Handler det om opmærksomhed?
Problemskabende adfærd drejer sig om at bevare selvkontrol og har rod i man¬ge forhold – tit også i socialpædagogers egen oplevelse af stress, påpegede faglig leder Hanne Veje i workshop på Neuropædagogisk Konference
Hvad er det, der sker, når vores borgere ikke oplever sammenhæng og ikke kan finde mening eller motivation? Spørger Hanne Veje ud over workshoppens mange hoveder på Neuropædagogisk Konference, som Videncenter Skanderborg – Sølund afholdt i april. Hanne Veje er faglig leder, indehaver af StøtteCompagniet og fortæller her om stress hos mennesker med udviklingshæmning.
Eksemplerne vælder frem: En skubber, en skader sig selv, en henter alle kopper og kander ind til sig selv, en slår pludselig en anden.
– Ja, og hvad har vi lært på seminariet, at det betyder?
– At de vil have opmærksomhed, lyder det fra salen.
– Nemlig. Men har vi først set på borgernes forudsætninger i forhold til kravene? Har vi efterset, om vores indsats og metoder står mål med behovet? Vi må ikke selv komme til at fungere som stressfaktorer, men det gør vi desværre tit. Borgere med udviklingshæmning bliver affektsmittede, det vil sige, at de bliver påvirket af vores stress uden at kunne bearbejde i hjernen, at det er vores følelser, ikke deres egne. De bliver bare vrede, når vi bliver stressede.
– Så inden vi åbner døren og går ind til borgerne, så skal vi lige spørge os selv: Har jeg styr på mig? Er jeg venlig, rolig og varm? Hvis ikke, må jeg lige en tur over om lederen og have lidt sparring eller omsorg. Egenomsorg er et must, for det er vores ansvar at få etableret en bæredygtig relation med borgeren som grundlag for samarbejdet.
– Jeg har observeret pædagoger i arbejde hele vejen fra Nuuk og til Zanzibar og set, at rammer og midler altid er underordnet i forhold til relationer. Det handler om borgernes oplevelse af forståelse, tillid og tryghed. Og det handler om respekt, omsorg og ansvar. Alle vores metoder bør opfylde to enkle regler: De skal hjælpe borgeren med at bevare selvkontrollen, og de skal opbygge borgerens tillid til dig som socialpædagog.
Tænk hjernen først
Ifølge Hanne Veje bør vi se på borgerne ud fra fire vinkler: Sårbarhed i forhold til stress, empatiforstyrrelse, strategiforstyrrelse og sanseforstyrrelse. Dernæst tilrettelægges indsatsen ud fra en kompenserende, etisk pædagogik. Vi skal huske at tænke hjernen først, altså neurologi og dernæst psykologi og så pædagogik.
– Man kan ikke måle strategiforstyrrelse. Men man kan godt måle eksekutive evner og forståelse for sammenhæng, siger Hanne Veje og beskriver mennesker med strategiforstyrrelser som havende vanskeligt ved at håndtere de store krav, omgivelserne stiller i forhold til sammenhængsforståelse, evne til opmærksomhed, overblik, udholdenhed, fleksibilitet, efterrettelighed, empati og evne til at udholde affekt/stress.
– Det er noget, vi kan. Vi må ikke forvente, at borgere med strategiforstyrrelser kan. Derfor skal vi smitte borgerne med vores ro, og i stedet for at få et nej skal vi indhente et pædagogisk ja. Det er ikke bolsjepædagogik, men specialpædagogisk motivationspædagogik.
Vil bevare selvkontrol
– Alle har ret til at sige nej. Den pædagogiske succes ligger i at få det frivillige ja ved at gøre dit krav begribeligt, så det giver mening for borgeren. Og egentlig så er vi ret ens. Mange herinde har sikkert smækket med en dør, sparket til en køkkenlåge eller sagt en vred lyd, man ikke kan stave til. Det var ikke for at få opmærksomhed – tværtimod.
– Når borgere er sanseforstyrrede og ikke i stand til at undertrykke alle de ‘opkald’, der kommer fra sanseapparatet, bliver de meget let urolige. Her er vores pædagogiske muligheder, at vi kan ændre på kravene, vi kan kompensere, og vi kan måske ændre på personen. Men støtte kan vi altid give, for stressniveauet nedsættes ved støtte, og man kan mere, når man er tryg.
– Når vi arbejder ud fra den tænkning, at problemskabende adfærd ikke handler om, at borgeren kræver opmærksomhed, men er forsøg på at bevare selvkontrollen, så kan vi agere pædagogisk og støtte borgeren i at lykkes. Vi lykkes, når andre lykkes – og det giver trivsel og arbejdsglæde både i borger- og medarbejderperspektiv, slutter Hanne Veje.
|
Hanne Veje Hanne Veje er medforfatter til bogen ‘Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed’ og indehaver af konsulentfirmaet -StøtteCompagniet, www.stottecompagniet.dk Læs mere om Videncenter Skanderborg – Sølund på www.viss.dk |