Socialpædagogerne vil sikre praktikpladser
Socialpædagogerne har sat knap en halv mio. kr. af til et projekt, der skal hjælpe den nye pædagoguddannelse godt på vej. Specialiseringen øger behovet for praktikpladser på det særlige sociale område, men i dag tager cirka en tredjedel af de socialpædagogiske arbejdspladser ikke imod pædagogstuderende i praktik
Socialpædagogernes hovedbestyrelse har bevilget 450.000 kr. til et projekt, der skal hjælpe den nye pædagoguddannelse med social- og specialpædagogisk specialisering godt på vej.
Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne siger:
– Nu har vi endelig fået den uddannelse, som vi i så mange år har kæmpet for, så må vi også gøre en indsats for at nå helt i mål, så kvaliteten kommer i top. Hvis vi virkelig vil det – og det vil vi – så må vi også tage et ansvar.
Pengene skal bruges på et projekt, der kort fortalt har til formål at arbejde for en god praktik. Det handler dels om at afdække behovet for praktikpladser og sikre, at der bliver udbudt nok pladser på det særlige sociale område. Dels om at kvalificere praktikvejledningen ved at skubbe på, så flere tager praktikvejlederuddannelsen og ved at undersøge, om der er behov for forbedringer af praktikvejlederuddannelsen.
– Socialpædagogerne organiserer jo både ledere og tillidsrepræsentanter, og vores medlemmer har derfor sammen et godt fundament for opgaven, siger Marie Sonne, der også mener, at menige medlemmer af Socialpædagogerne har en interesse i en god grunduddannelse til kommende socialpædagoger.
– En bedre pædagoguddannelse er en gevinst på mange måder. Både fordi det jo sikrer faget fremadrettet, og fordi det forbedrer arbejdsmiljøet, når vi får opkvalificerede kollegaer – og også fordi en bedre uddannelse og højere faglighed medvirker til at højne anerkendelsen af socialpædagoger, siger hun.
Pædagoguddannelsen og praktik Den nye pædagoguddannelse indebærer en langt højere grad af specialisering. Efter et fælles første år, skal de studerende enten specialisere sig i dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik. Der bliver fire praktikperioder – mod tre i dag. Den første praktik bliver et led i fællesdelen – de tre sidste skal foregå på et praktiksted med tilknytning til specialiseringen. Uddannelsen begynder efter sommerferien 2014. Der er også åbnet mulighed for, at studerende, der påbegyndte pædagoguddannelsen sommeren 2013, kan overgå til den nye ordning, og dermed få en mere specialiseret uddannelse. |
Spørgeskemaundersøgelse
Første trin af Socialpædagogernes uddannelsesprojekt er færdigt: En spørgeskemaundersøgelse blandt Socialpædagogernes tillidsrepræsentanter, der giver et billede af praktiksituationen på de socialpædagogiske arbejdspladser. Undersøgelsen viser, at ca. en tredjedel af arbejdspladserne ikke tager imod pædagogstuderende i praktik, men tallet dækker over store forskelle afhængig af den målgruppe, tilbuddet retter sig mod. Således tager otte ud af ti tilbud for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser imod pædagogstuderende, mens det kun gælder for fem ud af ti tilbud for mennesker med sociale vanskeligheder og mennesker med psykisk sårbarhed og for seks ud af ti tilbud for børn, unge og evt. familier med særlige behov.
Undersøgelsen giver også et billede af begrundelserne for ikke at modtage pædagogstuderende, og her er manglende ressourcer den hyppigste begrundelse (31 pct.), mens 19 pct. angiver arbejdets karakter eller borgerens sårbarhed. 11 pct. har anført en begrundelse, der enten relaterer sig til uddannelsesstederne eller praktikanternes indsats – fx uheldige oplevelser med studerende i praktik eller de studerendes manglende erfaring.
Undersøgelsen viser også, at der kun er ansatte med en praktikvejlederuddannelse på diplom-niveau på tre ud af fire praktiksteder.
Udbud og efterspørgsel
Næste skridt i Socialpædagogernes uddannelsesprojekt er at undersøge, hvor stor den samlede efterspørgsmål på praktikstillinger indenfor det social- og specialpædagogiske område bliver – sammenholdt med det faktiske udbud i hele landet. Bagefter skal kvaliteten af praktikvejlederuddannelsen undersøges gennem en række fokusgruppeinterviews.
Når alle undersøgelser er gennemført, skal der lægges en plan for at nå målet om at få tilstrækkeligt mange praktikpladser – og god kvalitet i praktikken.
Marie Sonne siger:
– Hvis alle tager et ansvar, vil der ikke være mangel på praktikpladser. Vores praktikundersøgelse viser, at en hel del praktiksteder i dag fravælger pædagogstuderende, fordi de ikke mener, at de er kvalificerede nok til netop deres målgruppe, men det skal den nye uddannelse gerne lave om på, fordi de studerende bliver mere specialiserede. Derfor tror jeg, at oplysning og information om den nye uddannelse er afgørende for at få flere arbejdspladser til at sige ja til pædagogstuderende.
Hun peger også på behovet for en landsdækkende koordinering af praktikken:
– Vi er nødt til at kigge ud over kommune- og regionsgrænser og se praktikpladserne i et samlet, nationalt perspektiv. Der er jo nogle typer af arbejdspladser, som kun findes få steder i landet, og nogle studerende vil sikkert være interesseret i en praktikplads langt fra bopælen, hvis det virkelig omhandler det område, de vil specialisere sig i. På samme måde som studerende i dag tager til udlandet, kan jeg fx sagtens forestille mig, at der kan være en studerende i Nordjylland, som gerne vil i praktik på Kofoedsminde på Lolland.