icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Pædagogens grundfaglighed

Med jævne mellemrum omtaler vi nye fagbøger her i bladet. Denne gang kigger vi i anledning af studiestarten på den nye pædagoguddannelse på en række grundbøger, der er udkommet i det sidste halve års tid

  • Redigeret af Jens Nielsen
  • 17-2014 /

Af Ida Kornerup og Torben Næsby (red.)

Som en anden af de ovenfor omtalte bøger lægger også denne sig tæt op ad de kompetencemål, der ligger for den nye pædagoguddannelse – og denne bog går skridtet videre og imødekommer kravet om selvaktivitet, der også er den del af uddannelsen: Via den hjemmeside, der hører til bogen, kan undervisere og studerende selv gå videre med nogle af de dilemmaer, pointer og vidensfelter, bogen introducerer og diskuterer. Tre af bogens fire dele har fokus på hvert sit kompetenceområde, og giver hver især en generel beskrivelser af den eksisterende viden på området og peger videre frem på erfaringer og dermed handlemuligheder, metoder og didaktik. Og så slutter hvert kapitel med en kobling til praksis, og der er en lang række bud på, hvordan den præsenterede viden kan forvandles til hverdagspraksis. Men først ser del et på uddannelse og dannelse og fx på ‘den moderne pædagog’ – og er på den måde lige så vigtigt læsning for underviserne og de allerede uddannede pædagoger – før de tre kompetencemål er målet for de følgende dele: Del to kaster lys over pædagogiske miljøet og aktiviteter: børns læring, neuropædagogik og kvalitet i pædagogisk arbejde. Del tre handler om professionen og samfund og ser bl.a. på børns rettigheder og køn i pædagogisk praksis, og del fire stiller netop skarpt på denne praksis og på bl.a. arbejdet med målsætninger og dokumentation.


Udkommet på Dafolo Forlag. 300 sider, 399 kr.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Fagbøger, Uddannelse, Socialpædagogisk praksis