Når der anvendes magt
Hvordan kan regler om magtanvendelse for familieplejere virke udviklende og være til gavn for barnet frem for at være en bureaukratisk byrde for familieplejerne?
Skal familieplejere underlægges de samme regler om magtanvendelse som gælder på døgntilbudsområdet?
Vil et regelsæt om magtanvendelse have positiv indflydelse på fagligheden og dermed kvaliteten i anbringelsen hos en plejefamilie – eller vil det modarbejde ønskerne om at skabe familielignende forhold for anbragte børn?
Det er blot et par af de spørgsmål, debatten om magtanvendelse i plejefamilier rejser. Reglerne om magtanvendelse er nu gældende for børn, som er anbragt af en kommune i et døgntilbud. Børn i familiepleje er ligeledes anbragt af en kommune, men de er ikke omfattet af reglerne. Det er derfor relevant at reflektere over, om børnene og medarbejderne omkring dem, i dette tilfælde familieplejere, i lighed med medarbejdere på døgntilbud, bør sikres retsmæssigt i forhold til magtanvendelse.
Mange års erfaring med pædagogiske, omsorgsmæssige tilsyn med bl.a. anbragte børn og unge i både døgninstitutioner og plejefamilier har givet os et grundigt og nuanceret indblik i området. På den baggrund ønsker vi at bidrage til en debat om emnet.
Regler om magtanvendelse og indberetning af samme er ikke i sig selv forebyggende eller udviklende for kvaliteten i anbringelsen. Det er overvejelser og refleksioner, fokus og registreringer derimod. Dette uanset det forhold, at en række godkendte plejefamilier har egne hjemmeboende børn.
Spørgsmålet om bureaukrati i forhold til familieplejeres mulige indberetning af magtanvendelse, og det at anerkende, at der faktisk finder magtanvendelser (i bekendtgørelsens forstand) sted hos plejefamilierne, har optaget mange. De anbragte børn kan have en udfordrende adfærd, som skubber til normalitetsbegrebet for acceptabel adfærd. Som følge deraf udfordres plejefamiliernes tilgang til børnene. Det kan føre til fx fastholdelse af barnet, som en nyere undersøgelse blandt plejefamilier indikerer.
Omsorg og magt
Det er vores vurdering, at plejefamilierne udfører et kompetent og godt fagligt omsorgsarbejde i forhold til de anbragte børn. Spørgsmålet er, om det kan gå hånd i hånd med krav om indberetninger af magtanvendelse? Her kommer også de anbragte børns retssikkerhed i spil.
Vores erfaring er, at registreringer af magtanvendelser fører faglige refleksioner og drøftelser med sig, som løbende udvikler tilgangen til børnene og er til børnenes bedste.
Ved at sætte fokus på et af de svære dilemmaer i plejefamilieopgaven, som en magtanvendelse er, giver det mulighed for at se mønstre i børnenes adfærd og dermed skabe grundlag for forandring i den pædagogiske tilgang. Kan registrering af magtanvendelser så ses som en mulighed for udvikling af plejefamiliens faglighed, støttet af den tilknyttede familieplejekonsulent, frem for en bureaukratisk byrde?
Det kan så altid diskuteres, om der skal ske løbende indberetning. Det er måske ikke så afgørende? Det, der kan bidrage positivt til udviklingen, er en løbende, systematisk beskrivelse af situationerne. Kan et kompromis være strukturerede optegnelser, der fx månedligt indsendes til den godkendende og/eller anbringende kommune eller deres repræsentanter (de nye socialtilsyn)?
Det faktum, at væsentligt flere børn nu end tidligere, bl.a. som følge af Barnets Reform, anbringes i plejefamilier, gør ovennævnte diskussion nødvendig for at sikre både børnene og familieplejernes fremtidige virke og trivsel under ordentlige forhold.
Hanne Bidstrup og Gitte Stentoft er konsulenter hos Revas Aps.