Uenighed om brugerbetaling
Er det godt eller skidt, at loven forbyder brugerbetaling, når udviklingshæmmede fx tager på ferie med ledsagelse af en kommunalt ansat pædagog? Godt, mener LEV og socialministeren. Skidt, siger en række ledere. Socialpædagogerne vil først og fremmest sikre et ordentligt serviceniveau for alle
Det er helt ude i hampen. Sådan karakteriserer tre ledere fra Brøndby Kommune den lovgivning, der forbyder, at udviklingshæmmede og andre handicappede selv betaler udgifterne ved at tage fx kontaktpædagogen med som nødvendig ledsager på restaurant, til koncert eller på ferie. Men de tre ledere møder hverken opbakning til synspunktet hos socialministeren eller Landsforeningen LEV, der er interesseorganisation for udviklingshæmmede og pårørende. Socialpædagogerne er til dels enige i, at der er behov for en lovændring, så det bliver muligt at tilkøbe ekstra dyre aktiviteter sammen med fx kontaktpædagogen – men først og fremmest gælder det om at sikre serviceniveauet for alle.
Socialpædagogernes formand Benny Andersen siger:
– Hovedproblemet er, at alt for mange udviklingshæmmede og andre oplever, at kommunerne har skåret dybt i servicen. Det er ikke muligt at deltage i arrangementer, være en del af noget og gøre det, som alle andre mennesker kan gøre. Serviceniveauet er for lavt. Når det er sagt, mener jeg også, at tilkøbsydelser bør være en mulighed. Men hvis vi blot taler tilkøbsydelser samtidig med, at kommunen ikke lever op til servicelovens bestemmelser, så er der en meget stor risiko for, at tilkøbsydelserne erstatter det, mennesker med handicap har krav på. Og at det medfører mere skrabede offentlige tilbud. Det må ikke ske.
Ulovlig brugerbetaling
Debatten om udviklingshæmmedes ferier og fornøjelser er opstået efter, at LEV har påpeget, at kommuner i årevis har opkrævet brugerbetaling for pædagogisk ledsagelse og støtte til udviklingshæmmede på fx ferie, og KL efterfølgende har slået fast, at det er ulovligt. Hvorpå nogle kommuner har valgt at sløjfe ferie og fritidsaktiviteter, der tidligere blev finansieret med brugerbetaling – eksempelvis ledsagelse til Sølund Festivalen. Debatten har bølget i såvel Socialpædagogens facebookgruppe som en række andre medier, for er loven rimelig, eller bør den laves om?
Nej, mener socialminister Manu Sareen (R), der til Horsens Folkeblad siger:
– Jeg går ikke ind for at ændre loven, så det bliver muligt for kommunerne at opkræve betaling for socialpædagogisk ledsagelse til folk med handicap. Kommunerne har pligt til at levere den indsats, som borgerne har behov for – som en del af det almindelige serviceniveau og altså uden betaling fra borgeren.
Problemet er ulovlighederne
Formanden for LEV, Sytter Kristensen, mener heller ikke at loven er problemet – men derimod ulovlighederne.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver hun:
– Titusindvis af udviklingshæmmede er i årevis blevet flået uretmæssigt af offentlige myndigheder. Nu snydes de så endnu en gang af de samme myndigheder. Det sker med en ny ulovlighed, hvor de nægtes den pædagogiske hjælp og ledsagelse, som de uden for enhver tvivl har krav på.
Men de tre ledere fra Brøndby Kommune, forstander Elsebeth Møhl, viceforstander Steven Tutton og viceforstander Sara Razak Esbensen mener ikke kun, at der er tale om hjælp og ledsagelse, som de udviklingshæmmede uden for enhver tvivl har krav på. Hidtil har der været stor forskel på, hvilke aktiviteter borgerne på Brøndbys botilbud deltog i – afpasset efter forskellige interesser såvel som forskellig økonomi.
I et åbent brev til socialministeren, KL og LEV skriver de:
– Som det er for alle os andre – der gudskelov ikke har lovindblanding m.m. i vores prioritering af økonomi – så havde nogle råd til mere luksus end andre og flere ekstra dage. Man kan hævde, at så stor ‘uretfærdighed’ ikke vil forekomme mere, for nu skal vi alle sammen på koloni på samme tid og samme sted, men en ting er sikkert: Det er en ‘retfærdighed’, der heldigvis ikke rammer alle os ‘normale’. Vi har stadig lov til at rejse, shoppe, gå på café, købe kulturelle oplevelser efter vores økonomiske formåen og ikke efter et retfærdighedsprincip målt i forhold til naboen.
Ingen ret til ferie
Til Socialpædagogen uddyber en af skribenterne, Sara Razak Esbensen:
– Så snart det offentlige skal betale for noget, bliver der jo sat en ramme – et loft. Derfor mener jeg, at det bedste er, at alle sikres en minimumsydelse, der er ordentlig og værdig, og at det så er muligt at sige: Jeg har lige arvet, og jeg vil gerne til New Zealand, så nu køber jeg noget mere. På det botilbud, hvor jeg arbejder, er borgerne socialt udsatte, men de er ikke økonomisk udsatte. Økonomisk set er de lige så forskellige som vi er hjemme i den andelsforening, hvor jeg bor.
I et svar til de tre ledere slår socialminister Manu Sareen fast, at den enkelte kommunalbestyrelse selv bestemmer, om der overhovedet skal være et ferietilbud.
– Borgere i et botilbud har ikke efter serviceloven retskrav på at komme på ferie, og kommunerne kan således selv vælge, om deres serviceniveau indebærer tilbud om pædagogisk ledsagelse på ferie, skriver han.
Den tolkning er Sytter Kristensen fra LEV dog ikke helt enig i.
Til Socialpædagogen siger hun:
– Det er rigtigt, at der ikke direkte står i loven, at man har ret til ferie – men der står, at man har ret til at få lagt en individuel plan, hvor man bliver tilgodeset ud fra behov – og det kan for mig at se i mange tilfælde netop dreje sig om en ferie.
Usmidig lov
Serviceloven forhindrer ikke udviklingshæmmede i fortsat at bruge deres penge til at blive ledsaget på fx ferier og til koncerter – ledsageren må bare ikke være en kommunal ansat. Til Horsens Folkeblad præciserer socialminister Manu Sareen:
– Der er intet i lovgivningen, som hindrer folk med handicap i at betale sig til at få en privat hjælper med som ledsager, hvis de fx vil på musikfestival eller i svømmehallen på en søndag. Men det er ikke alle, der vil være trygge ved at få en ledsager med, de ikke kender, og for nogle kan det være svært at få råd til den ekstra hjælp. Derfor er der for mig ingen tvivl om, at udflugter og ture skal være en naturlig del af den kommunale indsats over for folk med handicap og af livet i et botilbud.
Står det til lederne fra Brøndby, skal der også være mulighed for selv at vælge, at man vil have fx kontaktpædagogen med på ture, der ligger ud over det, som botilbuddet tilbyder. I det åbne brev skriver de:
– Det hele tager måske sin begyndelse i nogle meget voldsomme besparelser i nogle kommuner, hvor man lavede egenbetaling på alt, og ikke budgetterede med nogen former for oplevelser/ferie i taksten i sin iver efter at spare. Dette er selvfølgelig helt uacceptabelt, men at lave en lovgivning på området, som er så usmidig, at det overhovedet ikke er en valgmulighed at vælge noget ekstra i sit liv sammen med de mennesker, som man har sine tætte og nære relationer til i det daglige – det er helt ude i hampen.
Serviceniveauet er vigtigst
Socialpædagogernes formand Benny Andersen er enig i, at det også bør være muligt at tilkøbe ledsagelse af en kommunalt ansat. Sådan at en udviklingshæmmet med god økonomi fx kan vælge at tage kontaktpædagogen med på en ferie, der ligger ud over serviceniveauet.
– Men jeg vil godt advare mod, at det her kommer til at handle om eksotiske rejser til Australien og andre steder. Tilkøbsydelser bør være en mulighed, men det vigtigste er et ordentligt serviceniveau. Mennesker med nedsat funktionsevne skal kompenseres for deres handicap og skal om nødvendigt have støtte og bistand til hverdagslivets aktiviteter: indkøb, lægebesøg med mere. De skal have mulighed for at leve et selvstændigt liv, hvor de på lige fod med andre kan deltage i fritids- og kulturtilbud, rejser og aktiviteter af social karakter. Det betyder bl.a., at de ikke skal have ekstra udgifter til personales løn, kost, logi, transport, entrébilletter til aktiviteter med videre, når det er nødvendigt med ledsagelse til frisøren, biografen, på ferierejsen – og vi vil fortsat presse på for, at kommunerne opretholder denne forpligtelse over for borgerne.
Når det gælder eventuelle tilkøbsmuligheder, anbefaler Benny Andersen, at der skeles til de erfaringer, der inddrages i frikommuneforsøgene, hvor der allerede nu er mulighed for at tilbyde tilkøb ud over det visiterede. Og så lægger han vægt på, at det bør være kommunen, der administrerer tilkøbsordningen, så der ikke kommer penge mellem borger og personale, og medarbejderen eksempelvis ikke anklages for misbrug.
Læs mere om emnet i Sytter Kristensens Prik i dette nummer af bladet.