Tættere på både forskning og praksis
I disse dage begynder de studerende på en helt ny pædagoguddannelse, der bl.a. giver mulighed for at specialisere sig i social- og specialpædagogik. Uddannelseschef Peter Møller Pedersen og lektor Morten Anker Hansen fortæller her, hvad de har i posen til de studerende
En større grad af specialisering. En tættere kobling til såvel forskning som praksis og en lidt mere håndholdt uddannelse. Det er noget af det, de nye pædagogstuderende kan forvente i sammenligning med tidligere pædagogstuderende.
Det fortæller uddannelseschef Peter Møller Pedersen fra VIA University College.
Som vi tidligere har beskrevet i en række artikler i nærværende fagblad, er en af de absolut største forandringer ved uddannelsen, at de studerende nu får mulighed for at specialisere sig i enten social- og specialpædagogik, dagtilbudspædagogik eller skole- og fritidspædagogik. Det sker efter et første fælles år, der gerne skal give de studerende et fælles grundlag – og en fornemmelse for alle tre specialiseringer.
– Det kan fx ske ved at lave projekter, hvor de skal interviewe pædagoger om de faglige udfordringer, de står over for, siger Peter Møller Pedersen.
I det hele taget lægger han vægt på, at den nye uddannelse kommer endnu tættere på praksis – med flere samarbejder med praktiserende pædagoger.
– En stor nyskabelse er, at der nu ligger en praktik i tilknytning til bachelorprojektet, og de studerende skal definere et projekt i samarbejde med deres praktiksted.
|
Tema om den nye pædagoguddannelse Efter mange års indsats for en socialpædagogisk uddannelse er målet næsten nået for Socialpædagogerne. I disse dage begynder de første studerende på den nye pædagoguddannelse, der bl.a. giver mulighed for at specialisere sig i social- og specialpædagogik. I dette tema kan du bl.a. møde tre studerende, der drømmer om at komme ind på specialiseringen og læse socialminister Manu Sareens (R) velkomst. |
Projekter sammen med forskere
Men de studerende skal ikke kun tættere på praksis. De skal også gerne få en større forståelse for forskning. Det skal bl.a. ske i et seks ugers modul, der hedder profession, viden og forskning, og som kommer til at handle om den nyeste forskning inden for det socialpædagogiske felt.
– Underviserne på pædagoguddannelsen forsker og udvikler i stigende grad ved siden af undervisningen, og det er meningen, at de studerende på forskellig vis kan blive inddraget i forskningsprojekter. Tidligere har der fx været studerende, som i forbindelse med projekter om sprogudvikling lavede lydoptagelser af børns sprog før og efter et bestemt pædagogisk projekt, for efterfølgende at analysere lydoptagelserne sammen med en forsker. Og et af de fremtidige projekter kommer fx til at handle om handicappedes sprog – og at sprog er meget mere end det verbale sprog, siger Peter Møller Pedersen.
En anden stor forandring for de nye studerende, der ikke direkte hænger sammen med den nye uddannelse, er, at de med Peter Møller Pedersens ord bliver ‘holdt lidt mere i hånden end de tidligere studerende’.
|
Fakta om den nye pædagoguddannelse Sådan beskriver Professionshøjskolerne de vigtigste ændringer: Den største nyskabelse er, at uddannelsen deler sig i tre specialiseringer efter første studieår. De studerende skal vælge mellem dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik og social- og specialpædagogik og fordybe sig i området. Men uddannelsen er fortsat en enhedsuddannelse, som giver mulighed for at arbejde inden for alle specialiseringer. Derudover er studiet blevet modulopbygget. Det giver mulighed for mere tværfaglighed og individuel toning af uddannelsen. Endelig vurderes de studerende nu via kompetencemål frem for fagbeskrivelser, læseplaner og pensumlister. Dvs. i stedet for at sige, ‘Hvad skal du lære?’, siger vi på pædagoguddannelsen: ‘Hvad skal du kunne?’. Teori og praksis spiller på den måde bedre sammen på den nye uddannelse, og det giver et kvalitetsløft. Uddannelsen er fortsat tre et halvt år, og på eksamensbeviset kommer der stadig til at stå ‘Professionsbachelor som pædagog’. Læs mere på www.nypaedagoguddannelse.nu |
Fuld studieuge
– Tidligere arbejdede vi ud fra en idé om, at studerende selv skulle tage ansvar for og planlægge deres studieaktiviteter, men forskellige undersøgelser viste, at de faktisk ikke studerede så meget, som vi kunne ønske. Derfor gør vi det nu helt klart for de studerende, at vi forventer en fuld 37 timeres studieuge, selvom de ikke er sammen med en underviser hele tiden. For hver studieuge fremgår det, hvad vi forventer, at de gennemfører – fx at vi forventer, at de laver gruppearbejde om nogle bestemte spørgsmål, gennemfører nogle bestemte interviews eller udforsker en bestemt tematik. Der er også blevet flere obligatoriske opgaver, som de studerende skal lave.
Arbejdet med at klargøre kravene til de studerende har været i gang, før den nye uddannelse blev besluttet.
– Men i forbindelse med den nye uddannelse gennemfører vi det for fuld skrue. Og det bliver sådan på alle professionshøjskoler, for selvom der er individuelle forskelle mellem professionshøjskolerne, så samarbejder vi også i meget høj grad – og med den nye uddannelse bliver uddannelsen endnu mere ensartet.
|
Her kan man specialisere sig i socialpædagogik Man kan læse til pædagog på seks forskellige professionshøjskoler, der tilsammen udbyder uddannelsen 26 forskellige steder. Heraf udbyder 22 steder den social- og specialpædagogiske linje. Kun fire steder (Grenaa, Ikast, Thisted og Vordingborg) udbyder ikke specialiseringen. Den social- og specialpædagogiske linje kan vælges på disse professionshøjskoler og i følgende byer:
Læs mere på www.nypaedagoguddannelse.nu/her-kan-du-laese |
Det abstrakte skal konkretiseres
En af dem, der konkret skal udføre undervisningen på den nye pædagoguddannelse, er lektor Morten Anker Hansen fra VIA UC. Lige nu er han bl.a. ved at forberede undervisningen af de studerende, der begyndte sidste år, og nu overgår til den nye uddannelse. Han skal bl.a. stå for undervisningen på det allerførste modul for studerende på specialiseringen i social- og specialpædagogik – 6 ugers undervisning under navnet ‘Pædagogisk arbejde med mennesker i udsatte positioner’.
– Overordnet kommer det til at handle om samspillet mellem samfundsmæssige vilkår og de individuelle forudsætninger og udviklingsmuligheder, og de studerende skal stifte bekendtskab med centrale temaer som medborgerskab, marginalisering, selvbestemmelse, deltagelse, magt, etik, livskvalitet, mestring og sundhedsfremme, siger Morten Anker Hansen.
Efter en kort, fælles introduktion skal de studerende gå i dybden med et enkelt emne, og derigennem arbejde med de forskellige begreber.
– De abstrakte begreber skal konkretiseres og gøres levende, siger Morten Anker Hansen.
Undersøge og udvikle
Det kan både ske gennem interviews med fx professionelle eller brugere – og ved at læse fx virksomhedsplaner, tilsynsrapporter og evalueringer.
Morten Anker Hansen forklarer:
– Vi lægger vægt på, at de studerende selv skal ud og undersøge – og også helst selv udvikle. Et konkret eksempel på et projekt kan være, hvis nogle studerende ønsker at arbejde med gentle teaching, der er en bestemt metode til at arbejde med mennesker med funktionsnedsættelser. Så kan de studerende fx se på medborgerskab, etik og sundhedsfremme i relation til gentle teaching, og projektet kan fx munde ud i nogle handleforslag til, hvordan man på faglig grund også kan bruge gentle teaching på andre områder, end man gør i dag.
|
Diskuter på facebook: Skal man kunne få et forhåndstilsagn? Efter første år skal de pædagogstuderende specialisere sig i fx social- og specialpædagogik. Ikke alle kan få deres førsteprioritet opfyldt – bør man kunne få tilsagn om en bestemt specialisering før, man begynder på uddannelsen? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |