icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Selvledelse

Fem delroller og fem tip

Tænk dig selv ind i de delroller, som selvledelse består af

  • Af Thomas Davidsen
  • 06-2014 /

Når selvledelsesbegrebet på det danske arbejdsmarked får lov til at svæve rundt oppe i luften, er det ikke fordi, der mangler redskaber til at bringe det ned på jorden. Det er, ifølge Sanina Kürstein, ikke spor luftigt hvilke elementer, organisationsformen består af.

– Det er min påstand, at en socialpædagog, der kæmper med at forstå sin arbejdsmæssige rolle, kan løse en stor del af sin frustration ved at tænke sig ind i fem delroller, siger Sanina Kürstein:

1. At være fagprofessionel

TIP: Lad ikke første delrolle fylde det hele. Skab plads til de andre roller.

– Den første af delrollerne går socialpædagoger op i med liv og sjæl, vel som i intet andet fag. Mange investerer sig selv i arbejdet, så det næsten er i overkanten. Men der må og skal være plads til, at man har bevidsthed og engagement i forhold til den organisatoriske helhed.

– Man indgår i et overordnet formål. Hvis man ikke forstår, hvordan det individuelle bidrag indgår i den store sammenhæng, får man problemer. Der er nogle muligheder, som man skal navigere indenfor, og det bliver man nødt til at være skarp på, siger Sanina Kürstein.

2. At være kollega

TIP: Insister på kollegaens gode intention. Husk at det er en professionel relation.

– En god kollega skal konstruktivt kunne træde ind og ud af samarbejder, uden der opstår misforståelser. Hvordan afmonterer man svære situationer? Hvordan forbliver man på den konstruktive banehalvdel, når man er under pres?

– På en del socialpædagogiske arbejdspladser kunne man vinde meget ved at professionalisere tonen. Der er en mangel på adskillelse mellem arbejds- og privatlivs-tankegang. Når der er problemer med den gode tone, bør lederen klæde medarbejderne på til at kommunikere inden for en strammere ramme, siger Sanina Kürstein.

3. At være leder af sin hverdag

TIP: Forstå dig selv som medskabende af organisationens fremtid. Bliv god til at beskrive værdien af det, du leverer, til andre uden for organisationen.

– Mens de to første delroller er krav også til medarbejdere, der ikke er selvledende, hører de sidste tre delroller udpræget til selvledelse. I den tredje delrolle er det vigtigt at kunne prioritere, når lederen ikke er til stede. Ikke kun i eget fagligt perspektiv men også i organisatorisk perspektiv.

– Her bliver det afgørende at kunne tænke sin faglighed ind i to parallelle spor. I det ene kører ens eget faglige perspektiv, og i det andet kører det organisatoriske. Som selvledende bliver man nødt til at kunne prioritere i forhold til begge spor samtidig. Hvor kan de to perspektiver mødes?

– Derfor må man kunne tænke i helheder. Når der er noget, som er vigtigt, må der være noget, der ikke er ligeså vigtigt. ‘Det lykkes først, når vi lykkes alle sammen, er det mindset, som fungerer, siger Sanina Kürstein.

4. At deltage i innovation og udvikling

TIP: Se dig selv som fuldt ud kompetent til at komme med udviklingsideer.

– Udvikling af arbejdspladsen er ikke noget, der kun foregår på temadage, når man er selvledende. Det skal ligge i baghovedet hele tiden.

– Drømme, visioner, ideer – lyse indfald af enhver slags – skal bringes i omløb, når de opstår. Det er blevet vigtigt, for den selvledende medarbejder er nede i materien, mens lederen er på det organisatoriske niveau. Derfor er det som oftest medarbejderen, der ser udviklingsmulighederne.

– Mange føler ikke, at de er berettigede til at bringe deres ideer frem, hvilket er et stort spild for organisationen. Derfor er refleksion over, hvad man kan bidrage med, som rækker langt ud over ens eget faglige perspektiv, et ansvar, den selvledende medarbejder må tage på sig, siger Sanina Kürstein.

5. At være sin egen personaleleder

TIP: Husk at det er kompetent og ansvarligt at passe på sig selv i hverdagen!

– Midt i en hverdag, hvor kravene kan føles næsten uoverkommelige, er man nødt til at kunne passe på sig selv. Opladning, pauser og restitution er blevet den selvledende medarbejders eget ansvar.

– Hvis det skal fungere tilfredsstillende, er det vigtigt, at medarbejderne føler, at de har lov til at passe på sig selv, og at retten til det ikke kun er en skåltale.

– Hver enkelt må overveje, hvordan man fungerer bedst. Hvordan er fx energiniveauet om formiddagen i forhold til om eftermiddagen? Hvordan lader man bedst op? Nogle gør det ved at tale med en kollega, andre vil helst gå for sig selv’, siger Sanina Kürstein. 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Forbund og a-kasse, Ledere og mellemledere