Kultur på beboerens præmisser
For personalet på bo- og behandlingstilbuddet Lunden er det til tider en udfordring at sætte sig ind beboernes kulturelle baggrund. Men de oplever, at beboerne giver meget mere af sig selv, når personalet oprigtigt prøver at forstå deres kultur
I en nybygget, elipseformet træbygning i Brøndby har beboerne på bostedet Lunden fået et nyt lækkert kulturhus med café. Her er højt til loftet, store vinduer ud mod grønne områder, og hver dag får de omkring 30 beboere serveret deres hjemmelavede måltider her.
Ofte dufter der af hakkebøffer eller stegt flæsk, men på det seneste er det blevet mere almindeligt, at de traditionelle danske retter bliver suppleret af mad med stærke marokkanske eller tyrkiske krydderier. Ligesom alt kød er halal, og mindst en ret hver dag skal være helt fri for svinekød.
En tredjedel af Lundens beboere har anden etnisk baggrund end dansk og sætter pris på at få serveret mad, der smager af hjemlandet. Ud over maden er der også planer om at lave et religionsrum og få en imam tilknyttet stedet, så beboerne kan få religiøs vejledning. Alt sammen tiltag for at sikre, at beboerne får den bedste behandling og føler sig set og respekteret. Ligesom personalet har haft temadage om transkulturel psykiatri og hele tiden prøver at italesætte, hvordan man kan blive bedre til at forstå de beboere, der kommer med et andet sæt værdier og en stærk religiøsitet.
Beboere med en anden etnisk baggrund skaber nogle udfordringer for personalet, fordi der hurtigt kan opstå misforståelser, der bunder i anderledes værdier.
De havde eksempelvis en beboer, der altid spiste med fingrene, og som blev irettesat, fordi personalet så det som udtryk for dårlige manerer. Men efter at have talt med en af de pædagoger, der selv har en anden etnisk baggrund, erfarede personalegruppen, at det at spise sin mad uden bestik var den mest normale måde at spise på i hans hjemland.
Og sådan er det tit, fortæller Rim Dalal, der er pædagog på Lunden, selv er muslim og har libanesisk baggrund.
– Jeg synes egentlig, at alle medarbejderne generelt tager udgangspunkt i og har en god forståelse af, at de her mennesker har en anden kulturel baggrund. Ofte har medarbejderne blot ikke basisviden om, hvordan man skal imødekomme beboeren. Men i og med, at der er kommet personale med anden etnisk baggrund, er det blevet bedre, fordi vi har kunnet forklare nogle aspekter, de ikke lige har været bevidste om eller tænkt over. Jeg synes tit, at forskellene i kultur har skabt misforståelser, men så har personalet snakket med en kollega med en anden etnisk baggrund og fået afklaret, hvad det var, der egentlig spillede ind, siger Rim Dalal.
Bønner og psykose
Problemet med misforståelser opstår ofte, når beboerne udviser en adfærd, personalet ikke kan forstå. Som da en muslimsk mand i dagevis gik rundt på gangene og mumlede et sprog, ingen forstod. Personalet begyndte at tale om, at beboeren formentlig var psykotisk, til fare for sig selv og måtte indlægges. Men det viste sig, at han gik rundt og sagde bønner på arabisk for at finde ro i sig selv. Den slags misforståelser kan have voldsomme konsekvenser for behandlingen af beboerne, hvoraf mange døjer med både psykisk sygdom og misbrugsproblemer.
Nogle beboere føler sig også marginaliserede og sat i bås, som når personalet ikke tror, de har forstået en besked, der er blevet sagt på dansk. I forvejen befinder de sig mellem to kulturer, og det kan skabe en splittelse i forhold til at få hverdagen til at fungere. Personalet skal derfor også passe på, at kultur ikke bliver brugt som forklaring på alting, fortæller Rim Dalal:
– Hvis man italesætter kultur forkert og sætter personen i bås ud fra en adfærd, han har vist, men som slet ikke handler om kultur, så bliver han misforstået. Det skaber et forkert syn på beboeren og kan betyde, at alle omkring ham pludselig har det forkerte billede af ham. Min fornemmelse er, at det skaber meget uro i beboeren, fordi han føler sig misforstået, siger hun.
Mette Schiøttz Overgaard, der har været ansat på Lunden siden starten i 2002 og i dag er udviklingskonsulent, betragter det som helt afgørende, at man som personale får taget fat i de misforståelser, inden det bliver en dominerende historie blandt medarbejderne. De gør meget ud af at få sat ord på konflikterne kollegerne i mellem for at undgå de misforståelser, der kan besværliggøre samarbejdet mellem beboere og socialfaglige medarbejdere.
– Vi må hele tiden spørge os selv, om vi er ved at gå ned ad den gade, vi ikke vil nedad, fordi vi står med et svært samarbejde og er frustrerede. Konsekvensen bliver nemlig, at vi kommer til at lægge et større ansvar på beboeren, end der skal lægges på hans eller hendes skuldre. Man kommer til at trække sig væk fra at finde løsninger eller muligheder, hvis man bare bruger kultur som en forklaring på alting, siger Mette Schiøttz Overgaard.
|
Lunden Botilbuddet Lunden er et højt specialiseret socialt tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Lundens ydelser består af psykosocial behandling, der orienterer sig mod den enkelte beboers egen recoveryproces. Lunden har plads til en stor ungegruppe (18-27 år), og ellers er beboerne typisk mellem 30 og 50 år. |
Egne værdier efterlades derhjemme
En af beboerne på Lunden er meget religiøs og vil ikke give hånd til kvinder. Han hilser i stedet med hånden for brystet. Hans hilsen har været et emne blandt personalet, og i starten betragtede nogle af medarbejderne det som uhøfligt. Men en af de vigtigste værdier i arbejdet på Lunden er, at de ikke skal forsøge at opdrage eller pådutte beboerne deres egne værdier.
Når de er på arbejde handler det om at forstå beboerens præmisser. Hvis man som person mener, at det er uhøfligt og forkert adfærd ikke at give hånd, hører den værdi ikke hjemme i det professionelle arbejde. Medarbejdernes egne værdier hører hjemme i privatsfæren, og det er afgørende for relationen til beboerne, at de føler sig mødt med respekt, fortæller Mette Schiøttz Overgaard:
– Når de møder ægte interesse og forståelse, får de lyst til at give mere og fortælle mere om, hvor de kommer fra. På den måde bliver det lettere for dem at åbne op for deres fortælling. Det handler egentlig bare om at respektere mennesket, og ikke forsøge at påtvinge personen sine egne værdier, for ellers bliver distancen for stor. Når man lader være med det, bliver det muligt at mødes som mennesker.
Den ægte interesse
For mange af beboerne med anden etnisk baggrund fylder religionen meget i deres verdensbillede. Det betyder også, at de døjer med nogle andre problematikker end deres etnisk danske naboer.
Mange af dem har et mangeårigt misbrug og kæmper med en dårlig samvittighed over, at de ikke lever det liv, de burde som rettroende muslimer. Derfor er deres nedture ofte ledsaget af en ekstrem dårlig samvittighed, der kan forklare, hvorfor de trækker sig og pludselig ændrer adfærd. For andre handler det om dårlig samvittighed over for familien, der ikke vil eller kan acceptere psykisk sygdom eller misbrug.
Forstår man ikke den religiøse og kulturelle baggrund, eller er bange for at spørge ind til det, er det svært at give den rette støtte til beboerne. Til gengæld skal der ikke meget til for at beboerne oplever at blive mødt med respekt.
En mandlig beboer holder eksempelvis meget af at sidde i sin lejlighed og læse i Koranen. Han læser tit højt, når medarbejderne kommer ind til ham. Ved at spørge ind til det og tale med ham om, hvad han læser, oplever han, at han bliver imødekommet og respekteret. Ligesom nogle af medarbejderne lærer nogle arabiske gloser for at vise, at de gør en indsats for at forstå ham.
Det vigtigste for at sikre den bedst mulige relation er at vise respekt for mennesket og en ægte interesse – og for nogle handler det også om at fokusere på, hvad man har tilfælles i stedet for at se på forskelle, mener Mette Schiøttz Overgaard:
– Man kan godt komme til at tro, at forskellen kan være meget stor, uden at den behøver at være det. Så det handler om medarbejderens menneskesyn i det hele taget. Om man er nysgerrig efter at lære det her andet menneske at kende. Og har lyst til at finde ud af, hvad man kan være sammen om. Det kan være, at man har en fælles interesse for musik eller kunst. At arbejde her kræver, at man er god til at skabe kontakt, uanset hvor du kommer fra. For nogen er det nemmere gennem religion, og for nogle andre har de noget andet sammen. Så finder man noget andet at tale med dem om, for det vigtigste er, at vi hjælper og støtter beboeren i hans eller hendes udviklingsproces, fortæller Mette Schiøttz Overgaard.