icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Ny pædagoguddannelse

Ved du det, de studerende skal lære?

De studerende, der specialiserer sig i social- og specialpædagogik skal stifte bekendtskab med en lang række begreber. Hvordan er det med dig? Ved du det, de studerende skal lære? Quizzen er lavet i samarbejde med lektor Morten Anker Hansen fra VIA UC, der pointerer, at pædagoguddannelsen i praksis handler om meget mere end blot paratviden

  • Af Maria Rørbæk
  • 17-2014 /

1: Hvad er et socialpædagogisk paradigme?

A: Ordet paradigme betyder en forstyrrelse i samspillet mellem musklerne, og et socialpædagogisk paradigme handler om den måde, man kan kompensere for en muskelforstyrrelse.

B: Ordet paradigme betyder omskrivning, og et socialpædagogiske paradigme handler lidt forenklet om sprogets betydning i arbejdet med udsatte mennesker. Et eksempel kan være vigtigheden af at tale om ‘mennesker med handicap’ frem for at sige ‘handicappede’.

C: Ordet paradigme betyder forståelsesramme og et socialpædagogisk paradigme kan fx være et neuropædagogisk paradigme, der lidt forenklet handler om, at man inddrager viden om hjernen i den måde, man ser på mennesker med handicap.


2: Hvad er – sagt lidt forenklet – en relationistisk handicapforståelse?

A: Den relationistiske handicapforståelse handler om, at alle handicap er relative. Det vil sige, at man taler om grader af handicap frem for at tale om handicap som noget absolut.

B: Den relationistiske handicapforståelse sætter fokus på relationen mellem mennesker – og altså også mellem handicappede mennesker – i stedet for at fokusere på handicappet som noget, der er iboende i den handicappede. Det betyder, at man fx interesserer sig for, hvordan mennesker med handicap kan opnå en relation til andre og hvilken opfattelse andre mennesker har af handicappede – og hvad det betyder for relationen.

C: Begrebet relationistisk handicapforståelse kommer af ordet relatorisk, der betyder berettende eller fortællende – og den relationistiske handicapforståelse handler om at sætte mange ord og fortællinger på beskrivelsen af et menneske med handicap, frem for at nøjes med en diagnose. Ideen er, at man skal forholde sig til det hele menneske og ikke reducere mennesket til en diagnose.


3: Hvad er forskellen på pligtetik og nytteetik?

A: Lidt forsimplet bygger pligtetik på opfattelsen af, at vi har pligt til at hjælpe mennesker i nød, mens nytteetik handler om, hvad der kan betale sig og hvad, der virker.

B: Essensen af pligtetik er, at man har pligt til at tænke den etiske dimension ind i alt socialpædagogisk arbejde, mens essensen af nytteetik er, at man skal overveje, hvornår etiske overvejelser er gavnlige.


4: Hvad forstås ved begrebet autonomi?

A: Spørgsmål, der ikke kan besvares med henvisning til jura eller andre regler, og som derfor kræver, at den enkelte socialpædagog kan argumentere fagligt for sine valg.

B: Et ideal om, at man har selvbestemmelse og er selvkørende.


5: Hvad er – sagt lidt forenklet – essensen af stigmatiseringsteori?

A: En teori om de faser, man skal gennemgå, hvis man ønsker at motivere et andet menneske til at udføre en bestemt handling.

B: En teori om de faser, man kan gennemløbe i sanseintegration. 

C: En teori om, at dem som afviger fra normen bliver opfattet som moralsk mindreværdige af omgivelserne – og at det kan give afvigerne et negativt selvbillede. 


6: Hvad handler empowerment bl.a. om?

A Hvordan man kan myndiggøre borgerne, så de kan leve mere selvbestemmende.

B Grundlæggende kendskab til forskellige tekniske hjælpemidler.

C Læresætning, hvis sandhed kun beror på erfaringen.


7: Hvad er en af de vigtigste pointer, når man taler om recovery?

A: At det er vigtigt at have et håb om, at man kan komme sig – for at man rent faktisk kan komme sig.

B: At det er vigtigt at have fokus på, hvor stor sandsynligheden er for at komme sig, når man anvender forskellige metoder i fx behandlingen af psykisk syge – altså i høj grad et spørgsmål om evidens.

C: At der er forhøjet risiko for, at fx børn af misbrugere selv kommer ud i et misbrug – altså at den sociale arv går igen.

 


Svar: 1 = C; 2 = B; 3 = A; 4 = B; 5 = C; 6 = A; 7 = A

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Uddannelse, Grunduddannelse