Børnene syntes simpelthen, det var så vildt…
Orøstrand Skole- og Behandlingshjem og Glostrup Observationshjem er to af de mere end 20 anbringelsessteder, der har modtaget et bibliotek fra Læs for livet. Begge steder er bøgerne blevet modtaget med begejstring
Stemningen var høj, da en halv snes børn fra Orøstrand Skole- og Behandlingshjem slæbte 700 bøger ud i behandlingshjemmets bus. ‘De syntes simpelt hen, det var så vildt’, fortæller skoleleder Line Engelbrecht Kamp.
– I deres øjne var det sindssygt, at vi bare fik de bøger. At der stod en skøn kvinde og sagde: ‘Værsgo! De er fra mig til jer’.
Orøstrand Skole- og Behandlingshjem er et af de mere end tyve anbringelsessteder, der har modtaget et gratis bibliotek fra projekt Læs for livet.
– Vi bor på en ø, og det er temmelig besværligt at komme på biblioteket, så vi havde faktisk talt om, at vi gerne ville have vores eget bibliotek – så da vi gennem en tidligere medarbejder hørte om projekt Læs for livet, søgte vi med det samme, fortæller Line Engelbrecht Kamp.
Børnene fik selv indflydelse på indholdet af biblioteket.
– Fra de større pigers side var der selvfølgelig et enormt ønske om pige-/teenagelitteratur – om kærester og veninder og alt det der… Men også oplysning om sex og pubertet. Nogle af indskolingsbørnene er meget dyreinteresserede og ville gerne have bøger om dyr, og så har vi også et par bilfanatiske unge mænd, der gerne ville have noget om biler. Og så var der ellers et ønske om højtlæsningsbøger og forskellige genrer som fantasy og gysere, fortæller Line Engelbrecht Kamp.
Ro og helle
Tre uger senere var kasserne klar til børnene, og de gjorde store øjne, da de kunne se, at deres ønsker var opfyldt.
– Da vi satte kasserne ind i bilen, var der også en pige, der spurgte om Skammerens datter 3 var med i bunken, og så sagde Rachel Röst Larsen: ‘Det kan jeg ikke huske, men vent lige et øjeblik…’ Og så kom hun tilbage med et eksemplar, der var en gave til pigen – og så var hun simpelt hen det lykkeligste barn meget længe. Hun slugte bogen og lavede ikke andet end at læse i hele weekenden.
På vejen hjem i bussen var børnene meget optagede af, hvorfor Rachel Röst Larsen dog havde givet dem alle de bøger som en foræring.
– Og så fortalte jeg dem om hendes egen historie. At hun selv havde været anbragt ligesom de er, og at hun også havde haft en far eller en mor, der ikke var i stand til at passe på hende. Og jeg fortalte, at bøger havde haft stor betydning for Rachel. At bøger er et sted, hvor man kan finde helle og finde ro.
Da to lokale menighedsråd hørte om bogprojektet, lavede de også en bogindsamling, så i dag ejer Orøstrand Skole- og Behandlingshjem henved tusind bøger, og nu er de ved at bygge en stor reol til dem midt i aulaen, hvor alle hver dag kommer forbi.
Tilgængelige 24/7
– Vi har haft lidt diskussioner om, hvor bøgerne skulle stå, for nogle af mine medarbejdere, der jo er lærere, lægger vægt på, at bøger er meget værdifulde og noget, der skal passes på. Derfor ville de gerne have dem stående et sted, hvor der var styr på dem, så vi fx vidste, hvem der lånte hvad. Men jeg har lagt vægt på, at bøgerne skal være til rådighed 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, og at de skal stå et sted, hvor børnene selv kan gå på opdagelse. Det kan godt være, at der bliver ødelagt et par bøger, hvis nogle af børnene fx en dag har en konflikt – men jeg tænker, at det er helt i projektets ånd, at de netop skal stå, hvor børnene kan bruge dem.
Allerede nu, hvor bøgerne stadig står i kasser, har Line Engelbrecht Kamp oplevet, at børnene udviser stor interesse.
– Selvfølgelig er det mest de bogslugende piger, der er begejstrede, men jeg har også oplevet en større åbenhed fra nogle af de børn, der ellers har en holdning om, at bøger er noget, der hører til i skolen – og ikke andre steder. Det er som om, det er lidt mindre farligt at tage en bog med sig, når den er lige foran en, og jeg må sige, at jeg synes, det er et fantastisk projekt.
Forældrene fik også bøger
Også på Glostrup Observationshjem er forstander Mette Ove glad for projektet og de over 100 bøger, de fik doneret for et års tid siden.
Bøgerne står i dag dels på en afdeling for anbragte børn mellem tre og cirka syv år, dels på familieafdelingen, hvor forældre i en periode kan bo sammen med deres småbørn på under to år.
– Vi har altid haft bøger på afdelingerne for anbragte børn, men bøger er jo dyre, så før vi kom med i Læs for livet var mange af vores bøger noget slidte – og især yndlingsbøgerne havde mange æselører. Nu har vi fået en helt masse nye bøger, og jeg må sige, at det er tankevækkende, hvor stor en forskel det gør, at bøgerne tager sig lækre og indbydende ud. Børnene virker mere interesserede nu end før, og mange af de nye billedbøger er da også fantastisk flotte med fængende illustrationer, fortæller hun.
På familieafdelingen, der er relativ ny, var der ingen bøger, før de fik donationen fra Læs for livet. Nu er reolerne fulde. Både med små pegebøger, som forældrene kan læse sammen med deres børn, og bøger målrettet forældrene. Det drejer sig både om skønlitteratur og om bøger om børn, børneopdragelse, sund mad osv.
I Mette Oves øjne er det et godt pædagogisk redskab, at medarbejderne nu kan sige: ‘Prøv lige at læse lidt om det her, så kan vi drøfte det bagefter’.
– Mange af mødrene er meget unge, og de kommer ikke nødvendigvis selv fra hjem, hvor der har været mange bøger. Det er godt, at vi nu kan give dem oplevelsen af, at man rent faktisk kan søge viden i bøger. En oplevelse, de så måske også selv kan give videre til deres børn.