Hvad skal vi lave sammen?
Projektet Come Together i Skanderborg matcher unge med frivillige mentorer i forebyggende relationsarbejde. Og det virker, siger matchmakeren, socialpædagog John Mitchell
Det er så fedt at se deres glæde og udvikling. De unge møder frivillige, der vil dem og bare er der for dem med tillid og lyst til at være sammen. Jeg kalder det forebyggende relationsarbejde, og det virker.
Sådan siger socialpædagog John Mitchell, som det ville være nærliggende at give betegnelsen matchmaker. Den officielle betegnelse er projektleder for Come Together, Skanderborg Kommunes forsøg med at inddrage frivillige i forebyggende arbejde blandt unge.
Lige nu har 15 unge mennesker rundt omkring i den vidtstrakte kommune kontakt med 15 mentorer. De mødes to og to en gang om ugen om lige præcis det, de har lyst til. Det handler ikke som mentor om at være besøgsven, men om at være aktiv sammen med et ungt menneske, der har brug for lidt støtte.
Så der bliver lavet mad og spist, fisket, gået ture, cyklet, løbet, bokset, set på historiske steder, spillet fodbold og badminton, dyrket yoga og læst lektier. Og snakket meget selvfølgelig.
– Når jeg laver match, så handler det om at ramme rigtigt. Jeg har styr på både den unges og mentors interesser, for det skal være sjovt og motiverende for begge parter. Det handler om at skabe ægte relationer, for det er langt mere rehabiliterende for de unge at blive fulgt af rigtige personer ude fra samfundet. De frivillige skal ikke uddannes til fritidspædagoger, og de unge skal ikke sættes i kasser med diagnoser, siger John Mitchell.
– Det er sådan mere: ‘Jeg hedder Peter, du hedder Poul. Vi kender ikke hinanden, men vi kan lide de samme ting. Så hvad skal vi lave sammen?’. Come Together er et tilbud til alle unge, der synes, det giver mening for dem. Unge, der har brug for ressourcepersoner i deres netværk til at hjælpe dem til at stå stærkere selv på et tidspunkt. Men de unge må ikke have et aktivt misbrug, og der må ikke være vold indblandet i deres liv.
– Når jeg synes, jeg har et match, så fortæller jeg lidt til de to og arrangerer et uforpligtende møde, hvor de og jeg snakker sammen. Bagefter kontakter jeg dem og hører, om det er ja eller nej. Og det er da sket et par gange, at en ung har sagt nej tak. Det er vigtigt at huske, at den unge netop kan vælge sin mentor, men ikke sin bostøtte, socialrådgiver eller andre i det offentlige system. På samme måde er det vigtigt, at mentor siger ja til hele det unge menneske.
|
Vil gerne hjælpe Projektleder John Mitchell kommer gerne ud og fortæller om Come Together i Skanderborg, der matcher sårbare unge med frivillige mentorer. Så hvis du eller andre i din kommune tænker tanker om et Come Together-projekt hos jer, tager han gerne imod henvendelser. Kontakt: John.Mitchell@skanderborg.dk |
Alle mulige m/k
Mentorerne, som John Mitchell har 21 af på sin liste, er mænd og kvinder mellem 30 og 68 år – og der er både pensionister, sosu’er, psykologer og selvstændigt erhvervsdrivende. Projektlederen har lavet og udfører stadig masser af benarbejde for at finde frivillige ved at besøge foreninger og klubber og ved selv at kontakte enkeltpersoner. Det tager tid, men han mærker god opbakning efterhånden.
Der er afsat 18.000 kr. i projektet til at afholde seks aftenmøder for de frivillige, hvor de kan netværke og udveksle erfaringer. Derudover indeholder budgettet kun John Mitchells løn i det år, han har orlov fra sin stilling som bostøtte i afdelingen Specialindsatsen, der er tilknyttet Botilbuddet Kjærsholm.
– Vi betragter Come Together som en succes, når vi rammer målet på 25 match inden udgangen af 2014. Og vi har jo match, der er stoppet igen, fordi der ikke mere var behov eller på grund af fraflytning. Så alt i alt håber jeg at nå det mål, at Come Together bliver integreret som et fast tilbud i Skanderborg Kommune efter projektperioden.
Det hele startede på Kjærsholm med tanker om forebyggende tilbud til de unge, som man havde kendskab til. Tankerne blev bl.a. præsenteret i Skanderborgs Tænketank, der rummer politikere, direktion, erhvervs- og fagfolk. Tænketankens formål er at skabe større social lighed i kommunen via initiativer, og sidste år var et af temaerne at inddrage frivillige. John Mitchell deltog sammen med andre socialarbejdere, og efterhånden udviklede projektet sig, fordi andre instanser også kunne bruge sådan et tilbud.
Mange oplagte partnere
– Jeg tog kontakt til Rusmiddelcentret som en oplagt partner. De unge, der vil eller er kommet ud af et misbrug, skal ofte skære deres netværk fra og har risiko for ensomhed og tilbagefald. Her handler det om at forebygge tilbagefald ved, at de unge møder nye mennesker, får nye netværk og finder andre måder at leve deres liv på.
– Så tog jeg en snak med Ungdomsuddannelsesvejlederne, der møder de ensomme og sårbare unge, der er i risiko for at falde ud af deres uddannelser. Og senere blev jeg kontaktet af den afdeling i Jobcentret, der har at gøre med nye indvandrere og flygtninge. Her kan Come Together bruges til at skabe sociale netværk og give den enkelte følelsen af at være en del af lokalsamfundet, siger John Mitchell.
Come Together samarbejder også med bostederne i Skanderborg og med Kompetencecentret, der er et aktivitets- og aktiveringsforløb i kommunen. Senest har forvaltningen for Børn og Unge kontaktet John Mitchell for at få lavet et tilbud til de mere modne blandt de 14-17 årige.
Projektlederen pointerer, at hans arbejde får voksende opbakning fra lokale politikere, direktion, fagchefer, hans egen chef og kollegerne rundt omkring. Henvendelserne kommer også af sig selv nu fra bostøtter og kommende mentorer.
– Som socialpædagog kunne jeg se et behov, og projektet fungerer nu på et fundament af faglighed, tværfaglige netværk og kontakt til lokalsamfundet. Og fagligheden er vigtig for kvaliteten af arbejdet, vil jeg godt lige understrege. Nogle af vores unge har bostøtte, og kontaktpersonerne fortæller mig om nytten af vores arbejde. Bostøtte er jo typisk kun et par timer om ugen til den unge. Nu har bostøtterne mere tid til kerneopgaven og den pædagogiske indsats, fordi de unge kan vende mindre problematikker med deres mentorer og få hjælp der. Så kontaktpersonerne ser Come Together som et rigtig fint supplement, fortæller John Mitchell.
Samvær uden penge
Som navnet antyder, er John Mitchell englænder og fra Beatles-byen Liverpool, hvilket har smittet af på projektets navn. Han kom til Danmark som 22-årig, fordi han ville have den pædagoguddannelse, der ikke fandtes i England. Efter HF, seminarium og forskelligt arbejde kom han til gården Justenlund, der var et Kjærsholm-projekt for unge, som var meget langt ude.
Det gik både godt og skidt – det sidste ved den mindste uenighed. Så kom den her bemærkning: ‘Du er bare skideligeglad med mig. Du er her kun for at få din fede løn’. Til sidst flyttede de unge ud i egne boliger med intensiv støtte fra personalet, der nu arbejder i Specialindsatsen under Kjærsholm. Der var tid til aktiviteter med de unge, og medarbejderne kunne mærke, at det rykkede.
Der kom tanken om den ægte relation, samvær uden penge, frivillige. Konceptet duede bare ikke til unge med dagligt misbrug af stoffer og psykiske lidelser, der havde behov for en professionel og fagligt kvalificeret indsats.
Men John Mitchell var stadig tændt på ideen om sårbare unges kontakt med frivillige og udviklede den sammen med en kollega. Come Together voksede stille og roligt op med et minimum af bureaukrati. Mentorer får en kontrakt. De unge bliver registreret og giver deres samtykke til, at mentorer kan give oplysninger til John Mitchell, hvis der er problemer, som skal håndteres et andet sted.
– Det hele handler om, at unge får en håndsrækning fra mennesker med empatien i orden, siger John Mitchell.
Læs mere på www.cometogether.dk