Med rødder i socialpædagogikken
Lise von Seelen er netop udpeget til at sidde i Det Etiske Råd. Hun er uddannet socialpædagog og har bl.a. været forstander for et tilbud for udviklingshæmmede og leder af Rehabiliteringscenter for Torturofre
Vi er nødt til at forholde os meget reflekteret til de nye teknologiske muligheder, der både indeholder et stort potentiale og mange faldgruber. Sådan lyder budskabet fra Lise von Seelen, der er uddannet socialpædagog og nyt medlem af Det Etiske Råd.
Fra 1. januar 2014 er hun udpeget til at være et af de 17 rådsmedlemmer, der skal rådgive Folketinget og offentlige myndigheder om bioteknologi og etiske spørgsmål på sundhedsområdet.
Ud over at være tidligere folketingsmedlem for Socialdemokraterne har Lise von Seelen haft en karriere inden for bl.a. det socialpædagogiske område. Hun har været forstander for Løgumkloster/Vongshøj, der er et bo- og beskæftigelsestilbud for mennesker med udviklingshæmning, og leder af Rehabiliteringscenter for Torturofre. Og erfaringer fra arbejdslivet har betydning for hendes holdninger.
– Jeg er præget af de mennesker, jeg har mødt gennem mit arbejde, og jeg er blevet meget bevidst om, at der også kan være noget godt i et liv, der på papiret ser meget svært ud. Fx kan jeg se en ung mand for mig: Han var multihandicappet og havde rigtig svært ved at formulere sig og give udtryk for sine egne behov – men fordi han kom i nogle gode rammer, fik han alligevel et liv, hvor han både oplevede en masse kærlighed til sin egen familie, knyttede sig til andre unge mennesker og fik glæde ved musik og andre oplevelser, siger hun.
Mangfoldighed er en gave
Lise von Seelen ser mange positive muligheder i den teknologiske udvikling – også på det socialpædagogiske område. Fx hvis mennesker med funktionsnedsættelser kan få nye hjælpemidler, der gør dem mere selvhjulpne og selvstændige, og de derved opnår en større personlig frihed. Eksempelvis hvis man ved hjælp af en computer kan kommunikere og udtrykke behov, selv om man kun er i stand til at bevæge øjet en smule.
Men hun mener samtidig, at der er behov for løbende at holde et vågent øje, så teknologien ikke giver bagslag og medfører upersonlige eller mekaniske tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser.
– Der er risiko for, at teknologien medfører en mindre tolerance over for mennesker, der er forskellige fra flertallet. Her kan du tage mongolisme som eksempel: Genteknologien gør det jo muligt at forhindre, at der bliver født mennesker med den lidelse, men er det ønskeligt? I mit virke har jeg mødt rigtig mange mennesker for hvem, det var en gave at have et familiemedlem med mongolisme, og jeg mener, at mangfoldighed er en gave for samfundet som helhed. Hvis vi får et ideal om, at alle skal skæres efter den samme skabelon, bliver det sværere at håndtere alt det, der alligevel ikke går efter skabelonen.
Konkret ønsker Lise von Seelen at bevare retten til at undersøge fostret for kromosomfejl og retten til efterfølgende abort, men hun lægger vægt på, at vejledningen ikke automatisk må skubbe i retning af abort.
– I stedet bør vejledningen fx også handle om, hvilke muligheder man som familie har med et barn med mongolisme, siger hun.
Læs mere om Det Etiske Råd på www.etiskraad.dk
|
Diskuter på facebook: Hvad er det største etiske dilemma? Det Etiske Råd beskæftiger sig bl.a. med etiske spørgsmål indenfor bioteknologi og sundhedsvæsnet, herunder psykiatrien. Hvad er i dine øjne det mest presserende spørgsmål med relation til socialpædagogik, som Det Etiske Råd bør kaste sig over? Deltag i debatten / se hvordan på www.sl.dk/facebook |