Man får magten galt i halsen
Det er min erfaring, at mange af de socialarbejdere, som ikke agerer korrekt, er gået fejl af deres magtposition, siger værkstedsleder på Kofoedsminde Per Emil Jønck
Sammenhængen mellem magtfølelse og tab af empati, som den canadiske undersøgelse dokumenterer (se side 4), giver god mening for lederen af værkstedsafdelingen på Kofoedsminde, Per Emil Jønck. Hans erfaringer med henholdsvis gode og mindre gode socialarbejdere er, at de kompetente ikke personligt går op i deres magtposition, mens de, der gør, altid kommer til kort på grund af det.
– Én ting er, at du har magt – for det har socialarbejderen – noget andet er, at du føler dig magtfuld. Magtanvendelse skal være den sidste udvej. For i det øjeblik du bruger magten, så har du mistet den, siger Per Emil Jønck.
– Især når vi taler om det klientel, som vi har med at gøre. Vores borgere mister respekt, hvis magten bliver udøvet for dens egen skyld. Det, de respekterer, er faglig kunnen. Hvis de kan se, at man kan noget med sit fag, så gør det indtryk. Men tom magt afskyr de, for de har oplevet meget af den, konstaterer han.
– De gider ikke høre på, at de kom for sent, eller at de røg hash i går aftes. Derimod gider de godt snakke om, hvordan vi kan få skåret den spær til, så den passer. Dét har de respekt for.
Men kan magtanvendelse også være positivt?
– Magt bliver positivt, når du med din personlighed og din faglige kunnen kan få borgerne til at gøre det, du gerne vil have dem til at gøre. Og her må man for min skyld gerne bruge ordet manipulation, for det kan det sagtens være. Men manipulation kan være positivt, når det udelukkende bliver brugt til at forbedre en situation for borgeren.
– Her kommer magt mere til at ligne almindelig vejledning, som kan lykkes hvis du via dit sprogbrug og din attitude kan kommunikere med borgerne.
– Det handler om format. Hvis en socialarbejder har format, så er der ikke særlig meget brug for magtanvendelse, for borgerne hører helt naturligt efter, hvad du siger.
– Den tomme magt – ‘det er mig, der har nøglerne’ – er noget helt andet. Her rider man højt på en følelse af, at ‘jeg er over dig’. Hvis du lader den følelse betyde noget for dig, så har du et alvorligt problem. Derfor er det vigtigt, at du er god til at reflektere over dig selv, din ageren, dine tanker, dine følelser.
– Men det er udfordrende at håndtere magtfølelsen og at kunne genkende den, når den er der. Jeg kender det fra mig selv – ‘hvad var det for en følelse, der kom der? … hvorfor drømte jeg om det i nat? … hvorfor var det lige, at jeg fik sådan en trang til at puste mig op der?’ Meget af det foregår jo ubevidst.
Har du konkrete eksempler på situationer, hvor en grim følelse dukkede op, som du havde brug for at reflektere over efterfølgende?
– Jeg havde ansvaret for en voldelig beboer og havde fået godt styr på ham. Alle var imponerede over udviklingen. En dag kommer han så bagfra, mens jeg sidder på en stol og giver mig et ordentligt knytnæveslag. Jeg blev nødt til at fjerne mig fysisk fra ham i fem uger, fordi jeg ikke endnu havde håndteret de impulser i mig selv, som havde lyst til at anvende magt tilbage. Først efter at have hevet stikket ud i noget tid var jeg klar til at optræde som professionel igen og fik en lang samtale med ham om, hvad der var sket.
– Et andet eksempel kunne være en situation, hvor jeg med vold og magt skulle passivisere en borger for at beskytte ham mod sig selv. I kampens hede kan der dukke nogle meget rå drifter op i én, som man skal være opmærksom på, for at de ikke tager over i situationen.
– Hele tiden skal man sørge for at holde sit professionelle niveau. Være klar til at erkende, hvis det røg ud over kanten. Være klar til at trække sig, og overlade en situation til kolleger. Og ikke mindst have modet til at trække sig. For hvem ved, man kunne blive beskyldt for ikke at egne sig til jobbet. Jeg vil mene, at det er en kvalifikation, hvis medarbejdere trækker sig for dermed viser de, at de har modet til at reflektere.
– Vi har alle en forside og en bagside, og under pres vil vi alle komme ud i nogle gråzoner. For magten er overalt, og derfor nytter det slet ikke at gøre den til et tabu. Det er i øvrigt også alt for spændende et emne til at lade være med at tale om det. Man skal bare huske på, at det kræver mod, vilje og en del faglig viden at gå ind i de ting, for de går meget tæt på ens egen personlighed.
Er det din oplevelse, at socialarbejdere er klar over de her psykologiske mekanismer?
Når jeg en sjælden gang imellem griber ind over for noget, der ikke er i orden, så ligner medarbejderen som regel et stort spørgsmålstegn. ‘Hvorfor det? Han gjorde sådan, og så gjorde jeg sådan’. Så hvis man først kommer ud af den ureflekterende tangent, så er man sandsynligvis ikke opmærksom på de psykologiske mekanismer. Det skal man være som socialarbejder, og det er i de situationer, at jeg faktisk bliver nødt at bruge den magt, jeg har som leder. En af de største kvaliteter, du kan udstyre dig selv med, er evnen til at toptune dig selv til at reflektere og kigge indad.