arbejdet med udviklingshæmmede, men ved siden af studierne arbejder hun nu på et behandlingshjem for udsatte unge. Meldte sig ind i Venstre i 2011 og stiller op for første gang. Kim Rockhill stiller op for Socialdemokraterne Er 60 år og uddannet lærer, men har især brugt sin uddannelse i socialpædagogiske sammenhænge. Har siden 2010 været leder på AKUcenter Højagergård, der er et beskyttet dagtilbud for mere end 100 brugere. Har været aktiv i Socialdemokraterne siden 1986, og har før kommunalreformen bl.a. været borgmester i Skibby Kommune. For øjeblikket er han viceborgmester i Frederikssund Kommune. Marianne Albertsen stiller op for Enhedslisten Er 64 år og uddannet socialpædagog og har arbejdet inden for mange forskellige områder – senest et værested for psykisk syge, som hun selv var med til at bygge op. Er nu på efterløn. Har været aktiv på venstrefløjen hele sit voksenliv, og stillede for fire år siden op for første gang uden at komme ind. |
Frihed med støtte
Betina Petersen Marcussen fastslår, at hun har en liberal grundholdning, og at det i hendes øjne hænger fint sammen med socialpædagogiske værdier om fx at støtte mennesker til mest mulig frihed og ansvar for eget liv, men ordet ‘liberal’ støder Kim Rockhill.
– Den der filosofi med, at enhver er sin egen lykkes smed, den får mig altså til at tænke på, at man groft sagt siger: Så tag dig dog sammen og find et job, spasser! Til mennesker, der slet ikke kan varetage et almindeligt job.
Men nej, siger Betina Petersen Marcussen, sådan ser hun ikke på det.
– Jeg ser det sådan, at hvis du fx tager Bent, der bor på et botilbud, så skal han flytte hjemmefra. Vi laver handleplaner med henblik på, at han skal blive i stand til at komme ud i egen lejlighed. Jeg mener godt, at man med støtte kan hjælpe mennesker til at tage ansvar for eget liv. Det er ikke det samme som at sige, at man bare skal klare sig selv helt uden støtte.
– Nå, ja, siger Kim Rochhill, jeg er da også enig i, at det kan være et godt mål.
Politik og socialpædagogik
Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt det socialpædagogiske arbejde fordrer en politisk interesse, er der uenighed mellem de tre kandidater.
Da Socialpædagogernes formand Benny Andersen trådte til for tre år siden, beskrev han sig selv og andre socialpædagoger sådan:
– Vi kan ikke undgå at mærke de socialpolitiske rammer – både for borgernes hverdag og for det socialpædagogiske arbejde. Vi er de direkte forvaltere af politiske beslutninger, og vi kan ikke udføre vores arbejde uden at være socialpolitiske aktører. På den måde kan man sige, at vi er et politisk fag. Politik er simpelthen en del af vores faglighed, og vi må føre daglig socialpolitik – her i forbundet og ude på arbejdspladserne.
Marianne Albertsen er helt enig.
– Som socialpædagoger arbejder vi inden for nogle økonomiske rammer, som er politisk styret, og det gør, at man bliver mere opmærksom på, hvad politikken betyder. Selv har jeg fx både oplevet, hvad det betyder, når området får tildelt flere midler – og når der bliver skåret, skåret og skåret.
Kim Rockhill har derimod erfaret, at mange socialpædagoger er inaktive i politik.
– Jeg ser ikke nogen lighed mellem at være politisk aktiv og socialpædagog – jeg tror, det er få på mit arbejde, der er meldt ind i et parti. Jeg har kendskab til mig selv og en mere, de øvrige er ikke politisk aktive. Det er ikke sådan, at når man kommer inden for havelågen og ser alle uretfærdighederne, så bliver man også politisk aktiv, siger han.
Betina Petersen Marcussen er enig:
– Jeg har da kollegaer, der ikke interesserer sig for politik, men som bare er tilfredse med at passe deres arbejde så godt som muligt. Så er der dem, der brokker sig, men finder sig i det – og så er der os, der sidder her og gerne vil gøre en forskel.
Ja eller nej til socialudvalget
De tre kandidater er fælles om en oplevelse af, at den viden og erfaring, de får gennem deres arbejde, har betydning for deres holdninger til området, fx når de direkte oplever konsekvenserne af nedskæringer. Men de er uenige om, hvordan de vil og bør forvalte den viden.
Kim Rockhill, der i dag er viceborgmester i Frederikssund Kommune, har bevidst valgt at styre uden om Social-, ældre- og sundhedsudvalget, der er politisk ledelse for den forvaltning, han selv arbejder under.
– Jeg har ikke brug for at sidde og være chef for min chef. Det vil give et etisk problem, for han skal også have lov til at være chef over for mig. Jeg tager gerne diskussionen ude i kulisserne, men jeg vil ikke ind i udvalget og være Kloge Åge.
– Men hvad nu, hvis du er den klogeste på området, spørger Marianne Albertsen.
– Så tager jeg den ude i kulisserne. Man går ind i politik, fordi man går ind i politik, og så skal man interessere sig for hele samfundet, og ikke for en lille del af det. Det nytter ikke noget, at man plejer en særinteresse. Derudover skal min chef kunne fyre mig eller sige: Det der, Kim, det er ikke godt nok. Uden at være hæmmet af at jeg sidder i social-, ældre- og sundhedsudvalget.
– Er det ikke hans problem, hvis det hæmmer ham, spørger Marianne Albertsen.
– Nej, som politiker med ansvar for hele kommunen, vil det også være mit problem, hvis der var en chef, som ikke fik gjort noget, fordi en af de ansatte var politikere.
Marianne Albertsen ville derimod ikke have spor imod at sidde i socialudvalget – der i Faxe hedder social- og omsorgsudvalget.
– Ligesom jeg som tillidsrepræsentant har siddet i hovedudvalg og repræsenteret flere institutioner end min egen, ja, så mener jeg godt, at jeg kan sidde i et socialudvalg og tænke på andet end lige min egen arbejdsplads.
Ansat og opstillet
De kan alle tre både se fordele og ulemper ved at være ansat i den samme kommune, som man stiller op i.
Marianne Albertsen føler, at hun kan agere mere frit, nu, hvor hun er gået på efterløn:
– Det kan være svært at kritisere sin egen leder i en valgkamp, og før kunne det fx være svært for mig at stå frem og sige, hvis jeg syntes min leders forslag var totalt skudt i hovedet. Nu kan jeg agere mere frit.
Omvendt synes hun alt i alt, at der er flere fordele end ulemper ved at arbejde i samme kommune, som man er politikker i.
– Man har fingeren på pulsen og møder de mennesker, man træffer beslutninger for, siger hun.
Det kan dog være dilemmafyldt, mener Kim Rockhill, der som viceborgmester og leder har problemstillingen helt inde på livet.
– Det kræver lidt fingerspitzgefühl. Selv om jeg ikke sidder i socialudvalget, er jeg som viceborgmester med i økonomiudvalget, og jeg har faktisk selv ansat min egen direktør, der jo er min egen overordnede. Og det kan godt blive lidt problematisk, hvis jeg på et tidspunkt fx vil afskedige vedkommende. For hvad er det så for en dagsorden, jeg har? I dagligdagen kan jeg nogle gange også få fornemmelsen af, at jeg får særbehandling, fordi jeg er viceborgmester – selv om jeg ikke vil have det. Fx kan jeg få fornemmelsen af, at når jeg ringer til lønningskontoret om et eller andet, så går det lidt hurtigere for mig end for andre. Men jeg kan ikke lige sætte en finger og sige: ‘Du smider alt, hvad du har i hænderne for mig. Det skal du lade være med’. Men til supervision har jeg spurgt mine lederkollegaer, om de syntes, der var et problem med mine to roller, og det sagde de heldigvis nej til.
Brugernes stemmer
Kim Rockhill kan også nikke genkendende til et andet dilemma, man kommer ud i som socialpædagog og politiker: Hvad gør man, når brugerne også er vælgere?
– Der har jeg en helt klar grænse: Jeg tager ikke valgmateriale med på arbejde, og jeg taler ikke om politik i arbejdstiden. Men møder jeg brugerne, som hos os hedder medarbejderne, nede i gågaden, ja, så giver jeg dem valgmateriale.
Betina Petersen Marcussen taler heller ikke politik med de unge på behandlingshjemmet.
– For mig er det meget let, for på min arbejdsplads arbejder vi miljøterapeutisk på en måde, der bl.a. indebærer, at vi undgår at fortælle brugerne særlig meget om os selv. De ved ikke ret meget om medarbejderne, så de ved slet ikke, at jeg stiller op.
Hun har en streamer på bilen, hvor der står: ‘Stem på Betina Marcussen Petersen’, og den kan nogle af brugerne se, hvis de passerer.
– Jeg har faktisk slet ikke tænkt på det i forhold til dem, men hvis de spørger: ‘Stiller du op’, vil jeg svare ja, og så ellers ikke tale mere om det.
Marianne Albertsen lægger også vægt på, at man som socialpædagog skal være bevidst om ikke at manipulere med borgerne/brugerne.
– Vi kan tilbyde dem hjælp til at komme til et valgsted, det er alt.
Kim Rockhill har flere gange oplevet, at en af brugerne løfter armen og siger:
– Hej Kim! Jeg stemmer på dig!
Så synes han, at det er helt fint. Han er ikke bange for, at han har manipuleret med dem, fordi de synes, han er sød.
– Det kan også godt være, at min nabo stemmer på mig, fordi hun synes, jeg er sød. Jeg taler ikke om politik i arbejdstiden, og jeg deler ikke brochurer ud på arbejdspladsen, men uden for arbejdet behandler jeg dem, som jeg behandler alle andre. Det er også en del af det medborgerskab, jeg arbejder for.
Find oversigten over socialpædagoger, der stiller op til kommunalvalget her.
|
Diskuter på facebook: Hænger socialpædagogik og politik sammen? Hænger socialpædagogik og politik sammen for dig? Hvordan? Vil du foretrække at stemme på en anden socialpædagog? Hvorfor / hvorfor ikke? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |