Kommunerne bryder loven
Mange kommuner tilbyder ikke familierådgivning til voldsramte kvinder på krisecentre. Lav loven om, mener formanden for LOKK
Mange kommuner overholder ikke servicelovens bestemmelser om, at kvinder med børn på krisecentre skal have tilbudt familierådgivning i op til seks måneder efter, at de har forladt krisecentret.
Dagbladet Information offentliggjorde tidligere på måneden en undersøgelse, som viser, at på krisecentrene i 31 ud af de 36 kommuner, avisen har ringet til, vurderer man, at kommunerne ikke lever op til servicelovens § 109, som pålægger kommunerne at yde støtte og vejledning af en familierådgiver til kvinder og deres børn, i forbindelse med ophold på krisecentre.
Desværre er det ikke en nyhed, at kommunerne bryder loven. Rigsrevisionen har gennemgået 67 voldsramte kvinders sager og fastslog i januar i år, at 65 pct. af kvinderne ikke var blevet tilbudt rådgivning, mens de opholdt sig på et krisecenter.
Det er den enkelte kommune, som skal tilbyde rådgivning. Tilbuddet skal gives, mens kvinden opholder sig på krisecentret, og det skal gives tidligt i forløbet, står der i lovteksten. Ofte er kvinden af sikkerhedsmæssige grunde anbragt på et krisecenter langt fra sin bopælskommune, og alene geografien kan gøre det svært for kommunens egen familierådgiver at klare opgaven.
Flyt rådgivningen
I landsforeningen LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) har man i årevis fortalt de ansvarlige myndigheder, at bestemmelsen om familierådgivning ikke fungerer og bør laves om.
Problemet er, ifølge formanden for LOKK Birgit Søderberg, at kommunerne har tilrettelagt arbejdet forskelligt, og at lovgivningen lægger op til en uhensigtsmæssig organisering af indsatsen.
– Hvis man skal have ordentlig glæde af familierådgivning, er det vigtigt, at kvinden får det tilbudt tidligt i forløbet. Men det kan være svært, hvis man fx bor på et krisecenter i Ringsted og skal have rådgivningen fra sin bopælskommune, som måske er Lemvig, siger Birgit Søderberg.
LOKK foreslår derfor, at det er de enkelte krisecentre, som fremover får rådgivningsopgaven. Desuden bør der også stå i loven, at kvinderne skal have et obligatorisk tilbud om efterværn. Begge opgaver bør som udgangspunkt løses af krisecentrene.
– Det betyder, at vi kan følge kvinderne til dørs og kan støtte dem bagefter. Vi ved fra andre sociale områder, hvor vigtigt efterværn er, siger Birgit Søderberg.
Det skal bare være i orden
Socialminister Manu Sareen (R) siger til Information, at der er uacceptabelt, at kommunerne ikke følger reglerne i serviceloven.
– Det er kvinder, der har levet med daglig vold og trusler fra deres nærmeste. Derfor er det helt afgørende, at kommunerne lever op til loven. Jeg forventer, at kommunerne fra nu af strammer op, og derfor har jeg også påtalt, at kommunerne bør leve op til lovgivningen.
Læs mere i Socialpædagogen nr. 12/2014.