Den himmelvide forskel
Bjarne Thomsen skriver og taler via sin øjenstyrede computer og betragter ikke længere sig selv som levende død. På Bo- og Genoptræningscenter Lunden i Varde er han indhyllet i velfærdsteknologi og kalder sig en tilfreds robocop i kørestol med omverdenskontrol
Et A4-ark tøffer ud af den ret nye printer, som Bjarne Thomsen lige vil vise. ‘Hej med jer og velkommen’ står der. Han kunne også have indstillet sin computer til at sige ordene med flere forskellige stemmer.
Socialpædagog Grete Nielsen griner lidt og mindes den første øjenstyrede computer, der kun kunne tale med kvindestemme:
– Det var altså lidt mærkeligt, at Bjarne lød som en kvinde. Men teknologien bliver jo smartere og smartere. Og opfindelserne virker.
Bjarne Thomsen har sit eget hjem på Bo- og Genoptræningscenter Lunden i Varde, men bruger meget af sin tid i fællesrummet, hvor der er mad og samvær. Med sig på kørestolen har han stort set altid og stort set alle vegne den øjenstyrede computer, der sætter ham i stand til selv at kommunikere med andre.
En hjernestammeinfarkt ødelagde i 1999 de udadgående nervebaner, så Bjarne Thomsen herefter kun kunne bevæge hoved og øjne. ‘Enhver bevægelse med min krop var væk. Men hjernen og hjertet arbejdede videre og var langt fra gået i strejke. De havde begge mere appetit på livet. Gi’ op, det ville de under ingen omstændigheder... Jeg havde overlevet blodproppen’.
Sådan beskriver han bl.a. sin tilstand lige efter den kolossale livsomvæltning i bogen ‘12 år som levende død – et selvportræt’. Bogen blev til over syv år – først ved stationær computer styret med hagen, dernæst med øjenstyret funktion – og udgivet i december 2011.
Uden staveplade og hjælp
Nu holder Bjarne Thomsen oplæg om sit liv med velfærdsteknologi. Han har besøgt SOSU-skolen i Esbjerg, samme bys Trænings- og Aktivitetscenter og en borgerforening. Senest holdt han oplæg for 45 socialpædagoger, der mødtes på Lunden for at drøfte etik og velfærdsteknologi:
– Forskellen på den her måde at kommunikere på kontra den gamle måde med staveplade er himmelvid. Før tog det nok ti gange så lang tid at kommunikere med folk. Dels selve stavningen, men også fordi kommunikation for mig i mange tilfælde krævede en tredje mand. Det behøver jeg ikke længere med denne her... I dag er jeg fuldstændig selvstændig og kan til enhver tid tale med folk, hvis de ikke er gået, inden jeg kan nå at skrive færdig, fortalte Bjarne Thomsen.
– Jeg kunne godt ønske mig, at det gik lidt hurtigere, siger Bjarne Thomsen hjemme i lejligheden.
– Det er fx brandirriterende, at jeg ikke kan svare igen hurtigt, når nogen taler til mig. Det er meget hårdt ved øjnene at skrive og snakke, men jeg føler jo, at det er naturligt nu. Mange mennesker i min situation kan slet ikke noget. Jeg er faktisk heldig, siger Bjarne Thomsen, og Grete Nielsen supplerer:
– Du klarer jo rigtig meget selv og bruger den frihed, computeren giver dig. Du betaler en regning i banken, sender en sms hist og en mail pist – fx til Liverpools fanklub og spørger, om du og Emil kan komme over og se fodbold. Du kan have besøg og sidde og tale fortroligt uden personale omkring dig.
Socialpædagogen tilføjer, at stavepladen stadig har sin plads i kommunikationen. Når medarbejderne og Bjarne taler sammen på badeværelset, i soveværelset og ude i det fri, så er det nødvendigt at mestre den mere lavteknologiske staveplade.
Grete Nielsen har sammen med to andre fra personalet været på kursus om computeren og programmernes mange muligheder på Hjælpemiddelcentralen. Bjarne Thomsen var faktisk den første i hele Norden, der fik en øjenstyret computer fra det svenske firma Tobii, og undervejs var han testperson og hjalp med tilretninger.
– Det har fx betydet, at da vi stod med en meget ung gut i genoptræningen med en skade, der lignede Bjarnes, så kunne vi umiddelbart gå i gang med en tilfredsstillende computer. Men Bjarne bliver dygtigere og dygtigere til at bruge sin egen og stiller større krav. Den her på kørestolen har han haft i tre år, og den er udnyttet til det yderste. Så han er egentlig klar til en ny. Jeg ved ikke, hvad øjenstyrede computere koster nu. Men den her lå i 90.000 kroners-klassen for tre år siden, fortæller Grete Nielsen.
– Ja, det er derfor jeg undlader at søge om en bil også. Men hvis I kigger på mig og mine næromgivelser, så er jeg indhyllet i velfærdsteknologi. Min omverdenskontrol på stolen kan fange det, der er infrarødt styret, så det fx handler om stol, dør og fjernsyn. Og på et år kørte jeg over 10.000 km på en cykel med motor, som vi har her på Lunden, selv om jeg ikke kan røre en finger.
Midt i det blå ocean
– Det sidste nye skrig er en vippelænestol, som leder minderne hen på, at man ligger ude midt i det blå ocean og vugger på en luftmadras. Det er bare sagen. Jeg er meget tilfreds, selv om jeg er en omvandrende Robocop, altså halvt menneske, halvt robot, siger Bjarne Thomsen.
Han finder det i øvrigt tankevækkende, det der sker personalemæssigt, når det handler om ‘at håndtere folk i min branche’.
– Jeg kan godt mærke, at I, der er rigtigt uddannede til at passe handicappede og kan jeres kram, i stigende grad bliver sparet væk og afløst af andre, fortalte han de 45 socialpædagoger på mødet om etik og velfærdsteknologi.
Og fra Bjarne Thomsens bog viderebringes dette hip til kønsfordelingen: ‘Kan vi få nogle flere fyre til at melde sig til faget? Der kunne godt være lidt mere brug for mulighed for mandesnak, end tilfældet er! Der burde være fifty-fifty mænd og kvinder i faget. Men forholdet er nok nærmere 95/5 i kvindernes favør’.