Velkommen til en ny uddannelse
Uddannelsen har i høj grad fokus på målrettede handle-kompetencer, og det er blevet efterspurgt af både arbejdsgivere, socialpædagoger ude i praksis og af vores politiske omverden
Lige om lidt begynder de første nye studerende på den nye pædagoguddannelse. Så tager vi for alvor hul på et kapitel, vi har arbejdet målrettet på igennem lang tid. Så jeg tror, at vi er mange, som vil følge de første mange hold pædagoger med stor interesse og faglig nysgerrighed.
Der er flere gode grunde til, at vi er glade for den nye specialiserede uddannelse. Men helt overordnet set er det mest glædelige, at vi med uddannelsen får uddannet en arbejdskraft, der vil være godt klædt på til opgaven. Uddannelsen har i høj grad fokus på målrettede handlekompetencer, og det er blevet efterspurgt af både arbejdsgivere, socialpædagoger ude i praksis og af vores politiske omverden. Så der er grund til at glæde sig til, at de første hold kommer ud på de socialpædagogiske arbejdspladser.
Den nye specialiserede uddannelse tænker fag og faglighed på en helt ny måde, som jeg tror bliver omdrejningspunkt for, at de studerende bliver klædt på til den socialpædagogiske virkelighed, der venter dem. Den øgede sammenhæng i uddannelsen mellem praksis og teori sikrer, at de studerende får en viden, der er tæt knyttet til praksisfeltet. Vi har fx i vores indspil til indhold på uddannelsen lagt stor vægt på, at praktik får en langt større tyngde i uddannelsen. Og det har den fået. Det ser vi som en af de helt store landvindinger ved den nye, specialiserede uddannelse. Det giver ikke bare de studerende en langt bedre mulighed for at kvalificere den teori og viden, de får imellem praktikkerne. Det giver også praksisfeltet – og ikke mindst praktikvejlederne – en væsentlig mere betydningsfuld rolle. På den måde får vi praksis bedre med i uddannelsen, ligesom vi på arbejdspladserne får de studerende og deres input langt bedre i spil.
Det er klart, at den nye rolle, praktikvejlederne får, er mere krævende. Og vi har da også hørt nogle bekymrede røster. Men vi mener, at der udelukkende er positive ting at sige om det – også i forhold til arbejdspladserne. Det gør fx, at arbejdspladserne i langt højere grad bliver en del af de studerendes uddannelse og dermed er med til at løfte professionen – og bære praksis ind i uddannelsen.
Jeg ser det meget som et fælles ansvar imellem praksisfelt, arbejdspladser, uddannelsessteder, arbejdsgivere og os som fagforening.
Vi har alle en interesse i, at fagligheden blandt uddannede socialpædagoger ikke bare er høj, men også den rigtige. Og det vil den nye uddannelse sikre.