Viden og erfaring forebygger vold
Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse viser, at nyansatte, der arbejder på døgninstitutioner for børn og unge er mest udsatte for vold. Mobning blandt kollegaer på socialpædagogiske arbejdspladser et stort problem
Det står ikke alt for godt til med arbejdsmiljøet på mange socialpædagogiske arbejdspladser. Det viser tragedien i maj på forsorgshjemmet Saxenhøj på Lolland, hvor en beboer dræbte to medarbejdere med knivstik, og tragedien i maj 2013, hvor en beboer på det socialpsykiatriske bosted Blåkærgård ved Viborg dræbte socialpædagog Judy Meiniche Simonsen. Og det viser Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse, der blev offentliggjort tidligere på året. Heri kan man læse, at 36 pct. af de adspurgte har været udsat for slag, bid eller anden form for vold på deres arbejdspladsplads.
Derfor har Socialpædagogernes formand Benny Andersen med egne ord været nødt til at trække i håndbremsen for at gøre politikerne opmærksom på, at der skal gøres noget.
– Vi har brug for konkrete handlinger, der gør det mere trygt at gå på arbejde for Socialpædagogernes 36.000 medlemmer.
Der er ifølge formanden både tale om strukturelle og politiske problemer, som politikerne må kigge på. Er der fx den lovgivning, som skal til for at tackle problemerne.
Socialpædagogerne har haft møde med både beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og med socialminister Manu Sareen (R), og fra begge sider er der klare løfter om at ville gøre noget for at forbedre arbejdsmiljøet på de socialpædagogiske arbejdspladser.
Mette Frederiksen har meddelt, at hun vil forsøge at skaffe politisk opbakning til, at der fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse bevilges ekstra penge til at forebygge volden.
– Det er rædsomt, at folk ikke kan få lov til at passe deres arbejde og skal leve med risiko for chikane, vold og trusler. Vi skal gøre, hvad vi kan for at komme det til livs, siger hun.
Også Manu Sareen er klar til politisk at gøre noget. Han har indkaldt partierne bag satspuljen for at finde fælles enighed om at forbedre sikkerheden for medarbejderne.
– Jeg har taget en indledende drøftelse med ordførerne fra satspulje-partierne. Det gør vi, fordi det er en alvorlig sag. Og det bliver selvfølgelig ikke de sidste drøftelser vi har, for vi skal tale videre om det, slår han fast.
Og hvad de politiske gode intentioner bør munde ud i, har Socialpædagogerne nogle klare bud på, fortæller Benny Andersen.
Der skal være tydelige og kendte sikkerhedsregler på alle arbejdspladser. De nødvendige normeringer skal være til stede. Personalet skal uddannes i forebyggelse og håndtering af voldsepisoder. Der skal være adgang til ekstern supervision og sparring.
– Desuden skal voldsepisoderne registreres og analyseres, så vi kan blive klogere på, hvad der skal til for at undgå dem, siger Benny Andersen.
Socialpædagogernes undersøgelse viser, at knap halvdelen af alle voldsepisoder aldrig bliver analyseret.
|
Arbejdsmiljø og faglighed Socialpædagogerne holder kongres den 4.- 6. november 2014, og hovedbestyrelsen har besluttet, at temaet skal være arbejdsmiljø og faglighed. Der er lagt op til, at de kongresdelegerede vedtager en arbejdsmiljøstrategi for Socialpædagogerne. Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2014 og en undersøgelse fra Ugebrevet A4 fra 2013 viser sammenstemmende, at socialpædagoger har det fjerde dårligste arbejdsmiljø i Danmark. Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse kan læses på Socialpædagogernes hjemmeside: www.sl.dk/arbejdsmiljøkongres. |
Topper listen
Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse bekræfter det, som også tidligere undersøgelser viser. I Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) undersøgelse ‘Arbejdsmiljø og helbred 2012’ kan man således læse, at socialpædagoger betragter deres arbejde som vigtigt og interessant, men også at der er væsentlige psykosociale belastninger i arbejdet. Medarbejderne bliver bl.a. udsat for en høj grad af krænkende adfærd fra borgernes side.
Samme tendens kan aflæses i den undersøgelse, Ugebrevet A4 offentliggjorde i efteråret 2013. Den viser, at socialpædagoger har det fjerde dårligste arbejdsmiljø i Danmark.
Det er dog ikke alle socialpædagogiske områder, der er lige hårdt ramt af et usundt arbejdsmiljø.
Socialpædagogernes undersøgelse peger på, at nogle områder er mere udsat for fx vold end andre. Det mest udsatte område er døgntilbud for børn og unge. Her har 60 pct. oplevet vold på egen krop mindst en gang inden for de seneste 12 måneder. Også inden for botilbud for voksne er tallet højt, nemlig 44 pct., hvilket er signifikant højere end gennemsnittet på 36 pct.
Mobber hinanden
Selv om tallene i Socialpædagogernes undersøgelse ‘kun’ bekræfter, hvad andre undersøgelser allerede har vist, er der dog for arbejdsmiljøforsker, psykolog, ph.d. Karen Albertsen, TeamArbejdsliv, særligt et tal, som er iøjnefaldende.
Det handler om mobning. 16 pct. af socialpædagogerne har oplevet at blive mobbet på deres arbejde. Socialpædagogerne ligger således langt over landsgennemsnittet på 3-4 pct. og også højere end sammenlignelige grupper som fx sygeplejersker (11,5 pct.) og pædagoger (12 pct.).
I undersøgelsen svarer 69 pct. af dem, der har oplevet at blive mobbet, at kollegaerne mobbede dem. 50 pct. har oplevet, at lederen mobbede dem, mens 10 pct. har oplevet at blive mobbet af en borger.
– Tallene er bemærkelsesværdige i forhold til, at socialpædagoger bliver udsat for mange belastninger i arbejdet, men oveni det bliver en del altså også udsat for mobning fra kollegaer og ledere, siger Karen Albertsen, der dog gør opmærksom på, at ordet mobning nogle gange bliver brugt om forhold, der ikke har noget med mobning at gøre, fx at man føler sig uretfærdigt behandlet.
I undersøgelsen er det tydeligt, at mobning forekommer mindre på de arbejdspladser, hvor der er lavet retningslinjer for at undgå mobning, hvor der er et velfungerende samarbejde mellem kollegaerne, og hvor de ansatte oplever at have indflydelse på den socialpædagogiske praksis.
Grov omgangstone
Mobning slider tilsyneladende hårdere end både psykisk og fysisk vold. 43 pct. svarer således, at de har oplevet behov for støtte og hjælp, efter at de har været udsat for mobning.
Til sammenligning har kun 16 pct., der har været udsat for psykisk vold, det behov, og kun 14 pct., der har været udsat for fysisk vold.
Undersøgelsen peger på, at en af årsagerne til den forskel kan være, at socialpædagoger opfatter fysisk og psykisk vold fra borgerne som en naturlig del af arbejdet, mens mobning fra kollegaer og leder ikke opfattes på samme måde. Ofte er borgeren ikke bevidst om sin voldelige handling. Derimod er det sandsynligt, at såvel leder som kollegaer har en eller anden form for bevidsthed om, at de mobber.
Ifølge Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse forekommer mobning på alle typer arbejdspladser. Dog i højere grad på området forsorgshjem, herberg, misbrugscentre og krisecentre eller lignende midlertidige bo- og støttetilbud.
Karen Albertsen gør opmærksom på, at der kan være tale om en grov omgangstone, som kan blive opfattet som mobning uden at det nødvendigvis er det. Dette er dog ikke undersøgt på det socialpædagogiske område, så derfor kan det kun blive en antagelse.
– Mit gæt er, at der formentlig mange steder på de her arbejdspladser er en hård omgangstone. Man har at gøre med borgere, der har en hård omgangstone, og det kan være forstærkende i miljøet, så man begynder at tale på samme måde til kollegaerne, siger hun.
Modsat måske så mange andre arbejdsmiljømæssige belastninger inden for det socialpædagogiske arbejde er mobning noget, arbejdspladsen her og nu kan gøre noget ved, fortæller Karen Albertsen.
– Først og fremmest kan man blive opmærksom på problemet og lave retningslinjer til at forebygge mobning. Det betyder bl.a., at der skal være opmærksomhed på sproget, for den måde, man taler sammen på, er betydningsfuld, siger Karen Albertsen og tilføjer, at det er vigtigt at have nogle nedskrevne regler for, hvor man henvender sig, når man er blevet udsat for mobning. Hvem går man fx til, hvis man bliver mobbet af sin leder. Og endelig bør der også være retningslinjer for, hvordan den person, der er blevet anklaget for mobning, kan få støtte.
Krydspres og faglighed
Der er også positive ting at hente ud af undersøgelsen. Således siger 59 pct., at det fysiske arbejdsmiljø er enten godt eller meget godt, og dermed opnår det fysiske arbejdsmiljø en højere score end trivslen på arbejdspladsen. 53 pct. siger, at trivslen er god eller meget god.
Hovedparten af medlemmerne oplever, at de har en høj grad af indflydelse på eget arbejde, og at der hersker et godt samarbejde blandt kollegerne.
Men mere end en fjerdedel oplever i høj grad eller i meget høj grad stress, og kun 31 pct. føler, at der er balance mellem de krav, der stilles på arbejdspladsen, og de ressourcer, der er til stede. Og mange af dem oplever et krydspres mellem deres faglighed og de praktiske muligheder, der er for at udføre arbejdet.
Blandt de medlemmer, der i høj grad eller meget høj grad har indflydelse på den socialpædagogiske praksis, oplever 27 pct. i høj eller meget høj grad et krydspres. Til sammenligning oplever hele 73 pct. af dem, der slet ikke eller kun i ringe grad har indflydelse, et krydspres. Der er således en tydelig sammenhæng mellem krydspres og indflydelse. Jo større indflydelse, jo mindre oplever man, at ens faglighed bliver presset.
Indflydelse er generelt en meget vigtig faktor i det psykiske arbejdsmiljø. Det er det, der skaber oplevelsen af kontrol og handlemuligheder. Det ser ud, som om graden af indflydelse har betydning for i hvor høj grad, man oplever et krydspres. Det er et spørgsmål om, i hvilken grad man har mulighed for at tilpasse arbejdet til de vilkår, der er, forklarer Karen Albertsen.
– Krydspresset handler ofte om begrænsede ressourcer over for et næsten ubegrænset behov hos borgerne. Har man en oplevelse af, at man skal opfylde alle kravene? Indflydelse er her en væsentlig buffer mod stress, fordi man får indflydelse på, hvordan man kan løse de modsatrettede krav. Indflydelse har noget at gøre med, at man har et spillerum til at udøve sin faglighed.
Fysisk vold er forventelig
Der er desværre ikke noget nyt i, at 36 pct. har været udsat for fysisk vold inden for de seneste 12 måneder og flere af dem to-fem gange.
– Men det er stadig problematisk, for det er en meget voldsom psykisk belastning at blive udsat for fysisk vold på arbejdet. Både på kort og langt sigt kan det have store konsekvenser for helbred og trivsel, siger Karen Albertsen.
De typiske eksempler på socialpædagoger, der bliver udsat for vold, er nyuddannede, ansatte på døgntilbud for børn og ansatte med nattevagter.
– Tallene giver anledning til at overveje, om opbakningen fra erfarne medarbejdere er god nok over for dem, der ingen anciennitet har. Man skal måske også overveje rekrutteringen af medarbejdere. Har de den uddannelse, der skal til? Man kan lettere blive udsat for noget, hvis man ikke har den fornødne faglighed. Der kan måske være en tendens til at besætte nattevagter med mindre fagligt kvalificerede, fordi der er en holdning om, at beboerne sover og derfor ikke har brug for fagligt kvalificeret støtte, siger Karen Albertsen.
For hende er det ikke overraskende, at volden især forekommer på tilbud for udsatte børn og unge. Mange børn, både blandt normalt fungerende og blandt udsatte, bruger vold som udtryksform.
– De unge medarbejdere, der bliver udsat for voldelige hændelser, skal lære at passe på de arbejdssituationer, som er farlige. Desuden skal man på arbejdspladserne være opmærksomme på, hvilke job, de unge får, siger hun.
Psykisk vold
Også inden for psykisk vold ligger det socialpædagogiske område højt. Omkring 33 pct. af medlemmerne i undersøgelsen svarer, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for psykisk vold.
I afgrænsning af psykisk vold har undersøgelsen brugt den definition, som Videncenter for Arbejdsmiljø giver. Her bliver psykisk vold forklaret som ‘trusler og anden krænkende adfærd, trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie og venner, eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele’.
Også her er de mest udsatte socialpædagoger dem med kortest anciennitet, ansat på et døgntilbud for børn og unge og dem, som har en eller anden form for nattevagt.
Social kapital
Både Socialpædagogernes undersøgelse og andre tilsvarende arbejdsmiljøundersøgelser peger på, at vold og kvalitet hænger sammen, forstået på den måde, at jo bedre fungerende et tilbud er, jo mindre vold er der fra beboernes side. Hvis de rigtige beboere er visiteret til tilbuddet, fagligheden er i top blandt medarbejderne, og der er de rigtige normeringer, så vil en frustreret beboer alt andet lige være mindre tilbøjelig til at opføre sig aggressivt og fx gribe til vold.
I Socialpædagogernes undersøgelse svarer fire ud af 10, at de oplever, at de ikke kan løfte opgaven, og der er et modsætningsforhold mellem vilkårene og rammerne i deres arbejde, hvor deres faglighed er i modstrid med mulighederne. Det handler bl.a. om, at nedskæringer i den offentlige sektor har begrænset deres muligheder for at lave godt socialt arbejde.
Karen Albertsen peger på, at social kapital er en måde at få styrket det faglige pædagogiske arbejde på og samtidig arbejde med arbejdsmiljøet.
Social kapital handler om de indbyrdes relationer på arbejdspladsen – mellem kollegerne indbyrdes, i forhold til andre afdelinger og opad til ledelsen. Medarbejdere og ledelse løfter i fællesskab kerneopgaven, og de oplever, at der er gensidig tillid mellem medarbejdere indbyrdes og mellem ledelse og medarbejdere. Der er en oplevelse af, at tingene går retfærdigt til.
– Det er vanskeligt at have en fælles forståelse for de opgaver, der skal løses, hvis ikke man får afstemt, hvad der er vilkårene og rammerne for arbejdet. Det kan være, at vilkårene er ændret, fx på grund af økonomiske nedskæringer, og man derfor ikke kan løse opgaven så godt, som man plejer. Men hvis ens egen opfattelse er, at man skal løse opgaven på samme måde, som før nedskæringerne, kan det opleves frustrerende.
Hun peger på, at det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at sætte opfattelsen af kerneopgaven på dagsordenen. Det indebærer bl.a., at man må justere opgaven i forhold til de vilkår, der er for at løse den.
– Netop på det socialpædagogiske område er det nærliggende at bruge tækningen omkring social kapital, fordi det pædagogiske arbejde direkte har betydning for beboernes velbefindende. Trives beboerne, er der alt andet lige færre aggressioner, og det gavner medarbejdernes arbejdsmiljø. Desuden får medarbejderne en oplevelse af, at de fagligt slår til, siger Karen Albertsen.
|
Diskuter på facebook: Hvorfor mobber socialpædagoger hinanden? Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse viser, at 16 pct. har oplevet at blive mobbet af deres kollegaer og af lederen. Det er langt over landsgennemsnittet på 3 pct. Hvad skal der til for at komme mobningen på de socialpædagogiske arbejdspladser til livs? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |