Lederen skal tage initiativet
Hvis en domfældt beboer i Vejle Kommune skal have ransaget sin bolig, fordi der fx er mistanke om narko, skal centerlederen søge kommunen om tilladelse. I Odense Kommune arbejder man sammen med regionen
Regeringen er på vej med en ændring af Serviceloven, som giver kommunen ret til at beslutte, om en domfældt beboer fx skal have ransaget sit værelse, låses inde på værelset eller have konfiskeret sin computer. Hvis loven bliver vedtaget, forventer man i Vejle Kommune at håndtere den nye bestemmelse på samme måde, som når der er tale om magtanvendelse, fortæller stabschef Rolf Dalsgaard Johansen. Her er praksis, at hvis institutionen ønsker at tage magtanvendelse i brug, kan det ske efter en forhåndsgodkendelse.
– På samme måde skal initiativet komme fra centerlederen, der på forhånd søger kommunen om tilladelse til at tage en sanktion i brug. Det er vigtigt, at man søger, før situationen opstår, siger Rolf Dalsgaard Johansen.
Undtaget herfra er en akut situation, fx ransagning ved mistanke om våben på værelset. Her må centerlederen efterfølgende søge om tilladelse.
– Vi forventer kun i mindre grad at gøre brug af de nye beføjelser, siger Rolf Dalsgaard Johansen.
Knap 30 pct. af de domfældte beboere, som bor i Vejle Kommunes botilbud, er kommunens egne borgere, og de bor stort set alle på Udviklingscenter Fuglekær (se artiklen på side 15).
Godt det ligger i kommunen
Rolf Dalsgaard Johansen mener, at det er en fordel, at kompetencen ligger i kommunen, fordi det kan være med til at sikre en ensartet behandling af sagerne.
Han fortæller, at lovforslaget allerede har skabt stor debat blandt fagfæller, og der er groft sagt to holdninger repræsenteret i det pædagogiske arbejde. Der er dem, som opfatter den kommende sanktionsmulighed som et centralt hjælpemiddel, der vil indgå som et pædagogisk værktøj.
Den anden gruppe mener derimod, at beboeren har fået en dom til anbringelse, fordi han er udviklingshæmmet og dermed fundet uegnet til straf i et fængsel. Derfor kalder behandlingen først og fremmest på en pædagogisk indsats i forhold til hans udviklingshæmning. Kun i ganske få tilfælde – om overhovedet nogen – kan man gøre brug af sanktionsmuligheden.
– Det er de holdninger, vi skal være opmærksomme på, så vi sikrer en ensrettet behandling af borgerne og desuden sørger for en fælles erfaringsopsamling, siger Rolf Dalsgaard Johansen.
Når Folketinget har vedtaget loven, udarbejder Vejle Kommune en handleplan for, hvordan man har tænkt sig, at bestemmelsen skal håndteres, samt en beskrivelse af, hvordan man så vidt muligt skal undgå at komme i de situationer, hvor en sanktion er nødvendig.
– Vi ønsker, at man kan nå længst muligt ad den pædagogiske vej, så det er ikke umiddelbart en bemyndigelse, som vi har ønsket.
Har du betænkeligheder ved, at kommunen får bemyndigelsen til at udstede sanktioner?
– Det er svært at forestille sig praksis, før lovforslaget er endeligt vedtaget. Men det er jo fortsat uklart, hvordan koblingen skal være mellem de nye tilsynsenheder (starter 1. januar 2014, red.) og den her opgave. Jeg synes ikke, det ville være unaturligt, hvis det i høj grad var tilsynsenhederne, der kom til at følge det her. Det ligger naturligt op ad opgaverne med de generelle tilsyn med de sociale tilbud, siger Rolf Dalsgaard Johansen.
– Men hvis lovgiverne vælger at lægge opgaven sammen med det personlige tilsyn, er det en opgave, som handlekommunerne skal tage sig af.
Køber tilsyn i regionen
Odense Kommune har stort set alle sine domsanbragte på regionale institutioner. Sådan var det før kommunesammenlægningen i 2007, og den praksis har man holdt fast i, fortæller Lasse Grue Larsen, der er rehabiliteringsleder i kommunens afdeling Virksom Dialog.
Herudover er der også nogle få domsanbragte på private opholdssteder.
– Vi har indgået en aftale om, at regionen påtager sig tilsynet med den her gruppe borgere. Arbejdet med domfældte borgere er et relativt afgrænset område, så det giver megen fornuft at have en faglig konsulent i regionen som sparringspartner, siger Lasse Grue Larsen.
Kan forebygge
Lovforslaget ligner meget bestemmelserne omkring magtanvendelse, hvor man på den enkelte institution kan blive nødt til at anvende magt over for borgeren. Det sker primært for at beskytte borgeren og selvfølgelig også medborgene og personalet, forklarer Lasse Grue Larsen.
– I regeringens lovforslag om at lave sanktioner over for en domfældt ved fx at låse ham inde, er sigtet at undgå, at han begår ny kriminalitet. Det lugter lidt mere af politiarbejde.
Er det en mulighed, I har manglet?
– Det ved jeg ikke. Måske vil det i nogle situationer være godt at kunne låse døren, hvis der er mistanke om, at beboeren vil stikke af. Det er vel et mindre indgreb end at overflytte den domfældte til den lukkede afdeling på Kofoedsminde i Rødbyhavn.
Den nye lov kan måske være med til at forebygge, mener Lasse Grue Larsen:
Hvis vi altså kan forvalte det her på den pædagogisk rigtige måde. Det skal ikke bare være en trussel, der hænger over hovedet, men bruges som et pædagogisk værktøj i den samlede indsats og håndteres på samme måde, som vi bruger magtanvendelsesbestemmelserne.
|
Diskuter på facebook: Hvem bør bestemme vilkårene for kriminelle udviklingshæmmede? Udviklingshæmmede ‘Peter’ er dømt for seksuelle overgreb på mindreårige, han har mødt på nettet. Hvem bør bestemme, om Peter må bruge sin computer? Kommunen og lederen Peters botilbud – eller domstolene? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |