Ros til intentionerne – hug til forslagene
Udspillet om beskæftigelsessystemet fra Carsten Koch-udvalget er fuld af de bedste intentioner, men flere af de konkrete forslag er skudt ved siden af, mener Socialpædagogerne
Mange positive elementer og gode intentioner. Men det kniber gevaldigt, når det kommer til de konkrete forslag til, hvordan de gode tanker skal blive til virkelighed.
Sådan lyder vurderingen fra Socialpædagogerne af udspillet fra det såkaldte Carsten Koch-udvalg. Udvalget, der altså har tidligere skatteminister Carsten Koch som formand, har haft som opgave at analysere beskæftigelsesindsatsen over for de forsikrede ledige og komme med anbefalinger til forbedringer af indsatsen. Nu er udvalgets udspil sendt i høring blandt arbejdsmarkedets parter, inden den endelige udgave afleveres til regeringen.
I udspillet hedder det bl.a., at den ledige i højere grad selv skal have ansvaret for at tilrettelægge og have indflydelse på kontakten med jobcentre og a-kasser. Og ledige, der forventes at have let ved at finde nyt arbejde, skal selv kunne bestemme, om de vil have hjælp fra jobcenteret eller fra a-kassen.
Mens der er ros til de mål og intentioner, udvalget opstiller, så er der fra mange sider hug til de konkretiseringer af ideerne, udvalget lægger op til. Hug, der altså bl.a. kommer fra Socialpædagogerne:
Her nikker forbundskasserer Kaj Skov Frederiksen anerkendende til intentionerne om større frihedsgrader, en tidligere og mere kvalificeret indsats og ambitionen om at flytte fokus fra en snæver beskæftigelsespolitik til en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Lad nu a-kasserne
Derfor forstår Kaj Skov Frederiksen heller ikke flere af de konkrete forslag. Først og fremmest undrer det, at det første møde og første samtale med den arbejdsløse nu skal flyttes fra a-kasserne til jobcentrene.
– Det strider direkte mod talen om håndholdt indsats. De fleste af de nye arbejdsløse skal hjælpes videre til et job hurtigst muligt – og inden for det arbejdsfelt, hvor de er i a-kasse. Det er jo vores a-kasse, der bedst kan hjælpe langt de fleste ledige i job inden for det socialpædagogiske arbejde. Og det vil vi meget gerne måles og vejes på, siger Kaj Skov Frederiksen.
Samme utilfredshed lufter LO, hvor faglig sekretær Ejner K. Holst konstaterer, at de ledige er ‘trætte af at løbe spidsrod mellem jobcenteret og a-kassen’:
– Jeg mener derfor, at vi skal være mere ambitiøse, sådan at de arbejdsløse medlemmer kommer i a-kassen det første halve år, hvor de møder folk, der kender jobmulighederne i deres branche, siger han.
Hos Socialpædagogerne afviser forbundskasseren, at a-kasserne vil ‘holde på’ ledige, der har andre udfordringer end det at finde et arbejde inden for deres eget fagområde.
– Det har vi ingen ambitioner om. Vi er en del af arbejdsmarkedet, af den danske model. Vi skal ikke bygge en stor social viden op. Den opgave overlader vi meget gerne til jobcentrene. Det er der, de har deres kompetencer. Hvorimod det er håbløst at se, hvordan de skulle opbygge særlig viden om vore fag – eller alle de mange andre særskilte fag, siger Kaj Skov Frederiksen.
Uddannelse og rotation
Carsten Koch-udvalget lægger i sit udspil også stor vægt på uddannelse som afgørende for de lediges muligheder for at komme tilbage i arbejde. Derfor undrer det også både hos Socialpædagogerne og i LO, at resultatet af de konkrete forslag i udspillet peger i retning det modsatte:
Hos Socialpædagogerne kritiserer Kaj Skov Frederiksen kravet om, at +30-årige selv skal betale deres uddannelse, mens han er med på, at de seks ugers uddannelse omlægges, så det sikres, at der er tale om uddannelse, der er relevant for jobsøgningen:
– Der kan også laves en ‘positivliste’ med uddannelser – det der er det afgørende er, at vi har en ret til uddannelse og opkvalificering for den ledige, siger han
I LO påtaler man, at der med udvalgets forslag er udsigt til, at ledige skal vente seks måneder eller længere på at få det måske ene certifikatkursus, der kan give et job.
– Det hænger jo dårligt sammen. Så det er jeg sikker på, nok skal blive justeret, når udvalget får læst vores kommentarer, siger Ejner K. Holst.
Kaj Skov Frederiksen er også stærkt utilfreds med forslagene, der vil forringe mulighederne for jobrotation, der betyder, at man fremover skal være ledig et halvt år mod nu tre måneder for at indgå i jobrotation, samt at den maksimale længde af et jobrotationsvikariat sættes ned fra et helt til et halvt år.
– Forringelsen af jobrotationen er en skam. Ordningen er til stor gavn for de ledige, der får en mulighed for at blive præsenteret på en arbejdsplads. Og for arbejdspladsen, der både får opkvalificeret en medarbejder og mulighed for at møde en eventuelt kommende medarbejder, siger Kaj Skov Frederiksen.