Her i marts udgav KL et debatoplæg om fremtidens socialpolitik. Debatoplægget kaldes for ‘Investér før det sker’. Selv om overskriften kunne give associationer til en ren økonomisk måde at forholde sig til socialpolitikken på, så er det faktisk ikke tilfældet. Debatoplægget er set i min optik nye og positive toner fra KL, der lægger op til et ændret menneskesyn på de borgere, som af en eller flere grunde har brug for en midlertidig håndsrækning eller livslang hjælp fra det fællesskab, som vi kalder Velfærdssamfundet.
Det menneskesyn, som jeg kan iagttage i oplægget, er, at borgerens ressourcer nu skal bringes langt mere i spil og dermed også mindske afhængigheden af hjælp fra andre. Socialpædagogen skal således forstå sin rolle som brobygger og facilitator til det omgivende samfund (inklusionstankegangen), vel vidende, at der vil være borgere, som vil være afhængig af livslang hjælp og støtte, eller borgere, som vil have behov for særlig støtte i miljøer, som kan tage disse hensyn.
Det er for mig at se en af grundstenene i hele socialpædagogikken.
Samtidig påpeges det i KL’s oplæg, at forskellige mennesker kræver forskellige løsninger, selvom problemstillingerne kan ligne hinanden, og dermed lægges der også op til, at kommunerne må forlade tankegangen om at levere generelle ydelser og sociale hyldevarer.
Der er således lagt op til, at kommunerne nu skal se sociale indsatser som sociale investeringer i stedet for alene at opfatte dem som udgiftsposter. Samtidig påpeges det, at kommunerne skal acceptere, at gevinsten måske høstes et andet sted end der, hvor investeringen blev finansieret.
Det er for mig at se et klart signal om, at kommunerne må tage et opgør med den kassetænkning, som indimellem kan iagttages, når der tages beslutninger om bevillinger til dette og hint. Dermed sætter KL også fokus på, at der skal skabes sammenhæng og helhedstænkning i opgaveløsningen til gavn for borgeren. Dette gælder både i forhold til kommunerne, men også i forhold til den socialpædagogiske indsats.
Det bliver således fortsat ledernes opgave på de socialpædagogiske tilbud at sikre, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at arbejde med de pædagogiske udviklingsmål, der er udarbejdet sammen med borgeren. Samtidig skal der være en forståelse for og accept af, at der skal eksistere en dokumentations- og evalueringskultur, således at socialpædagogerne kan metodetilrettelægge efter, hvad der virker hos den enkelte.
Det bliver interessant at se, hvilke forandringer debatoplægget vil medvirke til i de forskellige kommuner, når tankerne og ideerne i debatoplægget skal implementeres.
I forhold til den socialpædagogiske indsats er det kun en interesse for fortsat faglig udvikling, som kan understøtte de mål, der sættes for den enkelte borger.
Birgitte Wold er forstander for fire tilbud i Køge Kommune og formand for Socialpædagogernes landsdækkende ledersektion.
|
Deltag i debatten
|