Hvor bliver intentionen om udvikling af?
Der er brug for at supplere Low Arousal med mere nuanceret pædagogisk tilgang for at forstå og håndtere stress, psykisk sårbarhed og konflikter, sagde psykolog Trine Uhrskov på Neuropædagogisk Konference i Videncenter Skanderborg – Sølund
Hvor bliver mennesket, drømmen, intentionen om udvikling af, hvis vi udelukkende bruger Low Arousal-tilgangen i forhold til mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller udviklingsforstyrrelser?
Det spørgsmål smed psykolog Trine Uhrskov ud blandt 165 tilhørere på Neuropædagogisk Konference i Videncenter Skanderborg – Sølund sidst i april. Hendes eget svar var klart:
– Vi har brug for at supplere med en mere nuanceret pædagogisk tilgang for at forstå og håndtere stress, psykisk sårbarhed og konflikter. Andet kan vi ikke være bekendt.
Low Arousal-metoden, der handler om forståelse af adfærd og fysisk konflikthåndtering, udviklede sig gennem praksis på store institutioner for voksne udviklingshæmmede i 1990’erne. Siden har den bredt sig til andre målgrupper, og teorien er kommet til – sammenstykket af andre teorier.
Bag ligger også nogle definitioner: ‘Problemskabende adfærd er adfærd, som skaber problemer for personer i omgivelserne’ (Elvén, 2010). ‘Vi taler om problemvrede, når vreden begrænser eller ødelægger barnets muligheder for at opnå vigtige mål’ (Fleischer&Mølbak, 2011). Og Trine Uhrskovs egen fra sidste år: ‘Udfordrende adfærd er adfærd, som skaber problemer for personen selv og/eller for personer i omgivelserne’.
‘Problemer for personen selv’ er nået ind i den sidste definition. Og så står socialpædagogen der i omgivelserne og tænker: ‘Altså, hvad er det, der kan gøre, at personen får lyst til at gøre en indsats i forhold til sin egen udvikling?’
For trivsel og udvikling er mulig, når der er balance mellem de krav, et menneske oplever at få stillet og så de ressourcer, det menneske oplever at have, som Trine Uhrskov udtrykte det.
Lille krav kan tippe læsset
Den balance rummer ingen stress eller stress i begrænset omfang, og derfor handler socialpædagogisk arbejde helt afgørende om tid til menneskelig omsorg og nærvær, fastslog Trine Uhrskov:
– Når vi ser mennesker, som er vrede, kede af det, angste, bekymrede eller plaget af fobier, så ser vi et isbjerg med tyngde. For de underliggende faktorer er livstemaer som for eksempel ensomhed og forkerthedsfølelse. Det er livshistorie og familiemæssige forhold. Det er den diagnostiske profil og den psykiske sårbarhed. Og det er personligheden.
– Når et helt almindeligt dagligdags krav om et tage jakken på kan tippe læsset, så er det jo fordi kravet opleves i kombination med indholdet i livets rygsæk, der vejer tungt. Der er en klar sammenhæng mellem stressbelastning og affekt. Arousal er kroppens fysiske og psykiske vågenhedstilstand. Den bevirker en aktivering af forskellige områder i hjernen, og det medfører så en parathed til at reagere passende i forhold til et stimuli, sagde Trine Uhrskov.
I krydsfeltet mellem borgerens anspændthed og afslappethed, mellem ulyst og lyst opererer Low Arousal-tilgangen så ud fra fire grundpiller, når borgerens sårbarhedsgrænse er nået, og der ikke er andre muligheder end at være udadreagerende eller selvskadende: Socialpædagogen skal nedbringe kravet og gå ud af konflikten. Personalet skal reflektere, og personalet skal støttes.
Ikke altid træde to skridt tilbage
– Professionelle beslutninger skal vi tage på baggrund af ro. Ro er afgørende for, at vi kan løse op for udfordrende adfærd og konflikter. Men i nogle situationer bliver vi nødt til at tænke anderledes. Vi kan ikke altid træde to skridt tilbage og fjerne kravet, for så svigter vi ambitionen om at forfølge et mål, at skabe en udvikling. Selvfølgelig skal vi altid huske diagnosen, men der er forskel på angstarousal og på irritationsarousal. Der er forskel på langvarig stress og akutstress. Der er forskel på den impulsive handling og handling efter omtanke.
– Forestil jer arbejdet med den autistiske dreng, der ikke vil læse lektier. Første gang møder han kravet om lektielæsning med at nægte, råbe og slå. Anden gang behøver han kun at råbe og slå. Tredje gang slår han. Og fjerde gang behøver han bare kigge. Jeg tænker jo, at vi ved at trække os her lukker hans muligheder. Her har vi en forpligtelse til at tænke over vores pædagogiske praksis og supplere vores ro med tydelig vedholdenhed for at understøtte udvikling.
– Eller tænk jer manden, der slår sig selv i hovedet for at bevare sin egenkontrol, hvorefter vi trækker os. Forestil jer at acceptere det uacceptable for at kunne dæmpe det og flytte hans copingstrategi, så han efter et års tid ender med at slå sig på benene i stedet for, sagde Trine Uhrskov.
|
Trine Uhrskov Trine Uhrskov arbejder i konsulentfirmaet Sopra, www.sopra.dk Læs mere om Videncenter Skanderborg – Sølund på www.viss.dk |