Flere muligheder i udlandet
Den nye pædagoguddannelse giver de studerende større mulighed for at komme til udlandet i løbet af studiet, vurderer en række internationale koordinatorer. Der er dog stadig lang vej til regeringens mål om, at hver anden i 2020 skal på udlandsophold i løbet af studietiden
Når de pædagogstuderende, som i disse dage starter på den nye pædagoguddannelse, til sin tid kan kalde sig pædagoger, vil flere af dem have udlandsophold under studiet stående på cv’et. Reformen af pædagoguddannelsen giver nemlig øget mulighed for, at de studerende kan tage en del af deres uddannelse uden for landets grænser.
Det vurderer en række internationale koordinatorer på pædagoguddannelserne, som Socialpædagogen har talt med.
Den største ændring er strukturen i studiet, vurderer Kirsten Due Kjeldsen, international koordinator på pædagoguddannelsen Jydsk. Under den gamle uddannelse lå linjefagene i klumper fordelt på forskellige semestre. I slutningen af studiet skulle man dermed til eksamen i fag fra tidligere semestre.
– Det vil sige, at hvis man var borte i hele fjerde eller femte semester, så havde man et stort hul i et linjefag. Med den nye reform er undervisningen bygget op i moduler, som bliver afsluttet løbende. Dermed vil vi nok opleve, at de studerende i højere grad kan overskue at tage væk på studieophold, siger Kirsten Due Kjeldsen.
På pædagoguddannelsen i Odense vurderer international koordinator Mette Richter, at den nye uddannelse åbner op for at lave udlandsophold på nye måder.
– I den gamle bekendtgørelse bestod et udlandsophold typisk af et helt semester. Men med den nye modulopbyggede struktur indbygger vi nogle udlandsophold i løbet af modulerne, siger Mette Richter.
Fx har de nye studerende på pædagoguddannelsen ved UC Lillebælt mulighed for at vælge et forløb i medialiteracy under det nye valgfrie kompetencemål om medier og digital kultur, hvor der er indbygget et to ugers udlandsophold, fortæller den internationale koordinator.
Nye praktikterminer, nye muligheder
I forhold til praktikken er der også sket ændringer med den nye reform. I den tidligere uddannelse fulgte praktikkerne semestrene, som de ser ud i det meste af verden. Men med den nye reform starter praktikkerne 1. juni og 1. december. Det giver både muligheder og udfordringer.
– Jeg er bekymret for, at de ændrede terminer for praktikken kan være med til at give et tilbageslag for interessen for at tage ud. Vi har tradition for, at mange søger til institutioner i Australien, New Zealand og Sydafrika, men i de lande starter en sommerferie i december, fordi de ligger på den sydlige halvkugle. Da mange af de institutioner, vi bruger, også holder lukket, når skolerne holder lukket, kan de studerende risikere at skulle starte med to måneders sommerferie, siger Kirsten Due Kjeldsen.
Hun vurderer dog, at de ændrede terminer kan få flere til at kombinere et studie- og praktikophold.
På pædagoguddannelsen i København betegner den internationale koordinator Justin Karlson de ændrede praktikperioder som en udfordring.
– Det vil muligvis vanskeliggøre samarbejdet med nogle af de institutioner, som vi samarbejder med på grund af forskellige ferier. Men det forringer ikke mulighederne, det vil bare kræve, at vi får nogle nye aftaler, siger han.
Mål: Hver anden skal til udlandet
Regeringen fremlagde sidste år et mål om, at hver anden dimittend fra de danske videregående uddannelser i 2020 bør have været på studie- eller praktikophold i udlandet. I en økonomi som den danske, hvor vi er stærkt afhængige af verden omkring os, er der brug for at styrke de studerendes beskæftigelsesmuligheder, fremmedsprogskompetencer og internationale udsyn. Og det kan ske gennem udlandsophold, lyder det i regeringens handlingsplan for øget internationalisering.
Det er dog endnu ikke defineret, hvor langt et ophold skal være for at tælle med i målsætningen.
Selv om den nye pædagoguddannelse har givet øgede muligheder for at tage til udlandet, er der delte meninger blandt de internationale koordinatorer om, hvorvidt pædagogstuderende vil kunne opfylde regeringens generelle målsætning for videregående uddannelser. Det vender vi tilbage til.
Sidste år havde mellem 5 og 29 pct. af de pædagogstuderende fra de syv uddannelsesinstitutioner, som Socialpædagogen har talt med, været i praktik uden for de danske grænser.
På pædagoguddannelsen Jydsk var 72 studerende sidste år i udlandspraktik, hvilket svarer til ca. en tredjedel af det samlede antal studerende. På Jelling gjaldt det derimod kun hver tyvende elev. Alle syv steder er der dog sket en stigning siden 2008.
Antallet af studerende, som tager på studieophold i udlandet, er derimod stadig begrænset. På de syv pædagoguddannelser har maksimum fem studerende pr. år været på studieophold i udlandet, men flere steder, er der slet ikke nogen, som har været i udlandet og få undervisning.
Mere information til studerende
Grunden til, at flere vælger udlandspraktik, hænger sammen med et øget informationsniveau, vurderer Kirsten Due Kjeldsen.
– Vi har intensiveret vores informationsindsats og er blevet mere og mere bevidste om nærkontakten med de studerende. Vi er der, når de studerende har brug for at tale med os. Får de studerende en strøtanke om, at det kunne være fedt at komme i praktik, kan de straks gå op til os på Internationalt Kontor og få kvalificeret hjælp, siger hun og giver endnu en forklaring:
– Vores kollegers syn på værdien af udlandspraktik har ændret sig. Ikke alle har i tidens løb støttet op om det, men efterhånden som flere studerende er kommet hjem og har fortalt på deres hold og til deres undervisere om, hvor godt det var at være ude, og hvad de har lært, så støtter flere og flere kolleger op om at tage ud. Det kan øge motivationen hos de studerende, siger Kirsten Due Kjeldsen.
Et vigtigt incitament er også, at Pædagoguddannelsen Jydsk i 2008 indgik en praktikaftale med kinesiske institutioner, som er yderst fordelagtig for de studerende. De kinesiske værtsinstitutioner betaler bl.a. bolig, rejse, internet og mobil for alle de studerende, der vælger praktikophold i disse institutioner.
I Odense vurderer Mette Richter, at en ændring i informationen er forklaringen på de studerendes øgede lyst til at tage ud.
– For en årrække siden holdt vi møder, hvor vi informerede om muligheden for at tage til udlandet. Nu handler oplæggene mere om, hvad internationalisering betyder i det hele taget, samtidig med at vi fortæller om muligheden for at komme ud, siger hun.
I København forklarer Justin Karlson det øgede antal udlandspraktikker med, at uddannelsesinstitutionen har fået en samarbejdspartner på Filippinerne, som tager mange studerende.
– Det er blevet et populært sted at komme hen. En anden del af forklaringen er, at der er en stigende interesse fra de studerende om at komme til udlandet. Flere og flere tænker, at de gerne vil arbejde i udlandet, når de er færdige, og derfor vil de gerne ud og prøve det under studiet, siger han.
2020-målsætning tvivlsom
Om pædagogstuderende kan nå op på regeringens målsætning om, at hver anden studerende på de videregående uddannelser bør have været på udlandsophold i 2020, kommer ifølge Kirsten Due Kjeldsen an på, hvor lang tid et udlandsophold skal være for at tælle med.
– Jo korterevarende ophold, man vil regne med, jo højere bliver procenten selvfølgelig, forklarer hun og tilføjer, at de ikke vil tvinge studerende til at tage ud.
– Vi vil helst ikke sende nogle afsted, som ikke er gearet til det. Det er ikke kun supermænd, vi optager som studerende. Der er mange, som også har skrøbelighed i deres livssituationer og derfor ikke kan klare et længerevarende udlandsophold, siger hun.
Justin Karlson vurderer, at det er urealistisk at nå 2020-målsætningen for pædagogstuderende.
– Det bliver svært at nå. Det handler både om, at de studerendes motivation skal øges, men samtidig skal vi også have udvidet vores aftaler med universiteter og institutioner i udlandet. De studerende vil helst til eksotiske steder. Men nye aftaler vil i høj grad være i Europa og Norden, så det kræver, at vi kan få motiveret de studerende til at vælge Europa i højere grad, end de gør nu, siger Justin Karlson.
For at øge motivationen vil de på pædagoguddannelsen i København øge oplysningen om udlandsmuligheder, holde flere internationale dage og få flere gæstelærere fra udlandet til at komme og deltage i studieaktiviteter, fortæller han.
Kim Them Simonsen, faglig sekretær hos PLS, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, vurderer, at det er svært at få hver anden pædagogstuderende til at tage til udlandet.
– Vi er den uddannelse, som har det næsthøjeste aldersgennemsnit. Der er mange ældre studerende, som har børn. Dem vil man have meget svært ved at få til udlandet på grund af den hverdag, de har derhjemme, siger han.
Uddannelsesstederne kan derimod gøre mere for at få de yngre til at tage ud.
– Hvis man fra uddannelsesstedernes side strukturerer det, så man er sikker på, at de studerende får det faglige udbytte, som de skal have, og kan udvikle sig personligt ved at tage ud, så tror jeg, at man vil se langt flere gå den vej, siger Kim Them Simonsen.
Flere på udlandspraktik
Antallet af pædagogstuderende, som vælger at tage en praktik i udlandet i steget siden 2008. Figuren viser, hvor stor en andel af de studerende, som vælger et udenlandsk praktikophold. Tallene er beregnet på baggrund af antallet af studerende i udlandspraktik det enkelte år set i forhold til det gennemsnitlige antal pædagogstuderende på den enkelte skole i 2008 og 2013. Odense og Jelling har ikke data for 2008. Data er derfor fra 2009 og 2013.
Kilde: Data fra de enkelte pædagoguddannelser.