Heftig debat i facebook-gruppen
Artiklen om magtanvendelse på Ungecenter Porten i sidste nummer af Socialpædagogen har ført til en intens faglig debat i bladets facebook-gruppe
Hvis nogen skulle være i tvivl om socialpædagogers lyst til seriøst at debattere fag og etik, kan de bare slå et smut om Socialpædagogens facebook-gruppe. Her kan de så læse ned gennem de i skrivende stund mere end 100 indlæg i debatten, der er udløst af en artikel i det seneste nummer af bladet.
I et interview fortalte lederen af døgninstitutionen Ungecenter Porten i Hvidovre, hvordan man på stedet helt bevidst bruger ulovlige magtanvendelser. Lederen af Porten er helt på det rene med, at det er tale om ulovlig magtanvendelse – og de er også indberettet som sådan – men det er en praksis, han står ved, fordi alternativet i hans øje er at lade de unge gå i hundene og gå til i deres misbrug.
Men kan den form for ulovlig magtanvendelse være nødvendig og acceptabel, lød spørgsmålet, der lagde op til debat. Og hvorfor/hvorfor ikke?
Og det fik debattørerne op af stolene – med masser af argumenter og overvejelser om de indbyggede dilemmaer.
– Det er nødvendigt at bruge magt, når mennesker ikke længere er i stand til at tage ansvar for eget liv – alt andet er omsorgssvigt. Efter min mening skulle behandlingsdomme bruges mere. Det er er et sølle samfund der tillader sine borgere at dø på gaden, skriver fx Kim Jochumsen.
Tvang duer ikke
Men det afviser flere helt, bl.a. Michael Mandelberg:
– Tvang er aldrig ok. På den lange bane når man længst med frivillighed, og på den måde opnår man en form for tillid […] Jeg ved, at de unge nærmest er umulige at nå. Men er det ikke relationer og kommunikation der kan skabe tillid og tro på en anden? Det er os voksne omsorgspersoner, der skal skabe det rum, skriver han.
Også Jennie Dee Nordenkvist afviser, at tvang kan være et godt udgangspunkt:
– Tvang er demotiverende og bestemt heller ikke et godt udgangspunkt for relationsdannelse, så i mine øjne er ovenstående (Portens praksis, red.) en håbløs løsning, der gør mere skade end gavn, skriver hun.
Penille Mehlsen er enig:
– Deres (Portens, red.) begrundelse for at gøre det er at forhindre de unge i at ‘gå i hundene’. Hvis det virker, er det såmænd ok med mig. Jeg ser i mit job så de tilfælde, hvor det ikke virker (udsatte over 18 år), og ja, selvfølgeligt kan man med magt forhindre folk i at tage stoffer. Men er det en hjælp til stoffri tilværelse fremover? Jeg tror det ikke, skriver hun.
Lone Christensen er enig:
– Gentagne og ulovlige magtanvendelser kan i min verden aldrig accepteres som værende nødvendige og acceptable pædagogiske metoder... så må man iklæde sig ‘arbejdstøjet’ og finde nye metoder, skriver hun.
Er loven god nok?
Men store dele af debatten handler mere specifikt om de ulovlige magtanvendelser – om grænserne mellem lovlige og ulovlige magtanvendelser og om den lovgivning, og de regler, der er på området: Er de til at arbejde med, og er de til gavn for fx unge misbrugere?
– Ulovlig tvang kan ikke forsvares. Hvis vi alle går rundt og finder på vores egne grunde til at bruge tvang med begrundelsen ‘nødvendig og acceptabel’, så er vi først ude på et skråplan, hvor selv det at man ikke vil spise op kan ende i tvangsfodring med begrundelsen ‘nødvendigt og acceptabelt’ […] Vi skal til enhver tid følge loven og er loven ikke god nok, så må loven laves om. Der er ingen gyldne middelveje, mener Kim Hansen.
– Det er utopi. Du kan ikke lave en lov, hvor der ikke kan opstå gråzoner. I bagklogskabens lys kan man altid gøre alting bedre, men ingen kan være fagligt rustet til enhver utænkelig/tænkelig situation […] Grænsen mellem ulovlig og lovlig magtanvendelse samt nødret er ret udvandet. Der er juridisk forskel på magt og tvang. Selvom det mest af alt minder om ordkløveri, svarer Dennis Mariegaard Jensen.
Har Hans et godt liv?
Her melder Over Junne sig i debatten sig og konstaterer til en start, at lovgivningen, der indeholder rammerne for magtanvendelsen, Serviceloven, jo ikke er givet af guderne – og at det stiller krav om, at de pædagogiske argumenter i denne sammenhæng skal bestå af andet og mere end henvisninger til loven.
For loven er udtryk for et bestemt menneskesyn, noterer han: ‘Her er alle mennesker i princippet rationelle – dvs. de tænker, før de handler’, skriver Ove Junne – og disker så op med en konstrueret case.
Den handler om Hans, en lettere udviklingshæmmet mand, der reagerer voldsomt og destruktivt i en række situationer. Men hvornår skal man skride ind? Er det, når det for alvor bliver truende for andre eller Hans selv? Eller er det langt tidligere, når Hans’ adfærd truer hans sociale liv?
– Konsekvenserne af Hans’ grænsesøgende adfærd har været stærkt invaliderende for ham: Han er selvfølgelig erstatningsansvarlig for de ting, han ødelægger når han får sine ‘ture’, og har derfor oparbejdet en gæld, han ingen mulighed har for at betale. Endvidere er han ikke velkommen i forretningerne i nærområdet, og det er vanskeligt at finde mål for ferie- og koloniture. Desuden er Hans meget isoleret på bostedet, fordi de øvrige beboere er bange for ham. Så... har Hans et godt liv, fordi han ikke bliver begrænset i sin ødelæggelsestrang? Hvis du svarer nej til det, hvordan vil du så begrænse den uden at anvende magt, inden det i følge Serviceloven vil være tilladt, spørger Ove Junne.
Godt spørgsmål – og der er mange gode spørgsmål om magt, mener flere:
– Magt i alle sine afskygninger er altid godt at få vendt og reflekteret over, konstaterer Kim Hansen på et tidspunkt.
Find hele debatten på www.facebook.com/groups/socialpaedagogen. Find artiklen om Porten via www.socialpaedagogen.dk/arkiv