Uenighed om Ankestyrelsens tal
Er det rigtigt, at kommunerne kun sjældent bruger det lokalt fastsatte serviceniveau, når de udmåler en ydelse til en borger? Ja, siger Ankestyrelsen. Nej, siger Danske Handicaporganisationer
Selv om de har lov til det, er det meget sjældent, at kommunerne bruger de lokalt fastsatte serviceniveauer og tager hensyn til kommuneøkonomien, når de afgør, om fx en handicappet borger skal have hjælp efter serviceloven.
Det konkluderer Ankestyrelsen i en ny praksisundersøgelse, hvor man har undersøgt, hvordan kommunerne bruger muligheden for at fastsætte et serviceniveau og inddrage økonomiske hensyn.
I 2012 blev Serviceloven ændret, og det betød, at kommunerne ikke længere kun skal tage faglige hensyn, når de udmåler den støtte, en borger skal have efter Serviceloven. Fremover må de også tage hensyn til kommuneøkonomien.
Ankestyrelsen har gennemgået 99 sager, der er fordelt på ni kommuner og handler om socialpædagogisk bistand og midlertidig ophold i botilbuddet. I 93 pct. af sagerne har kommunerne foretaget en konkret og individuel vurdering af borgernes behov for hjælp, bl.a. borgerens funktionsevne og særlige sociale problemer. Kun i lidt over hver tredje af sagerne (29) har kommunen anvendt et fastsat serviceniveau eller inddraget økonomiske hensyn.
Ankestyrelsen fremhæver, at ‘faglige og økonomiske hensyn kun er afvejet i forhold til hinanden i fire ud af 99 sager’.
Ensidig fremstilling
Men Ankestyrelsens konklusioner er alt for ensidige, lyder det fra Danske Handicaporganisationer i en pressemeddelelse.
Det er da rigtigt, at kommunerne sjældent nævner deres lokalt fastsatte serviceniveau i den afgørelse, som borgeren modtager. Men det betyder ikke, at kommunens serviceniveau ikke har indflydelse på afgørelsen, mener Danske Handicaporganisationer.
Faktisk giver de mange tal i undersøgelsen ikke et entydigt svar på, hvordan kommunerne anvender serviceniveauet, skriver de.
Ud af de 99 sager, som Ankestyrelsen har undersøgt, anvender kommunerne aktivt deres serviceniveau i en tredjedel af dem. Så derfor er det ikke korrekt, når Ankestyrelsen skriver, at kommunerne kun sjældent bruger lokalt fastsatte serviceniveauer i sine afgørelser.
Handicaporganisationerne har ledt forgæves efter det sted i rapporten, hvor der – ifølge Ankestyrelsens egen pressemeddelelse – står, at kommunerne i 93 pct. af sagerne har foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp.
Til gengæld kan Danske Handicaporganisationer læse ud af undersøgelsen, at der er åbenlyse problemer i kommunernes sagsbehandling. Fx mangler der i 28 pct. af sagerne om socialpædagogisk støtte den lovpligtige skriftlige afgørelse. Det betyder, at borgeren ikke har nogen som helst chance for at se, hvordan kommunen er nået frem til sin afgørelse, og om kommunens serviceniveau har spillet en rolle.
Den kritik bliver også rejst af Ankestyrelsen, der i sin anbefaling skriver, at kommuner, der anvender serviceniveauet i afgørelsen, i højere grad bør søge at gøre serviceniveauet tilgængelig for borgeren.
Ankestyrelsens praksisundersøgelse ‘Kommunernes anvendelse af serviceniveauer’ kan downloades via www.kortlink.dk/dvt2