Flere børn kommer på krisecenter
Ny undersøgelse viser en stigning i antallet af børn, der kommer på krisecenter sammen med deres mor. Flertallet af lederne på krisecentrene mener, at der bør lovgives om særlige indsatser for børn
Den lille pige var ikke mere end seks måneder gammel, da hun sammen med sin mor ankom til Kvindekrisecentret i Roskilde. Moren skulle have ro til at fortælle om sin situation, og imens blev barnet passet af en medarbejder.
– Pigen var anspændt i hele kroppen, men så talte medarbejderen beroligende til hende: ‘Så, så. Nu passer vi på dig. Nu passer vi på dig og din mor’. Og så slappede barnet af i hele kroppen.
Det er leder Trine Hacke, der fortæller historien.
– For mig var det helt tydeligt, at det var en lettelse for barnet, selv om hun var så lille, at hun ikke havde noget sprog. Og hos os gør vi altid meget ud af at sætte netop de ord på for børnene, uanset hvor gamle de er: Vi passer på dig og din mor.
Den lille pige er langt fra alene. Flere mødre med børn banker på døren til landets kvindekrisecentre – og både kvinderne og børnene er mere mærkede af volden og de psykiske belastninger nu end for to år siden.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse som Socialpædagogerne har lavet blandt ledere på landets kvindekrisecentre.
Således svarer fire ud af ti ledere, at antallet af kvinder med børn er steget i løbet af de sidste to år – mens kun tre pct. oplever det modsatte, altså at der er blevet færre kvinder med børn.
Hver anden leder fortæller endvidere, at børnene er mere belastet af volden nu end tidligere – ligesom hver anden svarer, at flere børn har behov for individuelle indsatser som følge af volden. Derimod er der ikke en eneste leder, der angiver den modsatte tendens.
Socialpædagogernes formand Benny Andersen er foruroliget over tallene:
– Kvinder, der er nødt til at søge opholde på et kvindekrisecenter, er i forvejen i en livssituation, de færreste af os kan sætte os ind i. Og når de har børn med, forværres krisen selvsagt.
|
Flere problemstillinger på krisecentre Ud over spørgsmålene om børn på krisecentre dokumenterer Socialpædagogernes undersøgelse også en række andre problemstillinger på landets krisecentre. Eksempelvis oplever 95 pct. af lederne, at de har været nødt til at henvise kvinder til andre tilbud på grund af pladsmangel, ligesom 64 pct. angiver, at der kommer flere kvinder med behov for mere langsigtede indsatser. |
Særlig fokus på børnene
På Roskilde Kvindekrisecenter har der længe været fokus på at yde en indsats over for de børn, der ankommer sammen med deres mødre. Trine Hacke vurderer ikke, at støttebehovet er blevet større de sidste år – det har derimod hele tiden været stort.
– Det går meget tæt på mit hjerte, at vi gør noget særligt for børnene, for de har rigtig mange vanskeligheder. Forskning viser, at det kan være lige så skadeligt at være vidne til vold som selv at blive udsat for vold, siger hun.
På Roskilde Kvindekrisecenter er der ansat en børnepædagog, der har særligt fokus på børnene. Hvis det kan lade sig gøre sikkerhedsmæssigt tager de én gang om ugen på tur, én gang om ugen er der forskellige kreative aktiviteter og én gang om ugen er der en mere målrettet samtale, hvor børnene sammen snakker om det at bo krisecenter.
– Mange af mødrene vil som udgangspunkt slet ikke have, at børnene hører, hvorfor de er på et krisecenter. De vil hellere have, at vi omtaler det som en slags hotel, men det går vi ikke ind for. Vi lægger meget vægt på at tage ansvaret fra børnene, for ellers har de tit haft en oplevelse af, at de skulle passe på deres mor. Vi kan fx sige: ‘Det er ikke din skyld. Det har ikke noget med dig at gøre’.
Ud over indsatsen under opholdet på Kvindekrisecenteret bliver der også fulgt op, når moren og barnet flytter videre. Fx når en medarbejder fra kvindekrisecenteret tager med til barnets skole eller institution for at informere om, hvordan de bedst kan hjælpe barnet.
Familierådgivning på centrene
I Roskilde Kommune er det også Kvindekrisecenteret, der står for den lovpligtige familierådgivning til de af Roskildes borgere, der er på et krisecenter.
– Det handler meget bredt om hjælp til at få tilværelsen til at fungere igen og fx både om at opbygge et netværk og finde en bolig, siger Trine Hacke.
Selv om kommunerne har pligt til at tilbyde familierådgivning til kvinder på krisecentre, svarer 21 pct. af lederne i Socialpædagogernes undersøgelse, at kvinder med børn kun sjældent får tilbuddet af deres hjemkommune – og hver tredje mener, at den familierådgivning, der tilbydes, er af en utilfredsstillende kvalitet.
Flertallet mener, at familierådgivningen bør ligge hos krisecentrene frem for hos hjemkommunen. Det er Trine Hacke enig i.
De fleste vælger nemlig et krisecenter langt fra hjemkommunen – og den voldelige ægtemand.
– Og når vi ikke har den daglige kontakt, har vi sværere ved at opbygge en god relation, siger hun.
Socialpædagogernes formand Benny Andersen siger:
– Vi mener, at vi bør flytte familierådgivningen ind i kvindekrisecentrene, sådan at vi sikrer, at rådgivningen finder sted, at den er nært knyttet til kvinderne og deres situation og at den bliver gennemført af fagligt uddannet personale, der kender kvinderne og deres børn.
Flertallet af lederne i undersøgelsen mener endvidere, at der bør lovgives om særlige indsatser for børnene. Eksempelvis i form af ret til efterværn, tilbud om fritidsaktiviteter ude i lokalsamfundet, automatisk kontaktperson og institutionspladser til børn, der ikke går i skole – og at det i det hele taget bør beskrives og synliggøres, hvilken indsats, der skal til overfor børnene.