Indspark og spark til reformen
Mens høringssvarene til evalueringen af kommunalreformen er lange og tekniske, er der direkte hug til reformen og dens konsekvenser på det specialiserede sociale område i en ny meningsmåling
Hvordan er det gået med det specialiserede sociale område efter kommunalreformen? Er kommunerne bedre end de gamle amter til at varetage området, og er der andre oplagte måder at gøre tingene på?
Det var spørgsmålene før den længe ventede evaluering af kommunalreformen, der kom 1. marts, og som nu har været i høring, så brugerorganisationer, fagforbund og forskellige berørte myndigheder har kunnet give deres besyv med.
Og det var også spørgsmålene i den meningsmåling, som Socialpædagogerne, FOA og fire andre forbund og organisationer – som en slags alternativ evaluering – har fået fortaget for at tage temperaturen på danskernes mening om, hvordan det er gået efter kommunalreformen.
Men først den officielle evaluering og høringssvarene, der for manges vedkommende er lange og meget tekniske.
Som omtalt i Socialpædagogen nr. 6/2013 peges der i den 270 sider lange evalueringsrapport bl.a. på, at det nuværende system ikke sikrer ‘tilstrækkelig koordination’, og at der er tilfælde, hvor tilbud ikke kan drives, fordi kommuner, der ikke selv har borgere i målgruppen, ikke vil understøtte tilbuddet.
Derfor anbefaler evalueringsudvalget, at der etableres ‘en nationalt koordinationsstruktur’, der skal sørge for ‘at sikre og videreudvikle den specialiserede viden og indsats’ og sørge for, at der er de specialiserede tilbud, der skal være.
Og samtidig opridser rapporten tre modeller for opgavefordelingen mellem kommuner og regioner: En med status quo, en med fuld kommunal styring og en med tilbageførsel af opgaver til regionerne.
I forbundets høringssvar uddyber Socialpædagogerne bl.a. den umiddelbare støtte til en national koordination, men peger også på, at en sådan koordination bør have hele det specialiserede område som ansvarsområde. Og på, at finansieringen af den sociale indsats bør ændres, så den ‘fremmer samarbejde, udvikling, den bedste indsats og effektiv opgavevaretagelse’.
Social regional profil, tal
Når det gælder placeringen af opgaver var Socialpædagogerne allerede, da evalueringen kom på gaden, ude med en anbefaling af den model, der flytter de mest specialiserede opgaver tilbage til regionerne. Men i høringssvaret rettes også en kritik af skitsen for tilbageflytningen, som den er formuleret i evalueringsrapporten:
Den ligger for tæt op af en sygehusmodel – og det er for det første ikke det, der skal til for de borgere, der har brug for en specialiseret social indsats, og for det andet er en række af de borgere, der har særlige behov, slet ikke nævnt som en del af målgruppen, lyder kritikken.
Socialpædagogerne peger på, at disse borgere ofte har brug for lange, og i nogle tilfælde livslange, forløb, at også mennesker med behov for en specialiseret indsats har ret til et hjem og et hverdagsliv, samt på, at de borgere, der har behov for højt specialiseret hjælp, ikke nødvendigvis er ‘et produkt’ af sundhedssystemet.
Derefter giver forbundet i sit høringssvar en række eksempler på konkrete borgere, der er nævnt i evalueringens definition af målgrupper. Men de har efter forbundets opfattelse brug for en længere og mere specialiseret indsats end den, der er lagt op til – og de risikerer derfor at havne mellem to stole, hvis en ny regionsbaseret model bliver som den skitserede. Den tager fx ikke højde for den støtte, familieplejere har brug for ved anbringelser af særligt skadede spæd- og småbørn.
Dernæst nævner forbundet en række målgrupper, der ikke er indtænkt i den model, der opstilles i evalueringen: Mennesker, der er udadreagerende og kriminelle, børn og unge med selvskadende adfærd, der ikke er spiseforstyrrelser, mennesker med stærke udviklingsforstyrrelser og mennesker med svære psykiatriske diagnoser.
Derfor bør en ny regional model have en klar social profil – og det kræver et langt bedre overblik over udbuddet af specialiserede tilbud og den viden, der omgærder den, påpeger Socialpædagogerne i sit 12 sider lange høringssvar.
|
Diskuter på facebook: Hvordan har kommunerne klaret opgaven? I en meningsmåling er de adspurgte danskere stærkt kritiske over for kommunernes indsats på det specialiserede område. Deler du den opfattelse? Hvordan har du mærket kommunalreformen i dit arbejde? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |
Tommelfingeren nedad
Mens høringssvarene i sagens natur er tekniske og nede i detaljen, så er der anderledes smæk for skillingen i den meningsmåling, som seks forbund og organisationer har lavet for at få et billede af, hvordan danskerne vurderer konsekvenserne af kommunalreformen.
Og selvom mange af de 1.573 danskere, der deltager i undersøgelsen svarer ‘ved ikke’, så er dommen over kommunernes indsats temmelig hård. Og filtrerer man tallene yderligere og zoomer ind på de danskere, der selv er handicappede eller har familie eller nære, der er det, er kritikken endnu hårdere.
Halvdelen af danskerne oplever, at den kommunale service er blevet ringere eller meget ringere siden kommunalreformen i 2007, viser undersøgelsen.
Også den tidlige og forebyggende indsats får en nedadvendt tommelfinger: 42 pct. mener, at kommunerne ikke eller slet ikke er blevet bedre til at forebygge og sætte tidligt ind. Kun seks pct. synes, det er gået delvist fremad.
Seks pct. mener, at kommunerne har eller delvist har tilstrækkelig viden om borgere med sjældne handicap – 47 pct. er helt eller overvejende uenige.
Og billedet er det samme, når det gælder kommunernes viden om genoptræning af borgere med komplekse behov: Ni pct. synes, det er eller til dels er blevet bedre – 42 pct. at det ikke er tilfældet.
I det lys er det ikke så underligt, at 49 pct. af de adspurgte danskere ikke er enige i, at kommunalreformen har bedret forholdene for borgere med psykiske eller fysiske handicap, mens kun fire pct. mener, der er delvist rigtigt. Ingen af de adspurgte er helt enige.
Spørger man de danskere, der selv er handicappede, eller har handicappede blandt familie eller nærmeste, er 63 pct. helt eller overvejende uenige i, at reformen har skabt bedre forhold.
Se hele meningsmålingen på www.kortlink.dk/cary